Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Operation- og Intensiv Område på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, søger afdelingssygeplejerske
Operation- og Intensiv Område DIH, IMA søger afdelingssygeplejerske.
Intermediær Monitorerings afsnit (IMA) er en afdeling, hvor hospitalets medicinske patienter med behov for ekstra observation og monitorering ligger. Afsnittet består af seks sengepladser og patienterne bliver indlagt fra medicinsk afdeling efter intensiv behandling, fra modtagelsen samt patienter, der evakueres fra kysten.
Afsnittet er det eneste afsnit i Grønland med mulighed for telemetriovervågning, og afsnittet har derfor naturligt et stort flow af hjertepatienter.
Det brede patientklientel stiller store krav til de sygeplejefaglige kompetencer samt det tværfaglig samarbejde. Vi lægger vægt på patientsikkerhed, høj faglighed, og kontinuitet i patientplejen. Vi har en helhedsorienteret tilgang til sygeplejen, som tilpasses den enkeltes egenomsorgskapacitet, og hvor patienten og dennes pårørende inddrages, samt har medbestemmelse i eget sygdoms - og behandlingsforløb.
Du vil som leder være med til at sætte dit præg på, hvordan arbejdsgange og kultur udvikles. Herunder løbende udarbejdelse samt fornyelse af politikker, retningslinjer og instrukser, undervisning i relevante temaer og fokus på arbejdsmiljø og kultursammenføring. Det fordrer store samarbejdsevner og omstillingsparathed.
Operation- og Intensiv Områdeledelsen har stort fokus på, at afsnittet får kontinuerligt faglig udvikling. Et godt arbejdsmiljø vægtes højt.
Vi tilbyder:
- En stilling med mange opgaver og udfordringer
- God introduktion til et bredt fagligt spektrum
- En afdeling hvor der arbejdes med kontinuerlig udvikling i opgavernes art og omfang
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- Et tæt samarbejde med de øvrige ledere i Akutområdet
- Et tæt samarbejde med medicinsk område DIH
- Engagerede medarbejdere
Vi søger dig, der:
- Har erfaring med ledelse eller interesse for at gå ledelsesvejen
- Har nogle års anciennitet og gerne en bred sygeplejefaglig baggrund
- Er engageret og god til at fastholde og implementere nye tiltag
- Kan formidle et åbent og ligeværdigt tværfagligt samarbejde
- Kan medvirke til personlig og faglig udvikling af personalet
- Kan holde fokus trods mange vikaransatte
- Har pragmatisk holdning til hverdagen og kan bevare roen og overblikket i pressede situationer
- Har sund og god humor samt besidder stor tålmodighed
- Brænder for at gøre en forskel og blive en del af et anderledes og udfordrende sundhedsvæsen
- Kan tænke og arbejde dynamisk og proces orienteret i et tværkulturelt arbejdsmiljø
Om os:
- Vi er 12 sygeplejersker både faste og vikarer, grønlandske og danske sygeplejersker.
- IMA ligger i forlængelse af Intensivafdelingen, ITA
- Vi har tæt samarbejde med naboafdelingen ITA
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner og 4 områder på Dronning Ingrids Hospital, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af at du kan fremvise gyldig autorisation - søg via www.nun.gl
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl
Startdato: 1. marts 2023
Ansøgningsfrist: 15. januar 2023
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Ledende Oversygeplejerske Arnaq Fleischer Hansen på +299 34 44 07 (efter kl. 12 dansk tid), eller e-mail: AFHA@peqqik.gl
Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: personale@peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske, Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2023 - Regionens jobnr.
22-430 - Quick-nr.
440617 - Indrykningsdato
24-11-2022 -
Ansøgningsfrist
15-01-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske & Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2023 - Regionens jobnr.
22-430 - Quick-nr.
440617 - Indrykningsdato
24-11-2022 -
Ansøgningsfrist
15-01-2023 (udløbet)
Andre job fra Grønland der minder om dette
-
Afdelingssygeplejerske søges til K2 – Parenkymkirurgisk afdeling, Dronning Ingrids Hospital, Nuuk
Grønlands Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
02-06-2025Ansøgningsfrist
21-07-2025 -
Sygeplejerske til Medicinsk Ambulatorium Dronning Ingrids Hospital - Nuuk
Grønlands Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
06-06-2025Ansøgningsfrist
13-07-2025 -
Anæstesisygeplejerske til Østgrønland – er det dig?
Grønlands Sundhedsvæsen
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktionOpslået
13-07-2025Ansøgningsfrist
03-08-2025 -
Sygeplejerske søges til ortopædkirurgisk sengeafdeling K1, Dronning Ingrids Hospital
Grønlands Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
03-07-2025Ansøgningsfrist
26-08-2025 -
Operationssygeplejerske søges til operationsafdelingen på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk
Grønlands Sundhedsvæsen
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion & Sygeplejerske med specialuddannelseOpslået
26-06-2025Ansøgningsfrist
18-08-2025