Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

social- og sundhedsassistent til fast stilling på Ortopæd Kirurgisk afdeling i Holbæk

Social og sundhedsassistent til fast stilling på ortopæd kirurgisk afdeling i Holbæk

Vi søger en SSA til en fast stilling. Det kan være i blandede vagter, fast aftenvagt eller fast nattevagt. Du vil lande i en afdeling, hvor udvikling prioriteres højt og dine muligheder for at lære nyt, samt bidrage med din viden vil være central. Som SSA i ortopædkirurgisk afdeling vil du være en del af et team omkring flere patienter. Du vil arbejde med patienter svarende til dit kompetence niveau og altid kunne referere til en sygeplejerske i teamet. Som SSA i afdelingen, skal du have fokus på basispleje, mobilisering og ernæring, samt samarbejde med sygeplejersker i akutte og komplicerede situationer. 

Afdelingen tilbyder

Mentorordning. Forløb med mentorer planlægges i et struktureret introduktionsforløb de første 4 uger afhængig af nuværende erfaring og kompetencer. I denne periode følger du din mentorers arbejdsplan. Hvis du er nyuddannet eller endnu ikke har arbejdet på et sygehus, vil din introperiode sammensættes, så du bliver tryg ved de plejeopgaver, du i samarbejde med sygeplejersker skal udføre

Børnevenlige arbejdstider. Stillingen kan være i blandede vagter, hvor mødetiden er kl 7.30 i dagvagterne. I aftenvagter møder man kl 15 eller 16 og til natten kl 23.30.

Arbejdsmiljø. Et åbent og tolerant arbejdsmiljø, hvor den enkelte har mulighed for at udvikle sig gennem komplekse opgaver i arbejdet med patienterne

Skills, afdelingen gennemfører skills for alle i plejegruppen med emner fra klinikken, svarende til kompetencenivaeu.

Tæt sparring med souschef og chefsygeplejerske gennem planlagte introduktionssamtaler det første år

Hver uge tilbydes undervisning i kliniknære emner. Herudover afholdes refleksionstimer ved erfaren kollega

En særdeles velfungerende og ambitiøs Sundhedsplatforms superbruger organisation, som er tilgængelig. Du bliver individuelt introduceret til Sundhedsplatformen ud fra dit kendskab til denne.

Afdelingen har fremmøde af farmakonomer, som dispenserer og administrerer den ordinerede medicin 356 dage om året.

Udskrivelseskoordinator som er ressourceperson ved komplekse overgange. Samme kollega er ansvarlig klinisk underviser for afdelingens uddannelsessøgende

Vagtplanlægger som bistår chefsygeplejersken med tjenestetidsplanlægning.Timenorm samt ansættelsesdato kan tilpasses dine ønsker. Høj grad af medbestemmelse i vagtplanen om vagtfordeling, hvor plejepersonalet selv deltager i planlægning af fremmøde.

Sekretærer i fremmøde alle ugens dage. Sekretærkollegaer håndterer bestilling af ordinerede prøver og undersøgelser og bidrager aktivt til afvikling af afdelingens strukturerede patientforløb.

Servicemedhjælpere i afdelingen er i fremmøde alle ugens dage til at varetage praktiske opgaver, der ikke er patientrelateret.

Godt socialt tværfagligt fællesskab, hvor vi arbejder med principperne i social kapital og relationel koordinering.

Målrettet kvalitetsudvikling og kvalitetssikring, hvor du vil få gode muligheder for at påvirke den faglige profil som medlem af et af vores tværfaglige teams.

Alt efter kompetencer og erfaring kan du blive lært op til stuegang på 2- 3 patienter.

Ansættelse d 1 juni eller efter aftale. vi glæder os til at høre fra dig.
Der kan formidles kontakt til en kollega, hvis du ønsker indblik i det daglige arbejde i afdelingen. Kom gerne forbi til en kop kaffe og rundvisning.

Har du brug for yderligere oplysninger eller har du lyst til et besøg i afdelingen, kan du kontakte konstitueret chefsygeplejerske Pia Brandborg 59 48 44 86 eller mail: pbb@regionsjaelland.dk eller souschef Sandra Raun 59 48 44 88 sandn@regionsjaelland.dk

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Pia Brandborg
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    033859
  • Quick-nr.
    461748
  • Indrykningsdato
    05-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    24-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Pia Brandborg
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    033859
  • Quick-nr.
    461748
  • Indrykningsdato
    05-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    24-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.