Region Midtjylland

Lungesygdomme

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Ledende Lægesekretær

AUHs bedste sekretærgruppe på Lungesygdomme søger ny ledende lægesekretær

 

Vores sekretærgruppe ønsker en ledende lægesekretær til vores afdeling på Aarhus Universitetshospital (AUH), 37 timer om ugen pr. 1. december 2022 eller snarest derefter.

Vi er en selvstændig og løsningsorienteret sekretærgruppe, som mangler DIG til at samle trådene, gå forrest og vil være med til at sikre fortsat faglig høj kvalitet, høj arbejdsmoral og godt humør.

Sekretærgruppen består af ca. 20 sekretærer, som er faglige specialister, inddelt i seks afsnit i afdelingen: Klinik for Lungekræftudredning, Center for Sjældne Lungesygdomme, Allergi Center AUH og KOL- og Lungeinfektionsklinikken. Dertil har vi Lungesygdomme Sengeafsnit og et aktivt forskningsafsnit. Vi har et godt samarbejde, vi har altid øje for hinanden og er altid klar til at hjælpe hinanden på tværs af afsnittene.

Afdelingen har højtspecialiserede funktioner indenfor lungemedicin og allergologi, og fungerer herudover som lokal sygehusafdeling for borgerne i og omkring Aarhus og Samsø. Lungesygdomme har mange samarbejdsrelationer indenfor og udenfor regionen samt i primærsektoren, hvilket er med til at præge hverdagen.

 
Organisatorisk placering
Den ledende lægesekretær er en del af den strategiske ledelse i afdelingen, og refererer til afdelingsledelsen.

 Vi tilbyder

  • et selvstændigt job, du selv er med til at præge
  • gode samarbejdsrelationer og en sekretærgruppe, der er motiverede, ønsker faglig udvikling, og hvor der er et godt socialt miljø
  • en afdeling med høj aktivitet og højtspecialiserede funktioner
  • indgår i en velfungerende tværfaglig ledergruppe samt i FLUKS-samarbejdet (Forskning, Ledelse, Uddannelse og Stabsgruppen)
  • deltagelse i ledelsesgruppenetværk på tværs af AUH for ledende lægesekretærer, herunder sparrings- og mentorordning
  • et tæt samarbejde og sparring med afdelingsledelsessekretæren.

 

Kvalifikationer

  • Gerne erfaring med ledelse, men vigtigst af alt lyst til ledelse og at du vægter det personlige lederskab
  • At du er innovativ og går positivt ind i forandringer
  • At du er uddannet lægesekretær, og har indsigt i de forskellige krav til korrekt kodning og registrering, både indenfor kræftpakker, men også UBR, LPR3, MDT-konferencer m.v.
  • Kan supplere med datakompetencer, og har kendskab til og måske kan anvende BI-portalen
  • At du inddrager AUHs og Lungesygdommes grundværdier i dit ledelsesarbejde
  • Prioritering af udvikling af medarbejdernes kompetencer, både de personlige kompetencer, ser mulighederne indenfor de specialiserede afsnit, og fastholdelse af de tværgående kompetencer
  • Er rollemodel, og ønsker at fastholde og videreudvikle det gode arbejdsmiljø
  • Inddrager og udvikler på en balanceret måde
  • At du har erfaring med Vagtplan.

 

Vi ønsker en leder, der

  • bidrager med viden
  • er smilende, imødekommende og møder os med en åben dør
  • giver frihed under ansvar
  • ikke er bange for at gå forrest og bane vejen frem
  • er synlig i afdelingen.

 

Ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og HK.

Kan du se dig selv i denne stilling, er du velkommen til at rette personlig eller telefonisk henvendelse til chefsygeplejerske Lene Thougaard på telefon 2014 7476.

Ansøgningsfristen er fredag den 21. oktober 2022. Samtaler forventes afholdt den 26. eller 28. oktober 2022.

 

 



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Lone Jakobsen
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2022
  • Regionens jobnr.
    49494
  • Quick-nr.
    437643
  • Indrykningsdato
    28-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    21-10-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Lone Jakobsen
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2022
  • Regionens jobnr.
    49494
  • Quick-nr.
    437643
  • Indrykningsdato
    28-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    21-10-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.