Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Boserupvej 2, 4000 Roskilde

Projektchef for faglig udvikling til Danmarks største retspsykiatri på Psykiatrisk Center Sct. Hans


Brænder du for det retspsykiatriske område? Og vil du være med til at udvikle fagligheden og kvaliteten i behandlingen, og samarbejdskulturen i retspsykiatrien? Så læs med her.


Retspsykiatrien på Psykiatrisk Center Sct. Hans er en stor og spændende arbejdsplads, hvor det er essentielt for patientbehandlingen, at vi hele tiden udvikler vores indsats og behandling. Vi står over for en række større udviklingstiltag og en kommende sundhedsreform. Du får en central rolle i at understøtte kontinuerlig faglig udvikling og udvikling af samarbejdskulturen i tæt samarbejde med dine chefkollegaer. 

Det er ikke afgørende, at du har en bestemt uddannelsesmæssig baggrund, det er vigtigt, at du har stærke ledelses- og/eller projektledererfaring, og meget gerne indgående kendskab til psykiatrien, og gerne retspsykiatrien.

Vi tilbyder en stilling, hvor du bliver en del af Danmarks største retspsykiatri. Det betyder at vi kan tilbyde helt unikke muligheder, når det kommer til faglig bredde og dybde. Du har ikke personaleledelse, men du får en vigtig og central rolle i den kontinuerlige faglige og organisatoriske udvikling i afdelingen.
 

Din hverdag og arbejdsopgaver

Du vil i din hverdag, i tæt samarbejde med dine kollegaer fra afdelingsledelsen, få det overordnede ansvar for at drive den faglige udvikling, og ansvaret for en række tværgående faglige og organisationskulturelle udviklingstiltag. Du vil forventeligt også få en central rolle i arbejdet med afklaring af retspsykiatriområdets placering i den kommende region Øst i forlængelse af Sundhedsreformen.

Vigtige fokusområder er:  

  • Højt fagligt niveau og god patientbehandling
  • Ensartet og stærkt fagligt grundlag og praksis på tværs af afdelingen
  • God samarbejdskultur og vidensdeling på tværs af afdelingen og afsnitsledelserne og det samlede center
  • Inddragelse af evidens på området og ændringer i lovgivning mv.


Afdelingen består af otte lukkede afsnit med i alt 126 sengepladser, to åbne afsnit med i alt 30 sengepladser og to retspsykiatriske ambulatorier med i alt 160 patientforløb.

Målgruppen er patienter med en dom til behandling eller anbringelse, og som har behov for en specialiseret retspsykiatrisk behandling. Patienter har ofte årelange indlæggelser, og det stiller store krav til at vores behandling er tværfaglig, baseret på recovery og rehabilitering, og med fokus på at forebygge ny kriminalitet og understøtte at patienterne kommer godt videre efter indlæggelse.

Du har ikke personaleledelse i klinikken, men du indgår i afdelingsledelsen, og får et stort mandat til at lede på udviklingen, hvilket sker i tæt samspil med cheflægen og chefsygeplejersken i afdelingen.    

Foruden din rolle i afdelingsledelsen bliver du en del af centerledelsen på Psykiatrisk Center Sct. Hans, som ud over dig består af en centerchef, to cheflæger, to chefsygeplejersker og en administrations- og kvalitetschef. Centerledelsen har stort fokus på fortsat at udvikle og understøtte et samlet Psykiatrisk Center Sct. Hans.
 

Dine kompetencer og kvalifikationer

Din uddannelsesmæssige baggrund kan se forskellig ud. Du kan være sundhedsfagligt uddannet eller AC’er. Det vigtigste er, at du har stærke leder og/eller projektleder kompetencer, og erfaring fra psykiatrien. Og at du har stor energi på at være med til at drive en fortsat faglig og organisatorisk udvikling af vores afdeling.


Faglige kompetencer og kvalifikationer:

  • Stærk leder og/eller projektledererfaring
  • Stærke kompetencer i udviklings- og forandringsledelse
  • Indgående kendskab til psykiatrien, gerne retspsykiatrien
  • Stærke kompetencer indenfor organisering og strukturering af processer og inden for effektive beslutningsprocesser


Personlige kompetencer og kvalifikationer:

  • Du kan følge op og følger tingene helt til dørs
  • Du har styr på dine interessenter og har stærke samarbejdsevner
  • Du har en naturlig autoritet, og du evner at gå forrest som rollemodel og kulturbærer for det gode tværfaglige og tværsektorielle samspil
  • Du er tydelig og vedholden og signalerer samtidig åbenhed, lydhørhed og vilje til dialog.
  • Du leder på den fastsatte retning på en motiverende måde der giver følgeskab.  

 

Ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til relevante overenskomst afhængig af din baggrund.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.
 

Har vi vakt din interesse?

Vi tilbyder et attraktivt job med gode muligheder for at gøre en forskel og påvirke fremtidens retspsykiatri.

Synes du, at det lyder spændende, så søg via linket på siden senest den 30. september 2025. Du bedes uploade CV og relevante uddannelsesbeviser sammen med din motiverede ansøgning.

Vi forventer at afholde 1. samtale onsdag d. 8. oktober 2025 (uge 41) og 2. samtaler mandag d. 27. oktober 2025 (uge 43). Vi gør opmærksom på, at vi i forbindelse med udvælgelse benytter os af personlighedstest forud for 2. samtale.

Har du nogen spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du også mere end velkommen til at kontakte centerchef Mie Carstensen på 2362 9785 eller chefsygeplejerske Katia Brix Friis på 2334 0052.

Du kan læse om Psykiatrisk Center Sct. Hans og afdeling R på vores hjemmeside.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Kontaktperson
    Mie Carstensen
    mie.carstensen@regionh.dk
    23629785
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske, Chefsygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    264030
  • Quick-nr.
    480690
  • Indrykningsdato
    01-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    30-09-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Mie Carstensen
    mie.carstensen@regionh.dk
    23629785
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske & Chefsygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    264030
  • Quick-nr.
    480690
  • Indrykningsdato
    01-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    30-09-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Oversygeplejerske til Psykiatrisk Ambulatorium F-ACT Frederiks-sund, Psykiatrisk Center Nordsjælland

Psykiatrisk Center Nordsjælland  |  Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund
Ledende sygeplejerske

Opslået
02-09-2025

Ansøgningsfrist
22-09-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Afsnitsleder/oversygeplejerske til engageret tværfagligt team med trioledelse i Børne- og ungdomspsykiatrien

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Nordstjernevej 6, 2600 Glostrup
Ledende sygeplejerske

Opslået
15-08-2025

Ansøgningsfrist
12-09-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Assisterende oversygeplejerske til Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn på Rigshospitalet, Team Præmatur

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Juliane Maries Vej 6, 2100 København Ø
Ledende sygeplejerske

Opslået
01-09-2025

Ansøgningsfrist
14-09-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Chefsygeplejerske søges til Gynækologisk/Obstetrisk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Allé 36, 2650 Hvidovre
Chefsygeplejerske

Opslået
28-08-2025

Ansøgningsfrist
28-09-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Afdelingschef til Akuttelefonen 1813: Vil du udvikle den sundhedsfaglige kvalitet i en af Danmarks mest centrale sundhedsfunktioner?

Den Præhospitale Virksomhed  |  Telegrafvej 5, 2750 Ballerup
Chefsygeplejerske

Opslået
01-09-2025

Ansøgningsfrist
28-09-2025