Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Lersø parkalle 112, 2100 København Ø

OPUS-Nørrebro søger sygeplejerske/primærbehandler til vores dygtige, socialt favnende og engagerede OPUS-team

Bliver du motiveret af at gøre en forskel for unge med en psykose eller med psykoselignende symptomer? Søger du en udfordring, hvor tværfagligt samarbejde er omdrejningspunktet, og har du lyst til OPUS-arbejdet, vil dette have din interesse.

OPUS Nørrebro flyttede i marts 2022 ind i et samlet OPUS-hus sammen med Psykiatrisk Center Københavns andre OPUS-team i et dynamisk og fagligt udviklende fællesskab i attraktive lokaler på Lersø Parkallé. Det nye OPUS-hus byder på et godt læringsmiljø for både nyere og erfarne sygeplejersker. 

Hvad er OPUS? 
OPUS er et ambulant tilbud om intensiv psykosocial behandling til unge med psykose eller psykoselignende symptomer. Målgruppen er unge mellem 18-35 år. Det er teamets opgave at arbejde sammen med patienten om et individuelt tilpasset behandlingsforløb.

Vores OPUS-team består af en psykiater, specialpsykolog, to sygeplejersker, en psykolog, to socialrådgivere og en ergoterapeut.

Hvad skal du lave?
Som primærbehandler er en vigtig del af dit arbejde at have en koordinerende funktion i forhold til den tværfaglige behandlingsindsats, relevante tilbud og andre samarbejdspartnere, herunder pårørende.

Du får en central rolle i det tværfaglige samarbejde.

Meget i primærbehandlerarbejdet er samtalebåret og relationsbaseret. I OPUS arbejder vi med kognitive adfærdsterapeutiske principper som en del af samarbejdet mellem primærbehandler og patient. Du har også en koordinerende funktion i forhold til både interne behandlingstilbud, sengeafsnit på Psykiatrisk Center København og eksterne samarbejdspartnere (f.eks. Jobcenter, Socialforvaltning og socialpsykiatriske tilbud). 

Der arbejdes assertivt med ansvar for kontaktfastholdelse, og kontakten til patienterne kan foregå som hjemmebesøg. Vi lægger stor vægt på systematisk inddragelse af pårørende, som inviteres til samtaler, undervisning og deltagelse i flerfamiliegrupper. 

Derudover vil du som sygeplejerske bl.a. stå for medicindispensering og indgå i undervisning og gruppetilbud for patienter og pårørende. Endelig har du vejledningsfunktion i forbindelse med studerende. 

Hvad tilbyder vi dig?
Der er talrige udfordrende opgaver, der vil appellere til din kreativitet og handlekraft samt fast supervision og intern kollegial sparring. Du bliver en del af en personalegruppe med engagerede og aktive kolleger i en rar atmosfære. Vi trives i en spændende og afvekslende hverdag med udfordringer. Vi har et godt arbejdsklima og en lun og venlig tone, hvor vi hjælpes ad og støtter hinanden.

Derudover tilbyder vi:

  • Et personlig tilrettelagt introduktionsforløb. Du får en introduktion til Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatrisk Center København og lokal introduktion til OPUS-teamet
  • Stort fokus på kompetenceudvikling. Du får løbende mulighed for at udvikle dig fagligt bl.a. gennem kurser. Konkret får du OPUS-undervisning.

Hvad er vores forventninger til dig?

At du er god til at bevare overblikket og prioritere opgaverne og har:

  • psykiatrisk erfaring og interesse for arbejdet med unge
  • gerne erfaring fra ambulant psykiatri
  • socialt engagement og faglig begejstring for terapeutisk samtale 
  • kognitiv-adfærdsterapeutisk uddannelse eller interesse
  • lyst til at undervise patienter og pårørende
  • lyst og evne til at arbejde både selvstændigt og fleksibelt samt indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med andre faggrupper
  • interesse for daglig vejledning i forhold til studerende
  • en fleksibel indstilling og tager aktivt del i nye løsninger og arbejdsopgaver

Dine løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat i en fast fuldtidsstilling. Tiltrædelse er den 1. juli 2023 eller efter aftale og ansættelse er efter gældende overenskomst.  

Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet fredag, lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt intro­program, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.

Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre mere om din motivation for at blive en del af vores team.

Søg via linket her på siden senest den 19. maj 2023. Du bedes uploade CV og andre relevante dokumenter sammen med din ansøgning. Vi forventer at indkalde til samtale i uge 21.

Ønsker du at vide mere om stillingen og ambulatoriet eller har du spørgsmål til vagtarbejdet, er du meget velkommen til at kontakte teamkoordinator Louise Fabritius Skovgaard på 21 37 13 84, eller afsnitsleder Marianne Melau på 21 58 91 10

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Kontaktperson
    Marianne Melau
  • Adresse
    Lersø parkalle 112, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2023
  • Regionens jobnr.
    249127
  • Quick-nr.
    448084
  • Indrykningsdato
    25-04-2023
  • Ansøgningsfrist
    19-05-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Adresse
    Lersø parkalle 112, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Marianne Melau
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2023
  • Regionens jobnr.
    249127
  • Quick-nr.
    448084
  • Indrykningsdato
    25-04-2023
  • Ansøgningsfrist
    19-05-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Kontaktperson – social eller sundhedsfaglig med erfaring med familiearbejde til Forskningsenheden ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Carl Nielsens Allé 9C, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
22-04-2025

Ansøgningsfrist
25-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Psykiatrisk Akutmodtagelse på Psykiatrisk Center København

Psykiatrisk Center København  |  Esther Amundsensvej 36 A, 2400 København NV
Sygeplejerske

Opslået
07-04-2025

Ansøgningsfrist
02-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske (timelønnet) til drømmejobbet

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
Sygeplejerske

Opslået
15-06-2023

Ansøgningsfrist
01-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske eller erfaren social- og sundhedsassistent til FACT-Team Ishøj

Region Hovedstadens Psykiatri  |  store torv 20, 2635 ishøj
Sygeplejerske

Opslået
10-04-2025

Ansøgningsfrist
04-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Kære sygeplejerske – vil du være med i psykiatriens mest spændende speciale tæt på Brøndbyskoven?

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
Sygeplejerske

Opslået
29-04-2025

Ansøgningsfrist
19-05-2025