Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Afdelings- eller overlæge til Audiologisk Afsnit som medicinsk audiolog eller til kombinationsstilling kirurgi/audiologi, Nordsjællands Hospital

Afdelings- eller overlæge til Audiologisk Afsnit som medicinsk audiolog eller til kombinationsstilling kirurgi/audiologi

Vi søger en afdelingslæge/overlæge til en stilling som medicinsk audiolog, alternativt en kombinationsstilling i kirurgi/audiologi, ved Øre, Næse og Halsafdelingen, Nordsjællands Hospital – Hillerød. Tiltrædelse efter aftale.

Vi har haft succes med at tilbyde kombinationsstillinger indenfor audiologi og kirurgi, hvor den traditionelle audiologiske stilling kombineres med kirurgi, hvis ansøgeren også har kirurgisk interesse.

Du vil blive en del af vores lægeteam bestående af en områdeansvarlig overlæge, to afdelingslæger samt en kursist i hoveduddannelse.

Afdelingen lægger vægt på høj faglighed, trivsel, et godt læringsmiljø med mulighed for sparring og kompetente medarbejdere, der tilbyder patienterne kvalitet i alle undersøgelser og behandlinger.
Afdelingen og hospitalet tilbyder et spændende og udfordrende arbejde, med et godt tværfagligt arbejdsmiljø både på afdelings-og hospitalsniveau.

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i oto-rhino-laryngologi, gerne med audiologisk erfaring. Ved kombinationsstilling med audiologi og kirurgi fordeles arbejdstiden med tre dage i Audiologisk Afsnit, og to dage i kirurgisk funktion med ambulant og operativ aktivitet. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og vagtfri.

Audiologisk Afsnit er lokaliseret på Nordsjællands Hospital - Hillerød i forlængelse af Øre, Næse og Halsafdelingen, og den tætte fysik bevirker, at vi har et tæt fagligt og socialt samarbejde.

Med byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland har vi en unik mulighed for at skabe et helt nyt hospital med rammer i verdensklasse. Disse høje ambitioner ønsker vi, at du også er med til at realisere og præge.

Afdelingen har planlægningsområderne Nord og Midt som optageområde, svarende til ca. 730.000 borgere.

Audiologisk afsnit udfører undersøgelse, udredning og behandling af audiologiske sygdomme hos voksne og børn i alle aldre, hvorfor der er rig mulighed for at tilegne sig en bred audiologisk erfaring. Vi er naturligvis også lydhøre over for dine ønsker med henblik på at matche dine styrker og motivationsfaktorer.

Det audiologiske ekspertområde har mange berøringsflader med andre medicinske specialer. Vi har et tæt samarbejde med bl.a. kollegaer i ØNH, Pædiatri, Klinisk Genetik, og Center for Sjældne Sygdomme.  

Hverdagen i Audiologisk Afsnit er baseret på forskelligartede tværfaglige kompetencer og berigende synergieffekter. Aktuelt består afdelingen af medarbejdere med følgende baggrund: audiologiassistenter, audiologopæder, tekniske audiologer, oto-teknikere, sekretærer og læger, hvilket giver spændende og lærerige diskussioner. Vi deltager i uddannelsen af elever og studerende indenfor ovennævnte områder samt i speciallægeuddannelsen af kommende øre, næse og halslæger.

Øre, Næse og Halsafdelingen har sengeafsnit med 14 senge i forlængelse af ambulatoriet. Øre-, næse hals operationsgangen er en satellitfunktion under anæstesiologisk ledelse, med 5 operationsstuer, der er beliggende lige under vores ambulatorium.

Vi søger en ny kollega, der har følgende kvalifikationer

Faglige

Uddannet speciallæge i oto-rhino-laryngologi

Gerne audiologisk erfaring

Gerne ørekirurgisk erfaring

Evner til at få et ambulatorium til at fungere

Gerne interesse og kompetencer inden for elektrofysiologiske undersøgelser

Gerne forskningserfaring

Personlige

Gode samarbejdsevner, også tværfagligt

Interesse i undervisning og videndeling

God kommunikator overfor såvel personale som patienter

Gerne sans for humor

Vi ser frem til at høre fra dig og til at modtage din ansøgning.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling og er til besættelse efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for underordnede læger, indgået mellem Yngre læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsprocedure

Yderligere oplysninger og stillingsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til: konstitueret cheflæge Steen Nepper-Christensen, 4829 6880 eller 2646 5091, alternativt på mail: steen.christian.nepper-christensen.02@regionh.dk.

Kun elektroniske ansøgninger. Husk at vedhæfte speciallægegodkendelse.

Ansøgningsfrist: 30.11.22

Hospitalerne i Hillerød, Helsingør og Frederikssund er samlet under én direktion.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Steen Christian Nepper-Christensen
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Afdelingslæge, Overlæge
  • Speciale
    Oto-rhino-laryngologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    244475
  • Quick-nr.
    438945
  • Indrykningsdato
    04-10-2022
  • Ansøgningsfrist
    30-11-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Steen Christian Nepper-Christensen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge & Overlæge
  • Speciale
    Oto-rhino-laryngologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    244475
  • Quick-nr.
    438945
  • Indrykningsdato
    04-10-2022
  • Ansøgningsfrist
    30-11-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Consultancy position in Department of Otorhinolaryngology Head & Neck Surgery and Audiology, Copenhagen University Hospital Rigshospitalet combined with a clinical professorship in Otorhinolaryngology with special focus on focus on diagnostics and MedTech

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Overlæge  |  Oto-rhino-laryngologi

Opslået
02-12-2025

Ansøgningsfrist
18-12-2025