Region Syddanmark
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 27, stuen, 5000 Odense C
Ledende overlæge ved abdominalradiologisk sektion, Radiologisk afdeling OUH
Vi søger en ledende overlæge til vores abdominalradiologiske sektion med ansættelsesstart pr. 1. august 2023 eller efter aftale.
Har du lyst til både ledelse og klinisk arbejde?
Stillingen indeholder både ledelse og klinisk arbejde. Ud over den ledelsesmæssige funktion i sektionen, skal du indgå i sektionens lægeteam, der varetager abdominalradiologiske undersøgelser og procedurer på højt specialiseret niveau. Hvis du har stærke interventionskompetencer er det en fordel, men det er ikke et krav.
Ledelsesopgaverne varetages som "kliniknær funktionsledelse" i tæt samarbejde / makkerpar med Overradiografen fra CT-teamet samt i samarbejde med afdelingens øvrige lederteam. Du vil være med til at føre sektionen med på det nye OUH.
Afdelingen
Radiologisk afdeling er inddelt i følgende subspecialer; abdominalradiologi inklusiv ultralyd, muskuloskeletal / pædiatrisk radiologi, onkoradiologi, angio / thoraxradiologi, neuroradiologi samt mammaradiologi.
Afdelingens aktivitetsniveau er højt. Vi foretager ca. 370.000 undersøgelser på årsbasis, og vi har et tæt samarbejde med såvel kirurgiske som medicinske specialafdelinger.
Vision og værdier
Vores vision er at levere diagnostiske undersøgelser og innovative radiologiske procedurer på højeste niveau til gavn for patienterne:
- ordentlighed i det vi gør og siger
- vækst i faglighed
- rum til fornyelse og begejstring
Sektionen
Abdominalradiologisk sektion varetager en lang række opgaver inden for subspecialet, herunder flere specialiserede procedurer, som fx mikrobølgeablation af levertumorer, cryoablation af nyretumorer, isættelse af ureterstents, drænage af galdeveje, osv.
Sektionen omfatter også et ultralydsafsnit med både ambulante og indlagte patienter.
Der afholdes en lang række konferencer med gennemgang af patienter fra hele regionen, i samarbejde med kliniske afdelinger med højt specialiserede funktioner.
Arbejdsområder
- tæt samarbejde med Overradiografen og den øvrige funktionsledergruppe samt afdelingsledelsen
- varetage den daglige drift, herunder sikre og styrke samarbejdsmæssige relationer
- afholde MUS med afsnittets speciallæger
- indgå i radiologteamet med varetagelse af de abdominalradiologiske undersøgelser og afhængig af kompetencer, deltage i interventionsarbejde
Dine øvrige opgaver bliver
- at deltage i undervisning af yngre læger
- at bidrage til et godt tværfagligt samarbejde
- at få det bedste frem i medarbejderne
Vi forventer, at du
- er uddannet speciallæge i radiologi og kan leve op til de syv kompetencekrav for speciallæger
- har interesse for og gerne erfaring med ledelse
- har erfaring, viden og interesse inden for specialområdet, herunder særlige kompetencer inden for abdominal radiologisk diagnostik
- gerne, men ikke et krav, at du har erfaring med interventioner inden for subspecialet
- er åben for nye tiltag og gerne være interesseret i forskningsaktivitet
- har og vægter gode samarbejdsevner
Vi tilbyder
- et job på et universitetshospital, hvor de fleste højt specialiserede funktioner er repræsenteret med rig mulighed for at udvikle sig, ikke mindst fagligt
- god mulighed for at dygtiggøre sig i subspecialet
- har du forskererfaring og et ønske om fortsat at arbejde med forskning, er dette en mulighed
- en struktureret oplæringsplan og fokus på videreuddannelse
- en afdeling me en uformel omgangstone
- en afdeling med fokus på arbejdsmiljøet og der arbejdes efter Region Syddanmarks forbedringsmodel som en fast del af vores hverdag
- en afdeling, der vægter sociale arrangementer så som sommerfest og julefrokost samt deltagelse i motionsarrangementer, f.eks. DHL-stafetten
Vil du høre mere om jobbet
Er du velkommen til at kontakte Cheflæge Ib Erik Jensen, telefon 2024 2701 eller mail til ib.erik.jensen@rsyd.dk
Ansøgningsfristen er den 20/4-2023
Vi forventer at afholde samtaler i uge 17.
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Tina Hansen Barbisan - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 27, stuen, 5000 Odense C - Stillingstype
Læge - Speciale
Radiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2023 - Regionens jobnr.
224809 - Quick-nr.
446717 - Indrykningsdato
22-03-2023 -
Ansøgningsfrist
20-04-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 27, stuen, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Tina Hansen Barbisan - Stillingstype
Læge - Speciale
Radiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2023 - Regionens jobnr.
224809 - Quick-nr.
446717 - Indrykningsdato
22-03-2023 -
Ansøgningsfrist
20-04-2023 (udløbet)