Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Valdemar Hansens Vej 1-23, 2600 Glostrup

Assisterende oversygeplejerske til ny funktion af NAM (Neurologisk Akut Modtageunit) i Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Rigshospitalet Glostrup

Vi søger en assisterende oversygeplejerske, som har lyst og mod til at være med til at udvikle og opbygge en kommende NAM i den nu eksisterende akutmodtagelse på Glostrupmatriklen.

Vi forestiller os, at NAM bliver en neurologisk unit med 6 senge, som skal døgnbemandes ugens 7 dage. Vi har det foreløbig kun på tegnebrættet og har derfor brug for dine input og gerne erfaring fra skadestue/akutmodtagelse/triagering. Du vil indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med læger og sekretærer samt vores matrikelansvarlige overlæge. Du får bl.a. også til opgave at rekruttere og sætte dit eget hold af sygeplejepersonale.

Vores neurologiske patienter indgår i dag som en del af den fælles akutmodtagelse, hvor vi allerede har 2 forvagter og 2 bagvagter tilknyttet dagligt.

Som assisterende oversygeplejerske hos os har du

  • gerne nogen erfaring med ledelse
  • gode kommunikative evner med anerkendende tilgang til personalet
  • handlekraft og kommunikerer tydeligt
  • evner for at skabe og vedligeholde et tæt tværfagligt arbejdsmiljø, som bygger på anerkendelse, nærvær og professionalisme
  • sygeplejen og det samlede patientforløb i fokus, og ønsker at være med til at udvikle dette
  • specialeerfaring er ikke en forudsætning, men gerne erfaring fra skadestue/akutmodtagelse
  • selv lyst til at deltage i det kliniske felt som en naturlig del af din ledelsesopgave

Vi kan tilbyde

  • vekslende arbejdsopgaver
  • spændende neurologiske udfordringer/problemstillinger
  • samarbejde og sparring med din nærmeste oversygeplejerske
  • sparring med kliniske sygeplejespecialister
  • højt fagligt engagement og faglig stolthed
  • indflydelse på den kliniske og ledelsesmæssige udvikling
  • et godt og positivt arbejdsmiljø

Hvem er vi?

Vi er landets største højt specialiserede afdeling med komplekse og kritisk syge neurologiske patienter, fordelt på 2 matrikler. Vi gør en stor forskel for vores patienter, uanset om det er indlæggelse eller i ambulant regi. Sygeplejen i vores afdeling tager afsæt i begrebsrammen Fundamentals of Care (FoC). Vi har kliniske sygeplejespecialister tilknyttet vores funktioner og de kan således også bidrage til læring og udvikling i en kommende NAM.

Hvem er du?

Som leder har du via din ledelseserfaring en rolig fremtoning. Du kan skabe retning og motivation for personalet, der vil have en forventning om struktur i arbejdsdagen/afdelingen og mulighed for at udvikle sig fagligt. Du er god til at arbejde løsningsorienteret i en travl og uforudsigelig hverdag. Du kan arbejde situationsbestemt som leder. Herudover kan du formulere dig klart og velargumenteret.

Hvis du kunne tænke dig at høre mere om stillingen og afdelingen, er du meget velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Mette Egelund på tlf. 2263 5628.

Du kan også læse mere om afdelingen i vores årsberetning og følge os på Instragram rh_hjerne_nervesygdomme

Stillingen er på 37 timer uden vagter og til besættelse 01.05.23 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: torsdag den 23.03.23

Samtaler afholdes: Uge 13

 

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Kontaktperson
    Mette Egelund
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej 1-23, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    248217
  • Quick-nr.
    446081
  • Indrykningsdato
    09-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    23-03-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej 1-23, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Mette Egelund
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    248217
  • Quick-nr.
    446081
  • Indrykningsdato
    09-03-2023
  • Ansøgningsfrist
    23-03-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.