Region Hovedstaden
Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København NV
Assisterende afdelingsleder til landets eneste specialafsnit for patienter der bor på bosted
Har du lyst til, i samarbejde med oversygeplejersken, at få medansvaret for ledelse, drift og udvikling af sygeplejen på landets eneste afsnit for patienter der bod på botilbud? Her får du mulighed for at blive en del af et team på landets største psykiatriske center, hvor patienten er i centrum. Vi har et vedvarende ønske om at dygtiggøre os, og om at forbedre behandlingstilbuddene for patienterne.
Interesseret? – Så læs med her!
Jobbet og dine ansvarsområder
Som assisterende afdelingsleder skal du i samarbejde med oversygeplejersken varetage de ledelsesmæssige og koordinerende funktioner, som er forbundet med det daglige arbejde i afsnittet. Du skal være med til at støtte og udvikle den enkelte medarbejder, såvel som den samlede personalegruppe i forhold til at løfte kerneopgaven samt sikre trivsel på afsnittet.
I samarbejde med oversygeplejersken har du mange opgaver, men de primære er at:
- Sikre den daglige drift.
- Hjælpe til med kliniske opgaver og hjælpe til, hvor personalet og patienterne har behov.
- Sikre personalets trivsel og understøtte tiltag der kan fremme arbejdsmiljø og sikkerhed hos personalet.
- Introduktion og onboarding af nyt personale.
- Sikre at udviklingstiltag bliver implementeret og vedligeholdt.
Vores afsnit:
Patienterne på A3 har typisk komplekse sygdomsforløb med psykiske lidelser, og kan også have somatisk komorbiditet, retslige foranstaltninger og misbrug, der kræver et tværsektorielt samarbejde.
Vi ligger fysisk placeret i flotte, nybyggede rammer på Bispebjerg Hospital, og er en del af Psykiatrisk Center København. Afsnittet har plads til 16 patienter og det særlige ved A3 er, at alle vores patienter bor på botilbud.
Vi har et tæt tværsektorielt samarbejde med det ambulante botilbudsteam, kommunen, samt de botilbud som patienterne bor på.
Vi er ca. 30 medarbejdere der består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, socialpædagoger, læger, socialrådgiver samt en fysio- og ergoterapeut. Personalegruppen har bred psykiatrisk erfaring, og arbejder i det daglige med stor fleksibilitet og recovery-orienteret, med udgangspunkt i det enkelte menneske.
Vores forventninger til dig:
Vi forventer, at du har erfaring med psykiatrisk sygepleje, og du har gerne erfaring samt lyst til ledelse og evt. videreuddannelse - eller lyst til at indgå i et ledertalentforløb. Derudover forventer vi, at du:
- Gerne har erfaring med udvikling og har evne til at vejlede og involvere medarbejderne.
- Kan være stedfortræder i oversygeplejerskens fravær.
- Har evne til at skabe ro og overblik i en travl og uforudsigelig hverdag.
- Har evne og lyst til at sikre, at alle har et godt arbejdsmiljø, der bygger på anerkendelse, åbenhed og gensidig respekt.
Vores værdier og hvad vi tilbyder
- Du bliver en del af en arbejdsplads som tilbyder en god omgangstone, fokus på work/life balance og fordeling af opgaver, med respekt for den enkeltes kapacitet og evner.
- Vi kan godt lide et smil og en sjov kommentar, og vægter, at samarbejde foregår i en tillidsfuld atmosfære, hvor vi er sammen om opgaven med hvert vores ansvar.
- Et personligt tilpasset introduktionsforløb, som matcher dine kompetencer, erfaringer og ønsker, samt mentorforløb.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling og er til besættelse pr. 1. august 2024 eller efter aftale.
Som sygeplejerske ansættes du i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Som social- og sundhedsassistent ansættes du i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale i overenskomsten
Er vi dine nye kollegaer?
Så send din ansøgning, CV og uddannelsespapirer via linket senest d. 11. juli 2024.
Vi indkalder løbende til ansættelsessamtaler.
Hvis du vil vide mere om stillingen eller har lyst til at besøge os, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Cæcilie Vittrup-Jørgensen på telefon: 21205122
Du kan læse mere om ’Psykiatrisk Center København her’ eller om Region Hovedstadens Psykiatri, som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København -
Kontaktperson
Cæcilie Jørgensen - Adresse
Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København NV - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2024 - Regionens jobnr.
257073 - Quick-nr.
464804 - Indrykningsdato
26-06-2024 -
Ansøgningsfrist
11-07-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København - Adresse
Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København NV -
Kontaktperson
Cæcilie Jørgensen - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2024 - Regionens jobnr.
257073 - Quick-nr.
464804 - Indrykningsdato
26-06-2024 -
Ansøgningsfrist
11-07-2024 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Erfaren og dedikeret oversygeplejerske til afsnit B1, Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde
Ledende sygeplejerskeOpslået
21-08-2025Ansøgningsfrist
15-09-2025 -
Projektchef for faglig udvikling til Danmarks største retspsykiatri på Psykiatrisk Center Sct. Hans
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Ledende sygeplejerske & ChefsygeplejerskeOpslået
01-09-2025Ansøgningsfrist
30-09-2025 -
Er du klar til jobskifte, så er der her en spændende mulighed da Børne- og Ungeafdelingen Nordsjællands Hospital søger en oversygeplejerske pr. 01.11.2025 eller efter aftale.
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Ledende sygeplejerskeOpslået
08-09-2025Ansøgningsfrist
19-09-2025 -
Oversygeplejerske til lukket akutmodtagelse – Psykiatrisk Center Nordsjælland, Hillerød
Psykiatrisk Center Nordsjælland | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Ledende sygeplejerskeOpslået
22-08-2025Ansøgningsfrist
21-09-2025 -
Oversygeplejerske søges til Gynækologisk/Obstetrisk operationsafsnit, Amager og Hvidovre Hospital
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 36, 2650 Hvidovre
Ledende sygeplejerskeOpslået
22-08-2025Ansøgningsfrist
12-09-2025