Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Lægesekretær eller SAK til receptionsfunktion i Afdeling for Børn og Unge med Kirurgiske Sygdomme

Juliane Marie Centret

Vi søger en lægesekretær eller SAK til en spændende stilling, hvor du bliver vores ansigt ud ad til og vores samlingspunkt for alle vores tværfaglige samarbejdspartnere.

Der vil ligeledes være en mindre del af operationsplanlægning i samarbejde med vores operationskoordinator og kirurger.

Du vil spille en aktiv og uundværlig rolle i at få dagligdagen til at glide, skabe velstrukturerede indlæggelsesforløb, og få børn og forældre til at føle sig i trygge hænder. 

Afsnittet er en spændende arbejdsplads med fokus på udvikling, hvor du får rig mulighed for at bruge dig selv og dine faglige kompetencer hver dag, med masser af sparring fra et stærkt team af sygeplejersker og læger.

Vi har 20 heldøgns-senge og varetager behandlingen af børn inden for fem forskellige kirurgiske specialer;

  • Plastikkirurgi (blandt andet læbe- ganespaltekirurgi)
  • Ortopædkirurgi
  • Øre-, næse-, halskirurgi
  • Kæbekirurgi
  • Øjenkirurgi

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Vi prioriterer lægesekretærens faglighed og værdsætter den højt!
  • Vi lægger stor vægt på at løse opgaver som et team på tværs af fagligheder i dagligdagen, og vi gør os umage med at inddrage hinanden i vigtige beslutninger
  • Vi værdsætter et arbejdsmiljø og arbejdsfællesskab, hvor der er plads til den enkelte og til forskellighed
  • Vi har stort fokus på at opretholde et sundt psykisk arbejdsmiljø, som bygger på respekt, ansvarlighed og dynamik. Vi tilstræber, at alt samarbejde foregår i anerkendende dialog
  • Du får mulighed for at præge dine daglige opgaver og sætte dit eget præg på din dagligdag

Hvad kommer du til at beskæftige dig med?

  • Daglig personlig kontakt til patienter, pårørende og afsnittes personale
  • Telefonbetjening
  • Diverse ad hoc-opgaver relateret til sengeafsnittet
  • Indlæggelse og udskrivelse af patienter og ajourføre indlæggelser
  • Håndtere arbejdslister inden for egen patientgruppe herunder: kodefordeler, betalingslister, fejl- og mangellister, epikriser mm.
  • Varebestilling og fakturabehandling
  • Mulighed for at indgå i spændende udviklingsprojekter, hvor du kan bidrage med din administrative viden
  • Mulighed for udarbejdelse af diverse patientmateriale i PIM
  • Ajourføre fagligt indhold på hjemmesiden i samarbejde med afsnitsledelsen
  • Operationsplanlægning, booking og indkaldelse af børn fra hele landet, som skal opereres for læbe-ganespalte, samt koordinering med Læbe-Ganespalte Centeret i Hellerup og Ganespalteafdelingen i Århus, samt Færøerne og Grønland, i samarbejde med afdelingens anden sekretær
  • Visitation og koordinering af afsnittes samlede belægning på tværs af alle specialer i tæt samarbejde med afsnitsledelsen
  • Deltagelse i spændende netværksmøder

Hvad forventer vi af dig?

  • Er uddannet lægesekretær eller SAK
  • Har interesse for komplekse administrative opgaver
  • Har interesse for patientkontakt
  • Har blik for uhensigtsmæssige arbejdsgange
  • Har kendskab til Sundhedsplatformen eller er IT-kyndig
  • Kan arbejde selvstændigt og strukturerer din egen hverdag
  • Om muligt har du erfaring med operationskoordinering eller anden koordinering
  • Bringer dine kompetencer i spil og byder ind, når du ser muligheder
  • Kan lide en foranderlig hverdag

Vi tilbyder:

  • Et godt tværfagligt samarbejde, med patientforløbene som omdrejningspunkt
  • Forskellige typer af sekretæropgaver, inden for et spændende speciale
  • En dynamisk og levende arbejdsplads
  • En hverdag hvor du selv har stor indflydelse og frihed under ansvar
  • I BUKIR AKL løfter vi i flok, og gør det med et smil

Har du lyst til at udvikle dine kompetencer tilbyder vi gerne relevant uddannelse.

Er du vores nye kollega?
Har du nogen spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen eller afdelingen, er du meget velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Mia Eva Hellum Tlf.: 3545 5898, mail: mia.eva.hellum@regionh.dk

Arbejdstid: 32-37 timer ugentligt med forventet ansættelse den 1/1-24 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

Ansøgningsfrist: 20/12-2023.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Søg stillingen via linket.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Mia Eva Hellum
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2024
  • Regionens jobnr.
    253116
  • Quick-nr.
    456898
  • Indrykningsdato
    04-12-2023
  • Ansøgningsfrist
    20-12-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Mia Eva Hellum
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2024
  • Regionens jobnr.
    253116
  • Quick-nr.
    456898
  • Indrykningsdato
    04-12-2023
  • Ansøgningsfrist
    20-12-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.