Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund

Reservelæge søges til åbne psykiatriske sengeafsnit på De Særlige Pladser i Frederikssund

Stillingen er relevant for både nye og erfarne læger. Du kan være mellem stillinger eller måske interesseret i at arbejde i en mere rolig hverdag, hvor der også er tid til fordybelse i spændende patientforløb og faglige spørgsmål. Du kommer til at arbejde med rehabiliterende forløb i tværfaglige team.

Du bliver en del af lægegruppen på Psykiatrisk Center Nordsjælland, der er kendt for sit gode og rummelige kollegiale miljø, hvor alle læger møder opbakning, og hvor der er tid og plads til humor og uformelt samvær. 

Mere præcist bliver du tilknyttet De Særlige Pladser, der består af 3 åbne sengeafsnit.

På de Særlige Pladser tilbydes borgere med komplekse sygdomsbilleder, hvor psykiatri, somatik, misbrug og sociale forhold spiller ind i varierende grad, et særligt behandlingstilbud.

Borgerne indstilles til indlæggelse af sin kommune, og der er et tæt samarbejde med patientens kommune under hele indlæggelsen.

Behandlingen kan både involvere psykiatrisk behandling og udredning, misbrugsbehandling, sikring af relevant somatisk behandling, terapi og aktiviteter. Forløbenes varighed er mellem 6-12 mdr. og med målsætningen om at afdække og øge patientens generelle funktionsniveau.

Patienterne er diagnosticeret med skizofreni, svære personlighedsforstyrrelser, misbrug og har udfordrende sociale forhold samt for nogles vedkommende også behandlingsdomme.
 

 

Din hverdag

Du får en spændende arbejdsdag, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med alt fra psykiatere, specialpsykolog, reservelæger, psykolog, almen mediciner, sygeplejersker, ergoterapeuter, SOSU-assistenter, fysioterapeuter, socialrådgivere, pædagoger, misbrugsbehandlere og musikterapeut.

Du får et særligt ansvar for patienterne på ét af de tre afsnit, hvor du er med til at skabe gode forløb og deltager i behandlingsplansmøder samt kommunemøder.
 

 

Lidt om de faglige muligheder vi kan tilbyde dig

Der er ugentlige behandlingskonferencer på alle afsnit og fælles morgenkonference 4 af ugens dage. Den femte dag kan man deltage i lægeundervisningen på PCN.

Der er mulighed for at deltage i relevante kurser og uddannelser. 

Er du interesseret i forskning, tilbyder centrets forskningsenhed sparring og rådgivning i forhold til forskningsprojekter - såvel igangværende som fremtidige. Forskningsenheden forestår ugentlig sam-rating og videnskabelige fremlæggelser (journalclub). 

 

Vores forventninger til dig

Vi forventer, at du har en positiv indstilling til varierende arbejdsopgaver, samt at du (det meste af tiden) kan bevare roen og smilet, i en hverdag der pga. de komplekse patientforløb, ofte uforudsigelig.

Vi håber også, at du kan nikke genkendende til følgende:

  • Du er ansvarsfuld  
  • Du er fleksibel og har gode samarbejdsevner – også med andre faggrupper 
  • Du bidrager til den gode stemning og trivslen blandt læge-psykolog-gruppen 
     

 

Løn og vilkår 

Stillingen er på 37 timer, og vi ønsker, at du starter snarest muligt.  Der er dagvagtsfunktion mellem kl. 8 og 16 i hverdagene og disse fordeles mellem afsnittenes læger. 

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. 
 

 

Vil du vide mere?

Har du lyst til at besøge os eller tale med os, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte afsnitsledende overlæge Lisbeth Lund Pedersen på 23 74 97 80 eller på mail lisbeth.lund.pedersen@regionh.dk 

Besøg også vores hjemmeside, og hør os fortælle mere om arbejdspladsen.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
 

 

Søg stillingen

Ansøgning, CV, kandidatbevis og autorisationsbevis sendes online via linket på siden senest den 2. april 2023.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Du kan også læse mere om os på www.psykiatri-regionh.dk/pcn-job 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Kontaktperson
    Lisbeth Lund Pedersen
  • Adresse
    Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund
  • Stillingstype
    Læge, Reservelæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    247992
  • Quick-nr.
    445582
  • Indrykningsdato
    01-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    02-04-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Adresse
    Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund
  • Kontaktperson
    Lisbeth Lund Pedersen
  • Stillingstype
    Læge & Reservelæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    247992
  • Quick-nr.
    445582
  • Indrykningsdato
    01-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    02-04-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vil du lære en masse psykoterapi på et psykoterapeutisk center med en helt unik ånd? Psykoterapeutisk Center Stolpegård søger læge i uklassificeret stilling

Herlev og Gentofte hospital  |  Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte
Læge & Reservelæge  |  Psykiatri

Opslået
26-11-2025

Ansøgningsfrist
06-01-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Speciallæge søges til Psykiatrisk Center København - vi ønsker at bygge bro mellem somatik og psykiatri og sammen hjælpe patienter med psykiske lidelser!

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Læge  |  Psykiatri

Opslået
11-12-2025

Ansøgningsfrist
29-12-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Speciallæger i psykiatri der vil stå forrest og behandle patienter i den mest akutte fase

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Esther Ammundsens Vej, 2400 København
Læge  |  Psykiatri

Opslået
11-12-2025

Ansøgningsfrist
06-01-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi søger en speciallæge til en spændende stilling i Akutafdelingen på Psykiatrisk Center København

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Esther Ammundsens Vej, 2400 København
Læge  |  Psykiatri

Opslået
11-12-2025

Ansøgningsfrist
06-01-2026