Region Hovedstaden
Borgmester Ib Juuls vej 7, 2730 Herlev
Stråleterapeut søges til Stråleterapien Herlev Hospital
Kompleks teknologi og patientkontakt
Lyder det som noget for dig?
Stillingen er på 37 timer/uge med start 1. juni 2023 eller efter aftale.
Stråleterapi er et speciale i rivende udvikling både i forhold til teknologi, udvikling af nye behandlinger og forskning. Vi har de seneste år implementeret nye scannere og acceleratorer. Vi har fokus på den enkelte patient, forskning, innovation og udvikling inden for hele stråleterapiområdet. Vi behandler omkring 3000 patienter årligt.
I den Behandlingsforberedende enhed (BF) i Stråleterapien, Afdeling for Kræftbehandling, er vi 14 radiografer som forbereder patienterne til strålebehandling. Dette indebærer særligt indledende samtaler, præcisionslejring, gating og skanning af patienter i vores egne skannere.
BF har desuden en stor opgave med efterbehandling af billeder, normalvævsindtegning og diverse fusioneringer til brug for lægeindtegning og dosisplanlægning. På nuværende tidspunkt er vi ved at optimere brugen af afdelingens Dual Energy CT (DECT) scannere, vores nye MR-scanner og vores fremtidige brug af kunstig intelligens (AI).
Vi har en uhøjtidelig og venlig omgangstone, der sammen med vores høje faglige niveau er grundlaget for god behandling af vores patienter, deres pårørende, samt os selv og vores hverdag. Vi er engagerede og kompetente og arbejder sammen om et godt arbejdsmiljø, hvor vidensdeling og sparring mellem alle faggrupper er karakteristisk for os. Vi har fokus på patientforløbet og arbejder fleksibelt og tværfagligt med at løse opgaverne omkring patienten.
Vi søger umiddelbart en kollega til BF, men har du interesse for selve strålebehandlingen hører vi også gerne fra dig.
BF har følgende modaliteter:
- 1 Siemens Magnetom Sole RT Edition MRI skanner
- 2 Siemens Somatom go.Open.Pro CT RT-skannere
- 1 GE Revolution spektral CT-skanner.
Du får mulighed for:
- at arbejde med forskellige modaliteter og funktioner, herunder import-, normalvævsindtegning og fusionsopgaver
- at planlægge og udføre PET-CT-skanninger til stråleterapi i samarbejde med klinisk fysiologisk afdeling.
- at arbejde med kommunikation med kræftpatienter, samt deres behov for behandling og pleje
- at arbejde med teknisk præcision i tæt samspil med andre faggrupper så som fysikere, sygeplejersker, læger og dosisplanlæggere i en fleksibel tværfaglig struktur.
- at blive en del af et fagligt dygtigt og dedikeret team, der samtidigt er velfungerende og imødekommende..
- at arbejde primært i dagtimerne på hverdage. Enkelte vagter i weekender og helligdage kan forekomme.
Vi kan tilbyde:
- et udfordrende og spændende job med fokus på det enkelte patientforløb
- talrige udviklingsmuligheder, herunder deltagelse i forskningsprojekter
- en grundig oplæring, tilpasset dine erfaringer
- en stor tværfaglig gruppe af samarbejdspartnere
- indflydelse på vagt- og ferieplanlægning.
Din profil:
- du er uddannet stråleterapeut med interesse for stråleterapi
- du har dansk autorisation
- du har interesse i at arbejde med forskellige modaliteter og funktioner
- du har personlige ressourcer til at indgå i de faglige og menneskelige problemstillinger, som behandling og pleje af patienter i alle stadier af kræftsygdomme kræver
- du er fleksibel, serviceminded og ansvarsbevidst.
Vil du vide mere:
Hvis du vil vide mere eller komme på besøg for at se afdelingen, er du velkommen at kontakte:
Overradiograf
Camilla Seest Michalevich, camilla.seest.michalevich.01@regionh.dk Tlf. 38682445
Eller
Oversygeplejerske Nana Hviid Dinesen Nana.Hviid.Dinesen@regionh.dk Tlf. 38682377
Ansøgningsfrist er 18/4 2023, ansættelsessamtaler afholdes uge 16 og 17.
Løn- og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital -
Kontaktperson
Camilla Seest Michaelevich - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 7, 2730 Herlev - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialuddannelse - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2023 - Regionens jobnr.
248769 - Quick-nr.
447214 - Indrykningsdato
03-04-2023 -
Ansøgningsfrist
18-04-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 7, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Camilla Seest Michaelevich - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialuddannelse - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2023 - Regionens jobnr.
248769 - Quick-nr.
447214 - Indrykningsdato
03-04-2023 -
Ansøgningsfrist
18-04-2023 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Bispebjerg Hospital søger: Klinisk sygeplejespecialist til Intensiv Terapi Afsnit på Anæstesiologisk Afdeling
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Sygeplejerske med specialuddannelseOpslået
02-05-2025Ansøgningsfrist
23-05-2025 -
Visionær klinisk sygeplejespecialist med bred klinisk anæstesi erfaring søges til Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling på Gentofte Hospital
Gentofte Hospital | Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup
Sygeplejerske med specialuddannelseOpslået
16-05-2025Ansøgningsfrist
06-06-2025 -
Socialsygeplejerske som vil være med til at styrke behandlingen for socialt udsatte på Psykiatrisk Center Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | Nordstjernevej 29, 2600 Glostrup
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion & Sygeplejerske med specialuddannelseOpslået
11-05-2025Ansøgningsfrist
25-05-2025 -
Sygeplejerske til Center for Visitation og Diagnostik
Region Hovedstadens Psykiatri | Kristineberg 3, 2100 København Ø
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialuddannelseOpslået
21-05-2025Ansøgningsfrist
03-06-2025 -
Behandlersygeplejerske til Akutklinikken, Frederiksberg Hospital
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Sygeplejerske med specialuddannelseOpslået
14-05-2025Ansøgningsfrist
01-06-2025