Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Boserupvej 2, 4000 Roskilde

Åbent retspsykiatrisk afsnit R4 søger en sygeplejerske – måske er det dig?

Hos os på R4 får du ikke bare et arbejde. Du bliver en del af et fællesskab, hvor vi hver dag gør en reel forskel for nogle af de mennesker, der har allermest brug for os.


Om retspsykiatrien på Sct. Hans

Retspsykiatrisk Afdeling R er landets største og rummer en unik specialfunktion. Vi arbejder med patienter med svære psykiske lidelser, som samtidig har en retslig foranstaltning – og derfor kræver både høj faglighed og stor menneskelig indsigt.

Målet er altid, at vores patienter får mulighed for at skabe et liv med mest mulig selvstændighed, stabilitet og livskvalitet.

Sammen arbejder vi for at forebygge tilbagefald til både sygdom og kriminalitet – med respekt, nysgerrighed og faglighed som faste følgesvende.


Velkommen til vores åbne afsnit R4

På R4 er der indlagt 18 patienter, som alle er nået dertil i deres forløb, hvor de kan tage mere ansvar for eget liv. Det kræver tillid – både fra os og fra patienten. Og det er netop dér, vores tilgang begynder:

Med åbenhed, samarbejde og oprigtig tro på udvikling.

På R4 arbejder vi målrettet med rehabilitering og støtter patienterne i overgangen til livet uden for afsnittet. Vi har fokus på at give dem konkrete redskaber og kompetencer, så de i højere grad kan lykkes i den virkelige verden og mestre eget liv.

Vi arbejder recovery-orienteret og bygger vores indsats på solide behandlingsrelationer, motivation, kognitiv miljøterapi, misbrugsbehandling, risikovurdering og sikkerhed – alt sammen i en ramme, hvor vi møder patienten dér, hvor de er.

R4 er et afsnit, hvor der er plads til faglig sparring, fordybelse tid og ro til at være ny. Vi prioriterer et trygt læringsmiljø med en refleksiv tilgang, hvor man løbende lærer og reflekterer over praksis – både individuelt og sammen med kolleger. Som ny i afsnittet vil man desuden blive tilknyttet en mentor, der støtter introduktion, læring og faglig udvikling.

Vores patienter er velmedicinerede og arbejder målrettet med deres recovery og rehabilitering, hvilket skaber gode forudsætninger for et stabilt, udviklende og meningsfuldt behandlingsforløb.


Hvordan ser din arbejdsdag ud?

Som vores kommende kollega bliver du en del af et tværfaglig team med 6 patienter,

Dine opgaver kan f.eks. være at:

  • forebygge uhensigtsmæssig adfærd i forhold til psykisk sygdom, kriminalitet og misbrug.
  • arbejde tæt 1:1 med motivation og udvikling.
  • støtte patienterne i hverdagens gøremål – store som små.
  • hjælpe med at skabe struktur, meningsfulde aktiviteter og sociale færdigheder.
  • guide patienterne i retning af at mestre egen recovery-proces.

Kort sagt: Du bliver en relationsskaber, en rollemodel og en vigtig støtte i patientens videre vej.


Hvorfor vælge os?

  • Du får mulighed for at specialisere dig
    Vi arbejder med komplekse forløb og modtager patienter, der kræver særlig retspsykiatrisk ekspertise – inkl. afsnittets sub-speciale i udvisningsdømte patienter.
     
  • Faglighed i højsædet
    Du bliver en del af en engageret og fagligt stræk personalegruppe med højt til loftet. Vi prioriterer efteruddannelse, kompetenceudvikling og kurser inden for bl.a. retspsykiatri, recovery, kognitiv adfærdsterapi og MI.
     
  • En tryg start – tid til at være ny
    Du får et struktureret introduktionsforløb med fem faglige introduktionsdage, kurser i psykiatri og konflikthåndtering samt et mentorforløb det første år.
     
  • Du står aldrig alene
    Vi hjælper hinanden – altid. Udover dit team har du både en klinisk sygeplejespecialist og en assisterende afsnitsleder, der står klar til at sparre, støtte og sikre, at du bliver godt klædt på.

 
Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen indebærer blandede vagter med mulighed for både dag- og aftenvagter. Der vil være en dialog om dine præferencer, så vagterne så vidt muligt kan tilrettelægges med overvægt af enten dag- eller aftenvagter.

Dagvagter ligger primært fra kl. 07–15, og aftenvagter fra kl. 15–23. Derudover vil der være weekendvagt hver 2. weekend eller efter nærmere aftale og behov.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale i overenskomsten.

Afdeling R4 hører til på Psykiatrisk Center Sct., Hans i Roskilde. Organisatorisk hører centeret under Amager og Hvidovre Hospital.

Tiltrædelse: 1. juli 2026 eller efter aftale.


Vil du være en del af R4?

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive, hvis du vil høre mere:

Emre Basoda, konstitueret afsnitsleder 30 55 25 95
✉️ emre.basoda@regionh.dk

Ansøgning, CV og uddannelsesdokumenter uploades via linket på siden.

Ansøgningsfrist: 18/05 uge 21 2026
Vi holder løbende Samtaler.

Vi glæder os virkelig til at møde dig.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Kontaktperson
    Emre Basoda
    emre.basoda@regionh.dk
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2026
  • Regionens jobnr.
    268338
  • Quick-nr.
    490907
  • Indrykningsdato
    29-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    18-05-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Emre Basoda
    emre.basoda@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2026
  • Regionens jobnr.
    268338
  • Quick-nr.
    490907
  • Indrykningsdato
    29-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    18-05-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Ortopædkirurgisk Ambulatorium, Bispebjerg Hospital

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Sygeplejerske

Opslået
24-04-2026

Ansøgningsfrist
18-05-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Bliv en del af hjerteteamet – hvor stærkt sammenhold møder høj faglighed

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
27-04-2026

Ansøgningsfrist
15-05-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Operationssygeplejeske

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
21-04-2026

Ansøgningsfrist
05-05-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Interesserer du dig for medicinsk og psykiatrisk sygepleje evt. med klinisk vejleder funktion – så kom og bliv sygeplejerske på Afsnit E1, Psykiatrisk Center Amager!

Psykiatrisk Center Amager  |  Digevej 110, 2300 København s
Sygeplejerske & Klinisk vejleder

Opslået
17-04-2026

Ansøgningsfrist
01-05-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Engageret sygeplejerske søges til Åbent Psykiatrisk Døgnafsnit 2711 i Helsingør

Nordsjællands Hospital  |  Esrumvej 143, 3000 Helsingør
Sygeplejerske

Opslået
22-04-2026

Ansøgningsfrist
06-05-2026