Region Hovedstaden
Stolpegårdsvej 20, 2900 Gentofte
Psykolog til psykoterapeutisk udviklingsambulatorie på Psykoterapeutisk Center Stolpegård
Vores faste psykolog gennem flere år har været så heldig at få en uddannelsesstilling som specialpsykolog – derfor kan du være så heldig at få en stilling hos os. Vil du bidrage til et nyt specialiseret psykoterapeutisk behandlingstilbud i psykiatrien til mennesker med ikke-psykotiske dobbeltdiagnoser? Har du lyst til at arbejde på tværs af sektorer sammen med kommuner? Og vil du være en del af et tværfagligt og udviklingsorienteret behandlerteam på Psykoterapeutisk Center Stolpegård? Så er du måske vores nye psykolog.
Den faste stilling som psykolog i Ambulatorium for Psykoterapeutisk Udvikling på Psykoterapeutisk Center Stolpegård er ledig til besættelse den 1. december 2022.
Derfor skal du søge stillingen
Du får en unik chance for at være en del af et engageret og erfarent behandlerteam med fokus på høj psykoterapeutisk faglighed og velkoordineret tværsektorielt samarbejde. Du bliver desuden en del af Psykoterapeutisk Center Stolpegård, som er specialcenter i psykoterapi i Region Hovedstadens Psykiatri.
Hvad er Ambulatoriet for Psykoterapeutisk Udvikling (APU)?
APU blev etableret i 2017 med formålet at udvikle, afprøve, tilpasse, forankre og
udbrede en model for evidensbaseret, transdiagnostisk og fleksibel psykoterapeutisk behandling og koordineret tværsektorielt samarbejde mellem region og kommune for mennesker med samtidig ikke-psykotisk psykisk lidelse og rusmiddelproblematik. Vi behandler mennesker med angst, depression, PTSD og/eller personlighedsforstyrrelse og en samtidig rusmiddelproblematik i et tværsektorielt samarbejde med kommunale rusmiddelcentre. Formålet er at sikre rettidig, effektiv og sammenhængende behandling til en målgruppe af brugere i psykiatrien, som tidligere er landet mellem to stole.
Dine arbejdsopgaver
- Diagnostisk udredning og behandlingsplanlægning
- Psykoterapeutisk behandling på et kognitiv adfærdsterapeutisk grundlag
- DAT inspireret færdighedstræningsgruppe og individuelle samtaler
- Tovholder funktion og tværfagligt samarbejde
- Tværsektorielt samarbejde med koordinering af behandlingsforløb, herunder faste netværksmøder
- Udviklings- og forbedringsarbejde
- Varetage fremskudt psykiatrisk behandling på kommunale rusmiddelcentre i vores satellitfunktion efter behov
Din profil
- Du er uddannet cand.psych. og gerne autoriseret eller specialist
- Du har kompetencer indenfor psykiatrisk udredning og gerne erfaring med PSE og SCID
- Du har psykoterapeutisk uddannelse eller erfaring indenfor en kognitiv adfærdsterapeutisk referenceramme og gerne dialektisk adfærdsterapi
- Du har solid psykiatrisk erfaring
- Gerne erfaring med og lyst til at behandle mennesker med personlighedsforstyrrelser
- Gerne erfaring med tværsektorielt samarbejde, evt. rusmiddelbehandling
- Du er nysgerrig og har humor
- Du er fagligt stærk og engageret
- Du er udviklingsorienteret, fleksibel og evner at arbejde selvstændigt såvel som samarbejdsorienteret
- Du har lyst til at arbejde med ugeplaner for at sikre tid til patientbehandling
- Du har lyst til at arbejde med løbende forbedringer
- Du arbejder recovery-orienteret i praksis
Ansættelsessted
APU er organisatorisk forankret på Psykoterapeutisk Center Stolpegård og er delt i to teams samt en satellitfunktion. Stillingen er forankret i team midt, som er placeret på Psykoterapeutisk Center Stolpegård og varetager tværsektorielt samarbejde med en række omegnskommuner. Der kan desuden være opgaver i teamets satellit i form af fremskudt behandling.
Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er på 37 timer ugentligt. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er fast med tiltrædelse den 1. december 2022.
Interesseret?
Hvis du er nysgerrig, og gerne vil vide mere om stillingen og Psykoterapeutisk
Center Stolpegård er du meget velkommen til at kontakte afsnitsleder Morten Kistrup på tlf. 38 64 54 40 eller overlæge Anette Engelstorp Lehmann på tlf. 38 64 54 48.
Ansøgningsfrist er søndag den 9. oktober. Ansættelsessamtaler afholdes fredag den 14. oktober mellem kl. 9-13.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Psykoterapeutisk Center Stolpegård varetager ambulant psykoterapeutisk behandling af voksne med ikke-psykotiske psykiske lidelser. Centret er opdelt i 3 ambulatorier samt Forskningsenhed og Kompetencecenter for psykoterapi. Ambulatorierne er: Ambulatorie for Angst og tvangstilstande (OCD), Ambulatorie for Personlighedsforstyrrelser og Traumer samt
Ambulatorie for Psykoterapeutisk Udvikling for patienter med en ikke-psykotisk dobbeltdiagnose. Centret huser desuden KAG Sekretariat, forskningsenhed og Sekretariat for Behandlingseffekt.
Yderligere oplysninger om APU: www.psykiatri-regionh.dk/apu
Fakta
- Arbejdssted
Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Gentofte -
Kontaktperson
Morten Kistrup - Adresse
Stolpegårdsvej 20, 2900 Gentofte - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2022 - Regionens jobnr.
244104 - Quick-nr.
437145 - Indrykningsdato
19-09-2022 -
Ansøgningsfrist
09-10-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Gentofte - Adresse
Stolpegårdsvej 20, 2900 Gentofte -
Kontaktperson
Morten Kistrup - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2022 - Regionens jobnr.
244104 - Quick-nr.
437145 - Indrykningsdato
19-09-2022 -
Ansøgningsfrist
09-10-2022 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Specialpsykolog til Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium B195, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, afdeling Bispebjerg
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Lersø Parkalle, 2100 København
PsykologOpslået
11-03-2026Ansøgningsfrist
09-04-2026 -
Chefpsykolog med ansvar for faglig kvalitet og udvikling
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Psykolog & Ledende psykologOpslået
06-03-2026Ansøgningsfrist
05-04-2026 -
Fast psykolog til APU i et fagligt stærkt behandlingsteam for mennesker med ikke-psykotiske lidelser og samtidig rusmiddelproblematik
Herlev og Gentofte hospital | Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte
PsykologOpslået
16-03-2026Ansøgningsfrist
07-04-2026 -
Specialpsykolog søges til nyt ungdomspsykiatrisk ambulatorium på Rigshospitalet
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Blegdamsvej 9, 2100 København
PsykologOpslået
20-03-2026Ansøgningsfrist
26-04-2026 -
Attraktiv psykologstilling på afsnit C3, Akutsøjlen på Psykiatrisk Center Amager
Psykiatrisk Center Amager | digevej 110, 2300 København s
PsykologOpslået
19-03-2026Ansøgningsfrist
13-04-2026