Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København

Erfaren ergoterapeut til ambulant neurologisk område på Bispebjerg Hospital

Unik mulighed for dig som er fagligt velfunderet, og som kan lide komplekse patient forløb med tæt tværfagligt samarbejde.   

Kort om stillingen

Vi søger en ergoterapeut til et spændende job med faglige udfordringer og stort ansvar. Arbejdet foregår primært i vores neurologiske daghospital/ambulatorie samt enkelte forløb på almen neurologisk sengeafdeling. Afdelingerne ligger i fysisk relation til hinanden på Bispebjerg Hospitals matrikel.

Fælles for afdelingerne er stærkt tværfagligt og inkluderende samarbejde.

Der er tale en fast stilling på 32 timer/ugentligt.

Hvem er vi?

Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er en klinisk tværgående afdeling med egen forskningsenhed. Vi brænder for at gøre en forskel - fagligt og for patienterne. Vi prioriterer forskning og udvikling, er åbne for nytænkning, og vi tager ansvar for vores faglige udvikling bl.a. ved at implementere ny forskning, journalclubs og workshops – og vi glæder os til at få dig med på holdet.

Du bliver en del af vores team i almen neurologi, hvor vi er to ergoterapeuter og tre fysioterapeuter. Ergoterapeuterne varetager patientvurderinger både i daghospitalerne og på alment neurologisk sengeafsnit, hvor du primært vil være tilknyttet daghospitalerne. Teamet har stærke faglige og sociale relationer, og vi hjælper altid hinanden, når der er behov for det.

Teamet er en del af den neurologiske gruppe, hvor vi i alt er 28 terapeuter, hvor vi vægter faglige sparring og vidensdeling højt. Vi har et bredt samarbejde, og deltager bl.a. i undervisning og lokale arbejdsgrupper med det formål at forbedre og udvikle patientforløbene i primært neurologisk regi.

Dine primære arbejdsopgaver

Vores patientgruppes hoveddiagnoser i daghospital og ambulatoriet vil typisk være Atypisk Parkinsons, Parkinsons, dystoni og Motor Neuron Sygdomme (MND), hvor der er regionsdækkende funktion.

De primære arbejdsopgaver består i:

  • I daghospital/ambulatorie:
    • Vurdering af dysfagi patientens fremadrettede ernæringsmuligheder, herunder fx udlevering af hjælpemidler, kompenserende indsats, støtte eller alternativ ernæring.
    • Afdækning af hjemmesituation med særligt blik for kognition, herunder behov for hjælpemidler, hjælp i hjemmet, genoptræning i kommunen, behov for anden kommunal eller tværsektoriel indsats og lignende, samt afdækning af behov for opfølgning i daghospitalet.  
    • Deltagelse komplekse tværfaglige patientvurderinger, tværfaglige teammøder, diagnostiske patientkonferencer, tværsektorielle samarbejdsmøder og konferencer.
  • På afdelingen:
    • ADL og synkevurderinger af patienter der følges i daghospitalet, der er indlagt på sengeafsnittet, enten grundet behov for udredning eller grundet forværring af tilstand. Disse patienter kan komme fra hele Danmark, Grønland og Færøerne.
    • Akutte ADL- og synkevurderinger af neurologiske patienter med fastsættelse af mål og plan samt anbefaling til videre genoptræningsbehov og udskrivelsesdestination.
    • Bidrage aktivt i de daglige tværfaglige tavlemøder og den inddragende stuegang (DIS). På DIS planlægges det videre patientforløb i tæt samarbejdede mellem patient, pårørende og det tværfaglige team.

Vores forventninger:

  • Har solid erfaring med det neurologiske speciale, gerne de specifikke diagnoser, samt kompetencer og videreuddannelse inden for dysfagi. Erfaring med ambulante forløb foretrækkes.
  • Er stærk i din kernefaglighed, og er god til at formidle den til dine tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere både mundtligt og skriftligt.
  • Kan vurdere og planlægge meningsgivende patientforløb, i samarbejde med patienter og pårørende, som har neurologiske problemstillinger og med progredierende sygdomsforløb.
  • Har gode samarbejdsevner, trives i tværfagligt miljø med høj grad af selvtilrettelæggelse og er god til løbende at strukturere og prioritere i arbejdsopgaverne.

Vi tilbyder:

  • Dygtige og gode kolleger og et tæt tværfagligt samarbejde og sparring med især læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, diætist og neuropsykologer, hvor ergoterapeuter er en værdsat faggruppe og vigtig del af patientforløbet
  • En arbejdsplads som har fokus på forskning og udvikling, hvor der er mulighed for at præge den ergoterapeutiske indsats og udviklingsarbejde.
  • En arbejdsplads der har positive forventninger til dig, og en ledelse der prioriterer innovation, faglig udvikling og trivsel højt.

Ansættelsesvilkår

Stillingerne er på 32 timer om ugen. Ansættelsesstart er fra den 1. september 2024.  

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Nysgerrig?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte overterapeut Camilla Hole Ringsted på telefon 21 55 39 91, eller læse mere om afdelingen på vores hjemmeside: https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/fysio-og-ergoterapiafdelingen/Sider/default.aspx. Du kan også følge os på Instagram: fysergobfh

Ansøgning

Ansøgning og CV med oplysninger om uddannelse og tidligere ansættelser rettes til Overterapeut Camilla Hole Ringsted.

Søg stillingen via linket til højre senest søndag d. 7. juli 2024

Vi forventer at afholde samtaler onsdag d. 10. juli.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Camilla Hole Ringsted
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2024
  • Regionens jobnr.
    256893
  • Quick-nr.
    464427
  • Indrykningsdato
    14-06-2024
  • Ansøgningsfrist
    07-07-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Kontaktperson
    Camilla Hole Ringsted
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2024
  • Regionens jobnr.
    256893
  • Quick-nr.
    464427
  • Indrykningsdato
    14-06-2024
  • Ansøgningsfrist
    07-07-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.