Region Sjælland

Region Sjælland

Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse

Uddannelsesansvarlig Overlæge

 

Skal du ikke være vores nye Uddannelsesansvarlige Overlæge for Akutafdelingen Slagelse Sygehus?

Vi søger en uddannelsesansvarlig overlæge (UAO) med speciale i akutmedicin eller andet relevant speciale med interesse for uddannelsesområdet herunder akutmedicin.

Akutafdelingen på Slagelse Sygehus har store ambitioner. Vi er i gang med Danmarks måske mest ambitiøse forbedringsprojekt indenfor det akutte patientforløb. Vores patienter skal opleve, at vores sygehuse er organiseret ud fra deres behov og værdier, således at fagligheden er, hvor patienten befinder sig. De skal have færrest mulige flytninger og føle sig som en aktiv samarbejdspartner i beslutninger om forløb, diagnose og behandling. Vi ved, at de gode patientforløb starter i Akutafdelingen, og derfor starter de store ambitioner også hos os. For at vi skal lykkes med denne målsætning, har vi brug for en engageret, visionær og kompetent speciallæge med tværfaglig og praktisk erfaring inden for de akutte orienterede specialer.

Akutafdelingens lægeteam består af både speciallæger, læger i en uklassificeret stilling og uddannelseslæger (KBU, HU-bloklæger, Intro-læger og HU-læger i akutmedicin).

Uddannelse ser vi som en af vores kerneopgaver og prioriterer det højt, både for den enkelte uddannelseslæge men også for afdelingen i sin helhed. Vi prioriterer et godt, dynamisk uddannelsesmiljø med fokus på struktur. Vi ønsker, at supervision af de yngre kolleger skal være en naturlig del af det daglige arbejde.

Opgaven for dig vil være, at videreudvikle det strategiske fokus på uddannelse og vedholdende sørge for, at uddannelsesmiljøet er godt, samt sikre de bedste uddannelsesforløb for vores uddannelseslæger. Dette vil ske i tæt samarbejde med afdelingens UKYL.

Afhængig af dit grundspeciale varetager du ligeledes opgaver indenfor det akutmedicinske speciale område, hvor du vil indgå i tæt samarbejde med akutafdelingens øvrige speciallæger. Du vil desuden få tætte samarbejdsrelationer med sygehusets øvrige læger. 

Det er en fordel, hvis:

  • Du har erfaring med rollen som UAO eller UKYL
  • Du er fagligt velfunderet og sætter kvalitet højt
  • Du har bred klinisk erfaring
  • Du er speciallæge i akutmedicin eller andet relevant akutmedicinsk speciale
  • Du har eller er indstillet på at gennemføre relevante uddannelsesmæssige kurser

Dog er det vigtigste, at du brænder for uddannelse og et godt uddannelsesmiljø. Vi forventer, at du har gode kommunikative evner, og nyder samarbejdet med de yngre kolleger. Som uddannelsesansvarlig overlæge har du et tæt samarbejde med sygehusstabens uddannelsesenhed.

Om Akutafdelingen
Akutafdelingen i Slagelse er en topmoderne og innovativ afdeling med engagerede medarbejdere, der er med helt fremme i udviklingen af de Fælles Akut Modtagelser i Danmark. Vores speciallægegruppe er dygtige og præget af høj faglighed og en bred vidensbank.

Afdelingen har en etableret forskningsenhed, hvor der netop er ansat 2 Ph.d. studerende.    

Akutafdelingen har ca. 71.000 kontakter / pr. år, fordelt på indlæggelser i Akutafdelingen i Slagelse og skadestuepatienter (Skadestue i Slagelse og skadeklinik i Næstved). Vi er ca. 270 ansatte, og har aktuelt 56 akutte sengepladser.

Vi er involveret i national netværksdannelse og tværregional projektdeltagelse. Herunder er vi en del af Region Sjællands udviklingssamarbejde med Beth Israel Emergency Department i Boston under Harvard Medical Faculty.
Endvidere har afdelingen tilknyttet et klinisk lektorat, der varetager klinisk uddannelse af medicinstuderende fra Københavns og Syddansk Universitet.

Stillingen som uddannelsesansvarlig er en overlæge stilling på 37 timer ugentligt, timetallet kan evt. nedsættes efter aftale. Stillingen kan arrangeres uden aften-nattevagter, der vil dog være dage med fremmøde til kl. 21. Weekenddagvagter ca. en pr. måned eller efter aftale.

Ansættelsesvilkår
Den faglige bedømmelse af ansøgeren vil ske på baggrund af dennes oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de syv kompetenceområder. Den motiverede ansøgning skal derfor indeholde en beskrivelse af de syv lægeroller samt et cv.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Cheflæge for Akutafdelingen Malene Kloster på tlf. 93 56 69 98, maklos@regionsjaelland.dk

Du er velkommen til at rekvirere stillings og funktionsbeskrivelse for uddannelsesansvarlig overlæge i Akutafdelingen.

Ansøgningsfrist: 2. juni 2024

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 23 og 24

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.

 

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Sussi Jansen
    snja@regionsjaelland.dk
  • Adresse
    Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse
  • Stillingstype
    Læge, Overlæge
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2024
  • Regionens jobnr.
    034386
  • Quick-nr.
    462698
  • Indrykningsdato
    02-05-2024
  • Ansøgningsfrist
    02-06-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Sussi Jansen
    snja@regionsjaelland.dk
  • Stillingstype
    Læge & Overlæge
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2024
  • Regionens jobnr.
    034386
  • Quick-nr.
    462698
  • Indrykningsdato
    02-05-2024
  • Ansøgningsfrist
    02-06-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Ledende Overlæge til Akutafdelingen
Slagelse Sygehus  |  Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse
Overlæge & Leder  |  Akutmedicin

Opslået
29-04-2024

Ansøgningsfrist
26-05-2024

Jobbet ligger i Region Sjælland

Overlæge/afdelingslæge til Palliativ Enhed, med primær funktion ved Palliativ Team Holbæk
Holbæk Sygehus  |  Birkevænget 3, 1., 4300 Holbæk
Læge & Overlæge  |  Akutmedicin & Almen medicin & Anæstesiologi & Gynækologi og obstetrik & Intern Medicin & Kirurgi & Klinisk farmakologi & Klinisk onkologi & Neurologi & Ortopædisk kirurgi & Samfundsmedicin

Opslået
10-05-2024

Ansøgningsfrist
01-06-2024

Jobbet ligger i Region Sjælland

2 Speciallæger til Akutafdelingen, SUH, Køge, per 1.7.24 eller efter aftale. Mulighed for meritforløb og deltid.
Sjællands Universitetshospital, Køge  |  Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Læge  |  Akutmedicin & Almen medicin & Anæstesiologi & Intern Medicin & Kirurgi & Ortopædisk kirurgi

Opslået
23-04-2024

Ansøgningsfrist
23-05-2024

Jobbet ligger i Region Sjælland

Er du akutmediciner har vi et tilbud til dig....
Slagelse Sygehus  |  Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse
Læge & Overlæge  |  Akutmedicin

Opslået
01-05-2024

Ansøgningsfrist
02-06-2024

Jobbet ligger i Region Sjælland

Overlæge/Afdelingslæge til Palliativ Enhed med primær funktion i det Specialiserede Palliative Sengeafsnit
Næstved Sygehus  |  Ringstedgade 61A, 4700 Næstved
Læge & Overlæge  |  Akutmedicin & Almen medicin & Anæstesiologi & Arbejdsmedicin & Gynækologi og obstetrik & Intern Medicin & Kirurgi & Klinisk farmakologi & Klinisk onkologi & Neurologi & Oto-rhino-laryngologi & Samfundsmedicin

Opslået
10-05-2024

Ansøgningsfrist
01-06-2024

Del jobbet "Uddannelsesansvarlig Overlæge"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.