Region Hovedstaden
Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Fysioterapeut til Indvandrermedicinsk Klinik - Tag udfordringen og gør en forskel!
Er du en erfaren fysioterapeut med stort fagligt engagement, der ønsker at gøre en forskel for en sårbar patientgruppe? Så er du måske vores nye kollega i Indvandrermedicinsk Klinik på Hvidovre Hospital.
Vi søger en fysioterapeut til vores tværfaglige team, der brænder for at bidrage til indsatsen med patienter med komplekse somatiske, psykiatriske og/eller sociale belastninger. Vores patienter er mennesker med mange kropslige smerter af både konkret og diffus karakter. Du skal derfor have erfaring med smertebehandling og/eller efteruddannelse i dette felt. Som fysioterapeut i Indvandrermedicinsk Klinik vil du være en vigtig brik i vores tværfaglige samarbejde, hvor koordination og faglighed er nøgleord.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte selvstændig varetagelse af fysioterapeutisk vurdering og behandling af patienter individuelt og i grupper, kommunikation med kommunale samarbejdspartnere, udarbejdelse af genoptræningsplaner og afholdelse af netværksmøder, information til patienter om undersøgelser, udrednings- og behandlingsforløb samt mono- og tværfaglige udviklingstiltag. Patienterne har behov for fysioterapi til en lang række forskelligartede problemer, hvoraf mange er relaterede til kroniske non-maligne smerter og liv med fysiske, psykiske og sociale belastninger.
Vi kan tilbyde dig et berigende og tæt tværfagligt samarbejde mellem læger, sygeplejersker, farmaceut og sekretær, vekslende arbejdsopgaver og spændende udfordringer, mulighed for at være med til at definere egne arbejdsopgaver, højt fagligt engagement, månedlig supervision ved psykolog, et godt og positivt arbejdsmiljø samt et ambulatorium i stor udvikling.
Vi søger en fysioterapeut, der er erfaren og kan håndtere komplekse sygdomsforløb, har stort fagligt engagement, er ansvarlig, kan lide at arbejde selvstændigt og er dygtig til at holde overblikket i forhold til praktiske og patientkoordinerende opgaver. Vi søger en kollega, der vil være aktiv i udviklingen af klinikken og bidrage til et sundt og godt arbejdsmiljø.
Vi forventer at du:
- Har bred klinisk erfaring enten fra hospital eller klinik
- Er i stand til at foretage en omfattende bio-psyko-social vurdering af patienten og udarbejde en behandlingsplan i samarbejde med patienten og det tværfaglige team
- Kan vælge passende værktøjer til at vurdere behandlingseffekt gennem hele behandlingsforløbet
Det er en fordel hvis du har relevant efter- eller videreuddannelse, eksempelvis:
- Smertevidenskab og Tværfaglig Smertebehandling
- Muskuloskeletal Fysioterapi
- International anerkendt eksamen i smertefysioterapi (EDPP)
- Behandlingsmetoder såsom BBAT, Graded Motor Imagery, Progressiv og gradueret træning
- Adfærdsterapeutiske metoder
- Sundhedsantropologi
Stillingen er vagtfri og som udgangspunkt med fri hver fredag. Du vil blive ansat i Indvandrermedicinsk Klinik, hvor du også vil have din daglige gang. Der vil samtidig være rig mulighed for faglig og kollegial sparring samt anvendelse af de gode træningsfaciliteter ved Fysio- og Ergoterapeutisk Afdeling på Hvidovre Hospital. Stillingen er som udgangspunkt på 30 timer/uge med tiltrædelse 01.09.23.
Hvis du vil være med til at gøre en forskel for en sårbar og spændende patientgruppe og samtidig udvikle dine kompetencer i et tværfagligt miljø, så send din ansøgning og CV senest d. 12.06.23.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 20.06.23.
For mere information om stillingen er du velkommen til at kontakte:
Oversygeplejerske Hanne Winther Frederiksen: hanne.winther.frederiksen@regionh.dk 38 62 13 82 / 29 45 84 15
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital -
Kontaktperson
Hanne Winther Frederiksen - Adresse
Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2023 - Regionens jobnr.
249521 - Quick-nr.
449076 - Indrykningsdato
12-05-2023 -
Ansøgningsfrist
12-06-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital - Adresse
Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre -
Kontaktperson
Hanne Winther Frederiksen - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2023 - Regionens jobnr.
249521 - Quick-nr.
449076 - Indrykningsdato
12-05-2023 -
Ansøgningsfrist
12-06-2023 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Fysioterapeut til fast stilling eller et barselsvikariat i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Bispebjerg bakke 30, 2400 København Ø
FysioterapeutOpslået
09-05-2025Ansøgningsfrist
06-06-2025 -
Vi opnormerer! - Forebyggelsesinstruktør til Akutpsykiatrisk afsnit D3 på Psykiatrisk Center Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | Nordstjernevej 41, 2600 glostrup
FysioterapeutOpslået
12-05-2025Ansøgningsfrist
29-05-2025 -
Fysioterapeut søges til Fysio-og Ergoterapien på Hvidovre Hospital
Hvidovre Hospital | Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
FysioterapeutOpslået
07-05-2025Ansøgningsfrist
21-05-2025 -
Fast stilling, som fysioterapeut til ortopædkirurgiske forløb, Hvidovre Hospital
Hvidovre Hospital | Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
FysioterapeutOpslået
29-04-2025Ansøgningsfrist
15-05-2025 -
Fysioterapeut til Neurologisk Afdeling
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
FysioterapeutOpslået
05-05-2025Ansøgningsfrist
12-05-2025