Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Klinisk underviser til Afdeling for Lunge- og Infektionssygdomme, Bispebjerg Hospital
Ønsker du et job, hvor såvel dine sygeplejefaglige som pædagogiske kompetencer dagligt sættes i spil, og hvor du har stor indflydelse på tilrettelæggelse og afvikling af dine arbejdsopgaver, så har du muligheden for at få dit drømmejob.
Vi søger en klinisk underviser med erfaring indenfor det prægraduate område, som kan skabe gode, innovative og fagligt funderede uddannelsesforløb for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever, samt har erfaring med brobygning mellem det præ-og postgraduate område.
Om stillingen:
Du vil være overordnet ansvarlig for planlægning, koordinering og varetagelse af uddannelse for studerende og elever i Afdeling for Lunge- og Infektionssygdomme. Vi modtager sygeplejestuderende på alle kliniske semestre samt social- og sundhedsassistentelever i praktik 3.
Din primære opgave vil være at sikre, at den kliniske uddannelse af afdelingens studerende og elever varetages på et højt pædagogisk og sygeplejefagligt niveau indenfor rammerne af gældende studieordning og semesterbeskrivelser. Desuden skal du medvirke til gennemførelse af undervisnings- og udviklingsopgaver indenfor såvel det faglige som det pædagogiske område.
Du bliver en del af vores netværk for afdelingens Kliniske sygeplejespecialister og sygeplejersker med specialfunktion. I hverdagen vil du arbejde sammen med afdelingens oversygeplejersker og kliniske vejledere om uddannelsesopgaven. Herudover vil du i et tæt samarbejde med chefsygeplejersken skulle arbejde med opgaver, der kobler sig på hospitalets indsatser i forhold til ”Strategi for prægraduat uddannelse indenfor sygeplejen” og ”Strategi for sygepleje”.
Jobbet som klinisk underviser er kliniknært og alsidigt og indebærer blandt andet:
- Arbejde med afsæt i ”Strategi for prægraduat uddannelse indenfor sygeplejen” og ”Strategi for sygepleje”.
- At du i det daglige medvirker til udvikling og kvalitetssikring af afdelingens studie- og læringsmiljø samt at du er synlig og nærværende kontakt- og ressourceperson for afdelingens kliniske-, praktik- og daglige vejledere og forestå undervisning, vejledning og kompetenceudvikling af dem, så vi leverer uddannelse af høj kvalitet.
- Planlægning og koordinering af opgaver knyttet til modtagelse og introduktion af studerende og elever, samt planlægning og varetagelse af klinisk undervisning og afholdelse af studiesamtaler.
- Vejledning i og afholdelse af interne prøver i tæt samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner og de kliniske vejledere.
- Samarbejde med hospitalets øvrige kliniske undervisere i ”Netværk for kliniske undervisere i sygepleje” samt samarbejde med Københavns Professionshøjskole og UC-Diakonissestiftelsen og med hospitalets afdeling for ”Kvalitet og uddannelse”.
- At du arbejder tæt sammen med afdelingens kliniske sygeplejespecialister, sygeplejersker med specialfunktion, kliniske vejledere og praktikvejledere og har blik for systematik, evidens og patientperspektiv.
- Deltagelse i vores netværk for afdelingens Kliniske sygeplejespecialister og sygeplejersker med specialfunktion.
Hvad kan vi tilbyde
- Et tæt netværk med stabene og sygeplejeledelsen i afdelingen.
- Et godt samarbejde på tværs af hospitalet og deltagelse i ”Netværk for kliniske undervisere” som mødes hver måned.
- Introduktion og oplæring som vil foregå i tæt samarbejde med en klinisk underviser kollega og hospitalets uddannelsesansvarlige sygeplejerske. Din introduktion vil omfatte både introduktion til specialerne og de pædagogiske opgaver.
- Et læringsmiljø som er praksisnært i holdning og tilgang i samarbejde med engageret personale.
Som klinisk underviser indgår du i vagtarbejdet i weekender og på helligdage svarende til to vagter hver 6. uge. Du vil blive tilknyttet sengeafsnit L13. Du har mulighed for indflydelse på, hvornår du ønsker dine vagter, da det er vigtigt for os, at der er balance mellem dit privat- og arbejdsliv. Du bliver naturligvis klædt godt på til opgaven i form af et individuelt oplæringsprogram, vidensdeling og sparring med kollegaer. Kompetenceudviklingen sker med afsæt i dine erfaringer og behov.
Om os: Afdeling for Lunge- og Infektionssygdomme består af to sengeafsnit, et ambulatorium og en forskningsenhed. Vi har 36 sengepladser, hvoraf fire er intermediære senge, hvor afdelingens mest observationskrævende patienter er indlagt.
Vores patientgrundlag er bl.a. patienter med:
- KOL i forværring - patienter til akut NIV-behandling
- Akut svær astma - unge som ældre og allergiske reaktioner
- Infektion uden fokus
- Svære infektioner, pneumoni, sepsis, spondylodiscitis og empyem
Vi er ca. 170 medarbejdere fordelt på læger, sekretærer, fysioterapeuter, farmakonomer, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Der er ansat kliniske vejledere og kliniske sygeplejespecialister i hvert afsnit, som både indgår i den daglige normering og har udviklings- og specialistdage.
Plejepersonalet er bredt repræsenteret i relation til alder, erfaring og kompetencer som giver et dynamisk og udviklende samspil i personalegruppen. Vi har et stærkt sammenhold, omsorgsfuldt og anerkendende arbejdsfællesskab og arbejder for at yde sygepleje af høj faglig kvalitet til patienter og pårørende tilknyttet afdelingen.
Hvad kan du tilbyde os:
- Relevant master- eller kandidatuddannelse, gerne med pædagogisk profil
- Tydelig sygeplejefaglig identitet forankret i grundlæggende sygepleje (den sygeplejefaglige referenceramme på BFH er Fundamental of Care)
- Undervisningserfaring og/eller erfaring med uddannelsesplanlægning på bachelorniveau
- Ledelsesmæssig forståelse, personlig gennemslagskraft og evne til at samarbejde på tværs i organisationen
- Evne til at arbejde struktureret og samvittighedsfuldt med en høj grad af fleksibilitet og selvstændighed
- Evne til at motivere og skabe rum for læring i og af klinisk praksis
- Være opsøgende og skabe rum for udvikling af uddannelse og klinisk praksis
- Kommunikativ stærk i skrift og tale
- Innovative evner og evne til at bidrage positivt til udviklingen på sit felt
Stillingen er i stabsfunktion til vores chefsygeplejerske Anette Agerholm (mobil: 4017 2422), som du er velkommen til at kontakte, hvis du har uddybende spørgsmål, eller komme forbi til en uformel samtale inden du søger jobbet.
Stillingen er på 37 timer pr. uge og forventes besat fra d. 1. august 2023.
Ansøgningsfrist d. 26. juni og ansættelsessamtaler afvikles d. 27. juni.
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Anette Agerholm - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København - Stillingstyper
Sygeplejerske, Sygeplejerske med specialfunktion, Sygeplejerske med specialuddannelse, Underviser - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2023 - Regionens jobnr.
250094 - Quick-nr.
450356 - Indrykningsdato
09-06-2023 -
Ansøgningsfrist
26-06-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København -
Kontaktperson
Anette Agerholm - Stillingstyper
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion & Sygeplejerske med specialuddannelse & Underviser - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2023 - Regionens jobnr.
250094 - Quick-nr.
450356 - Indrykningsdato
09-06-2023 -
Ansøgningsfrist
26-06-2023 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejersker til den ambulante psykiatri på Østerbro
Psykiatrisk Center København | Strandboulevard 96, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
28-07-2025Ansøgningsfrist
17-08-2025 -
Sygeplejerske til Nyresygdomme, sengeafsnit
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
01-08-2025Ansøgningsfrist
24-08-2025 -
Bliv faglig rollemodel med medansvar for den faglige ledelse på dobbeltdiagnoseafsnit – M22 søger assisterende afsnitsleder
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Boserupvej 2, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
28-07-2025Ansøgningsfrist
15-08-2025 -
HR-udviklingskonsulent til Danmarks største psykiatri
Region Hovedstadens Psykiatri | Kristineberg 3, 2100 København Ø
UnderviserOpslået
14-07-2025Ansøgningsfrist
15-08-2025 -
Er du sygeplejerske og er det netop nu, du søger nye udfordringer?
Region Hovedstadens Psykiatri | Boserupvej 2, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
01-08-2025Ansøgningsfrist
28-08-2025