Region Syddanmark

Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Er du vores nye patientvejleder i Region Syddanmark?

Har du lyst til at hjælpe patienter og pårørende i Region Syddanmark med at navigere i et til tider komplekst sundhedsvæsen? Er du skarp på patienternes rettigheder? Så er du måske vores nye patientvejleder i Region Syddanmark.


Om dig

Du har en sundhedsfaglig eller juridisk baggrund, der kombineret med din erhvervserfaring og viden kvalificerer dig til at vejlede inden for det sundhedsjuridiske område. Du har et indgående kendskab til sundhedsvæsenets organisering og ydelser samt til relevant lovgivning på sundhedsområdet. Har du erfaring med vejlederrollen, direkte borgerkontakt og undervisning er det en fordel.

Du har lyst til dagligt at vejlede og hjælpe patienter, der ofte står i en svær situation, i forbindelse med deres somatiske eller psykiatriske udredning eller behandling. Har du kendskab til både det psykiatriske og somatiske område er det en fordel.

Det er vigtigt for os, at du:

  • er stærkt fagligt funderet.
  • er professionel og kan håndtere vanskelige samtaler.
  • er imødekommende, empatisk og serviceminded.
  • har gode formuleringsevner mundtlig og skriftligt på dansk, engelsk og gerne tysk.
  • evner selvstændig opgavevaretagelse.
  • har gode tværfaglige samarbejdsevner.
  • er engageret, udviklingsorienteret og en god kollega.


Dine opgaver som patientvejleder

Dine primære opgaver bliver at yde uvildig information og vejledning om:

  • patientrettigheder; herunder frit og udvidet frit sygehusvalg, ventetidsrettigheder og regler for behandling i udlandet.
  • ventetider på undersøgelse og behandling.
  • klage- og erstatningsmuligheder.
  • sundhedsvæsenets ydelser; herunder undersøgelse, behandling, pleje, genoptræning og service.

Herudover er det din opgave at bistå patienter og pårørende med videresendelse og udformning af klager og erstatningskrav til rette modtager, bidrage til afklaring af eventuelle misforståelser mellem patienter og sundhedspersoner i forbindelse med patientbehandling samt informere og rådgive praktiserende læger og praktiserende speciallæger om visse patientrettigheder. Videre skal du løbende formidle generelle informationer og problemstillinger til brug for udvikling af service, behandlingskvalitet og patientsikkerhed i Region Syddanmark, og endelig skal du påregne få mindre undervisningsopgaver om patientrettigheder.  

Du skal vejlede telefonisk, skriftligt eller ved personligt fremmøde. Størstedelen af vejledningen sker telefonisk på dansk. Det er primært patienter og pårørende, der henvender sig for vejledning, men også sundhedspersoner, kommuner, institutioner m.fl.

Vejlederopgaven kræver solid grundviden, som du forventes at have eller hurtigt kan tilegne dig. Nøgleordene for din opgavevaretagelse er høj faglighed, neutralitet og uvildighed, samt en dialogbaseret tilgang i opgaveløsningen.  


Om os

Vi er et team på seks erfarne patientvejledere med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Vi har et fagligt stærkt miljø og vægter vidensdeling og ansvarlighed overfor fælles opgaver for at spille hinanden bedre til gavn for de mennesker vi hjælper og samarbejder med. Vi er dedikerede og udviklingsorienterede og så er vi gode kollegaer, der socialt har det godt sammen.

Som patientvejledere arbejder vi uafhængigt af driften. 


Løn og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. juni 2024.

Dit daglige arbejdssted vil være Regionshuset i Vejle. Patientkontoret er placeret under afdelingen Sundhedsplanlægning. Vi har flekstid, og der er mulighed for hjemmearbejde efter nærmere aftale og under hensynstagen til opgaverne.


Ansøgningsfrist

Send os din ansøgning, CV samt relevante eksamenspapir og anbefalinger senest søndag den 14. april 2024. Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 18. april 2024.


Har du spørgsmål?

For nærmere information om stillingen er du velkommen til at kontakte patientvejleder Henriette Markman Helberg tlf. 2920 1002,  patientvejleder Betina Riis Jensen tlf. 7663 1447 eller leder Camilla Vammen tlf. 3034 5366.


Læs mere her:

Om Patientkontoret: Patientkontoret - hjælp til patienter (regionsyddanmark.dk)

Bekendtgørelse om de regionale patientkontorers opgaver og funktioner (retsinformation.dk)

Om patientrettigheder: Patientrettigheder (regionsyddanmark.dk)

Om Psykiatrien i Region Syddanmark: Psykiatrien i Region Syddanmark (psykiatrienisyddanmark.dk)

Om Region Syddanmark: Region Syddanmark

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshuset
  • Kontaktperson
    Camilla Vammen
  • Adresse
    Damhaven 12, 7100 Vejle
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    228560
  • Quick-nr.
    461274
  • Indrykningsdato
    22-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    14-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshuset
  • Adresse
    Damhaven 12, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Camilla Vammen
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    228560
  • Quick-nr.
    461274
  • Indrykningsdato
    22-03-2024
  • Ansøgningsfrist
    14-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.