Region Hovedstaden
Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte
Psykolog til APU i et fagligt stærkt behandlingsteam for mennesker med ikke-psykotiske lidelser og samtidig rusmiddelproblematik
Har du lyst til at være en del af et veletableret og udviklingsorienteret psykoterapeutisk behandlerteam med godt kollegaskab og høj faglighed i den ambulante psykiatri til mennesker med dobbeltdiagnoser?
Vil du være med til at tilbyde specialiseret og sammenhængende behandling på tværs af sektorer, der virker?
Så er du måske vores nye psykolog!
Hvad er Ambulatoriet for Psykoterapeutisk Udvikling (APU)?
APU blev etableret i 2017 med formålet at udvikle og udbrede en ny model for psykoterapeutisk behandling og tværsektorielt samarbejde mellem region og kommune for mennesker med dobbeltdiagnoser. Vi behandler mennesker med angst, OCD, PTSD, depression og personlighedsforstyrrelse, som samtidig har en rusmiddelproblematik. Vi samarbejder med de kommunale rusmiddelcentre i det optageområde som hører til Psykoterapeutisk Center Stolpegård under Gentofte Herlev Hospital.
Vi arbejder med et trans-diagnostisk, fleksibelt og modulbaseret psykoterapeutisk behandlingskoncept med udgangspunkt i psykologiske caseformuleringer og nyere kognitiv adfærdsterapi, dialektisk adfærdsterapi og prolonged exposure, samt koordineret tværsektorielt samarbejde.
APU-modellen har opnået flotte kliniske resultater med betydelig effekt af psykoterapi og er højaktuel på den politiske dagsorden i Danmark om at sikre behandling for mennesker med dobbeltdiagnoser i psykiatrien.
Det er besluttet, at APU skal udbredes til hele Region Hovedstaden i 2026, så alle patienter sikres adgang til koordineret psykoterapeutisk dobbeltdiagnosebehandling. Der er derfor etableret et team for koordineret psykoterapeutisk dobbeltdiagnosebehandling under hvert akuthospital. Regionsdækningen spiller sammen med sundhedsreformen og målet er bl.a. at sikres lige adgang til sundhed for alle patienter i hele Region Hovedstaden. Du kan læse mere om APU udbredelsen på intranettet her.
Du kan læse mere om APU på vores hjemmeside her.
Derfor skal du søge stillingen:
Du får en unik chance for arbejde med en nyere behandlingsmodel med fokus på evidensbaseret psykoterapi og tværsektorielt samarbejde sammen med en gruppe af engagerede kolleger i et tværfagligt team. Du bliver desuden en del af Psykoterapeutisk Center Stolpegård, som er et specialcenter i psykoterapi med høj kompetence inden for psykoterapeutisk behandling på Herlev-Gentofte Hospital.
Det kan vi tilbyde dig:
- Mulighed for oplæring og erfaring i manual-baseret psykoterapi med metodespecifik supervision af erfarne supervisorer
- Faglige udviklingsmuligheder
- Gode kollegaer i teamet og høj faglighed på et psykoterapeutisk specialcenter
Dine arbejdsopgaver:
- Visitation og behandlingsplanlægning
- Tovholderfunktion for patienter i forløb med varetagelse af tovholdersamtaler og netværksmøder.
- Psykoterapeutisk behandling på kognitivt adfærdsterapeutisk grundlag, i gruppe og individuelt.
- Udredningsopgaver tilpasset dine kompetencer
- Tværsektorielt samarbejde med koordinering af behandlingsforløb.
Din profil
Vi ser desuden gerne, at du:
- har en psykoterapeutisk uddannelse eller erfaring inden for en kognitiv adfærdsterapeutisk referenceramme
- har kompetencer inden for psykiatrisk udredning, gerne PSE og SCID-5.
- har erfaringer med kommunalt samarbejde
- arbejder recovery-orienteret og fremmer håbet om og muligheden for at komme sig.
Dine egenskaber og kompetencer
- Du er nysgerrig og har humor
- Du er fagligt stærk og engageret
- Du er udviklingsorienteret, fleksibel og evner at arbejde selvstændigt
- Du har gode samarbejdsevner og har lyst til at arbejde tværfagligt og tværsektorielt.
Arbejdssted
Arbejdsstedet er på Psykoterapeutisk Center Stolpegård.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt. Stillingen er med tiltrædelse den 1. februar 2027 eller snarest muligt.
Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.
Ambulatoriet har åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Er du interesseret?
Hvis du er nysgerrig og gerne vil vide mere om stillingen og Psykoterapeutisk Center Stolpegård, er du meget velkommen til at kontakte:
- Afsnitsleder Sophie Suhl 38 64 54 25 / camilla.sophie.suhl@regionh.dk.
Du kan søge stillingen via link på siden senest 3. december 2026.
Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 50
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Psykoterapeutisk Center Stolpegård varetager ambulant psykoterapeutisk behandling af voksne med ikke-psykotiske psykiske lidelser. Centret er opdelt i 4 ambulatorier. Ambulatorierne er: Ambulatorie for Angst og tvangstilstande og OCD, Ambulatorie for Personlighedsforstyrrelser, Ambulatorie for PTSD samt Ambulatorie for Psykoterapeutisk Udvikling for patienter med en ikke-psykotisk dobbeltdiagnose. Centret huser desuden KAG Psykoterapi, forskningsenhed og Sekretariat for Behandlingseffekt.
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital -
Kontaktperson
Camilla Sophie Suhl
camilla.sophie.suhl@regionh.dk - Adresse
Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
271734 - Quick-nr.
499624 - Indrykningsdato
09-11-2026 -
Ansøgningsfrist
03-12-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital - Adresse
Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte -
Kontaktperson
Camilla Sophie Suhl
camilla.sophie.suhl@regionh.dk - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
271734 - Quick-nr.
499624 - Indrykningsdato
09-11-2026 -
Ansøgningsfrist
03-12-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Er du psykolog eller socialrådgiver, og vil du være en del af vores OPUS-hus på Psykiatrisk Center København?
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Lersø Park alle 112, 2100 København
PsykologOpslået
06-11-2026Ansøgningsfrist
20-11-2026 -
Specialpsykolog eller erfaren psykolog søges til ambulatorium for større børn B193, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg, med interesse for udredning af kønsidentitet hos børn og unge
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
PsykologOpslået
03-11-2026Ansøgningsfrist
22-11-2026 -
Psykolog søges til fast stilling i Kompetencecenter for selvmordsforebyggelse, på Psykiatrisk Center København
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Strandboulevarden 96, 2100 København
PsykologOpslået
29-10-2026Ansøgningsfrist
15-11-2026 -
Brænder du for at gøre en forskel for patienter, deres familier og medarbejdere på landets mest højt specialiserede hospital? Så er du måske vores nye psykolog i Afdelingen for Krisepsykologi på Rigshospitalet?
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
PsykologOpslået
27-10-2026Ansøgningsfrist
15-11-2026 -
Psykolog til Psykoterapeutisk Ambulatorium, Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
PsykologOpslået
29-10-2026Ansøgningsfrist
27-11-2026