Region Syddanmark
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Hjerne- og Nervesygdomme Afdeling, SVS Esbjerg/Grindsted søger lægesekretær til fast stilling
Har du lyst til at være en del af et spændende speciale med alsidige arbejdsopgaver i et dynamisk miljø med 16 andre skønne kolleger - ser vi frem til at høre fra dig. Vi søger en lægesekretær til en fast stilling på 30-37 timer ugentligt snarest muligt eller efter aftale.
Om stillingen
Din primære funktion er tilknytning til Rehabilitering for Hjerne- og Nerve Afsnit i Grindsted. Herudover vil du komme til at indgå i afdelingens basale sekretæropgaver i samarbejde med dine kolleger såvel mono- som tværfagligt.
Sekretæropgaver i vores afdeling består blandt andet af:
- Skrivning af notater for vores udredningsambulatorium og evt. ét eller flere af vores subspecialer
(ambulante og akutte) samt skrivning for Fælles Akut Modtagelse (FAM) - Deltagelse i FAM-vagter, herunder aften- og weekendvagter (FAM Medicinsk/Hjerne- og Nerve)
- Registrering og procedurekodning i EPJ
- Booking af patienter
- Telefonbetjening – både eksternt og internt
- Modtagelse af patienter i receptionen
- Administrative ad hoc opgaver bl.a. diverse korrespondancer mellem læge, patient, sygeplejerske og andre samarbejdspartnere, håndtering af prøvesvar, kørselsgodtgørelse og lignende
- Ansvarlig for ovennævnte afdeling i Grindsted i tæt samarbejde med anden lægesekretær
- Mulighed for andre typer administrative opgaver og udvikling af disse efter aftale
Kvalifikationer og kompetencer
Du er er uddannet lægesekretær, hvor du kender til kulturen i det danske sundhedsvæsen og er vant til at kommunikere med forskellige typer mennesker. Du er desuden rutineret bruger af IT, hvor kendskab til EPJ SYD er en fordel.
Som person er det vigtigt, du evner at møde mennesker i øjenhøjde. Desuden lægger vi vægt på, at du er:
- Forandringsvillig, fleksibel og en god samarbejdspartner med gode kommunikative evner
- Stabil, har god ordenssans og kan navigere i et travlt miljø med mange bolde i luften
- Nysgerrig og opsøgende i forhold til at byde ind på nye arbejdsopgaver
- En person, som tør spørge, tager ansvar (selvledelse) og bevarer overblikket
Lidt om os
Hjerne- og Nervesygdomme Afdeling er en spændende afdeling i konstant udvikling med såvel ambulatoriefunktion, sengeafdeling i Esbjerg samt neurorehabilitering af patienter på Rehabilitering for Hjerne- og Nerve Afsnit i Grindsted. I afdelingen varetager vi undersøgelser, udredning/diagnostik, behandling og kontrol af sygdomme i hjerne – og nervesystemet. Det omhandler sygdomme som apopleksi, epilepsi, hovedpine, parkinson, sklerose, CRPS og neurogene smerter, hjernetumorer, demens og en række andre neurologiske sygdomme.
Lægesekretærerne i vores afdeling har en værdsat funktion og spiller en vigtig rolle i at være omdrejningspunkt og tovholder for mange af opgaverne i klinikken. Vores daglige driftstavlemøder giver mulighed for overblik og prioritering i opgaveløsningen, hvor synlighed og samarbejde er nøglebegreber. Vi arbejder ud fra et fælles ansvar med rotation på opgaverne, hvilket betyder, at to dage ikke er ens - men giver mulighed for en spændende variation, hvor der er styr på opgaverne. Der er et tæt samarbejde med læger og sygeplejersker samt en åben og visionær afdelingsledelse.
Vi tilbyder:
- Et spændende og udviklende speciale, hvor du bliver en del af et tværfagligt samarbejde
- En selvstændig arbejdsdag, hvor du har indflydelse
- En arbejdsplads med faglighed og udvikling i højsædet
- Rotation på opgaveløsningen i form af en ugeplan med varierende arbejdsopgaver
Yderligere information
Du kan læse mere på Hjerne- og Nervesygdomme Afdeling (sydvestjysksygehus.dk)
For flere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Dina Mikkelsen telefon: 79 18 33 32 eller ved at sende en mail til dina.bjorn.mikkelsen@rsyd.dk
Ansøgning
Stillingen er på 30-37 timer ugentligt og til besættelse hurtigst muligt efter aftale. Der er ansøgningsfrist mandag den 12. september 2022, men vi afholder ansættelsessamtaler løbende.
Du kan høre nærmere om stillingen hos ledende lægesekretær Dina Mikkelsen telefon: 79 18 33 32 eller ved at sende en mail til dina.bjorn.mikkelsen@rsyd.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Dansk Lægesekretærforening/HK.
Fakta
- Arbejdssted
Sydvestjysk Sygehus Grindsted -
Kontaktperson
Dina Mikkelsen - Adresse
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
222144 - Quick-nr.
435794 - Indrykningsdato
26-08-2022 -
Ansøgningsfrist
12-09-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sydvestjysk Sygehus Grindsted - Adresse
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg -
Kontaktperson
Dina Mikkelsen - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
222144 - Quick-nr.
435794 - Indrykningsdato
26-08-2022 -
Ansøgningsfrist
12-09-2022 (udløbet)
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Lægesekretær til Demensklinik Lillebælt, Fredericia Sundhedshus, en del af Hjerne- og Nervesygdomme Kolding sygehus
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus | Dronningensgade 97 D, 2. sal, 7000 Fredericia
LægesekretærOpslået
28-04-2025Ansøgningsfrist
18-06-2025 -
Er du vores nye lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator med kirurgisk overblik og et glimt i øjet?
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus | Sygehusvej 24, 6000 Kolding
LægesekretærOpslået
06-05-2025Ansøgningsfrist
19-05-2025 -
Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til vores fælles sekretariat, Psykiatrisk Afdeling Esbjerg pr. 01.06.2025 eller 01.07.2025
Psykiatrien i Region Syddanmark, Esbjerg | Gl. Vardevej 101, 6715 Esbjerg N
LægesekretærOpslået
29-04-2025Ansøgningsfrist
14-05-2025 -
Bliv en del af et ambitiøst ambulatorium – vi søger en lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til Mavetarmmedicinsk Ambulatorium i Svendborg
OUH, Svendborg Sygehus | Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg
LægesekretærOpslået
08-05-2025Ansøgningsfrist
23-05-2025 -
Vil du, med en uddannelse som lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator, være en nøgleperson i vores afdeling?
Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense | J. B. Winsløwsvej 18, 5000 Odense C
LægesekretærOpslået
05-05-2025Ansøgningsfrist
25-06-2025