Region Hovedstaden
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Endokrinologisk Ambulatorium søger sygeplejerske, Nordsjællands Hospital i Hillerød
Vi søger en sygeplejerske 30 timer om ugen, alt efter erfaring både til ambulatoriet og til ”Diabetesudrykningen” til ansættelse snarest.
Profilen vi søger
Vi søger en ny kollega, der har lyst til og interesse i at arbejde med diabetespatienter – både ambulante og indlagte. I Diabetesudrykningen er man er en del af et team af diabetessygeplejersker og i ambulatoriet har man selvstændige konsultationer. Du skal have lyst til at være en del af en engageret medarbejdergruppe med et højt fagligt niveau. Vi forventer, at du er initiativrig og kan bidrage med viden og ideer til at deltage i udviklingen af sygeplejen til den ambulante og den indlagte patient og også gerne bidrage til undervisning. Du skal have mindst 2 års erfaring som sygeplejerske og ansøgere med diabeteserfaring vil blive foretrukket.
Endokrinologisk Ambulatorium
I Endokrinologisk Ambulatorium behandler vi alle former for endokrinologiske sygdomme, herunder både type 2 og type 1 diabetes. Diabetessygeplejerskerne varetager selvstændige konsultationer, og er en vigtig del af diabetespatientens forløb. Vi lægger vægt på, at patienterne har en fast kontaktsygeplejerske. Vi arbejder med den nyeste diabetesbehandling og i høj grad med teknologiske hjælpemidler som blodsukkersensorer og insulinpumper. Vi underviser og vejleder vores patienter både individuelt og på kursus i grupper. Til det tværfaglige team omkring diabetespatienten er der tilknyttet diætist, fodterapeut, læger og sekretærer. Øjenfoto varetages også af sygeplejersker i ambulatoriet.
En anden stor del af ambulatoriet er osteoporosebehandling. Her varetager sygeplejerskerne også selvstændige konsultationer, og udfører behandlinger som infusioner og injektioner, oplærer i ny medicin og har opfølgende samtaler. Derudover har vi en frakturklinik, hvor vi opsøger alle patienter med lavenergifraktur.
Vi har indgået partnerskab med Steno Diabetes Center Copenhagen, og har derfor flere spændende projekter i gang.
Diabetesudrykningen
Diabetesudrykningen er et team af sygeplejersker i ambulatoriet, der går tilsyn på alle sengeafdelinger på Nordsjællands Hospital. Funktionen er forankret i Endokrinologisk Ambulatorium. Vi tilser indlagte patienter med diabetes og hjælper med at optimere diabetesbehandlingen. Derudover står vi for oplæring i blodsukkermåling og insulinadministration hos indlagte patienter med nyopdaget diabetes. Vi underviser også personale på hospitalets mange sengeafsnit i diabetesbehandling hos indlagte.
Vi tilbyder individuelt tilpasset introduktionsforløb, hvor du ikke er med i normeringen. Sammensætningen af stillingen kan drøftes alt efter kvalifikationer.
Stillingen er med weekendvagt hver 6 weekend på vores sengeafdeling.
Har stillingsopslaget vakt din interesse, vil vi meget gerne høre fra dig.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan der rettes henvendelse til Debora Bodekær Rasmussen tlf. 48296430 eller mail Debora.bodekaer.rasmussen@regionh.dk eller til Hanne Holdflod Nørgaard på mail Hanne.Holdflod.Nørgaard@regionh.dk
Ansøgningsfrist: 27/12 2024 kl. 12.00.
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital -
Kontaktperson
Debora Bodekær Rasmussen - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
259897 - Quick-nr.
470664 - Indrykningsdato
13-12-2024 -
Ansøgningsfrist
27-12-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Debora Bodekær Rasmussen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
259897 - Quick-nr.
470664 - Indrykningsdato
13-12-2024 -
Ansøgningsfrist
27-12-2024 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejerske til nattevagter på akutafsnit, Ortopædkirurgisk afdeling afsnit 212!
Hvidovre Hospital | Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
30-04-2026Ansøgningsfrist
17-05-2026 -
Sygeplejerske (deltid) søges til specialfunktion i tværfagligt team i Læbe-Ganespalte Centret, Rigshospitalet
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
15-04-2026Ansøgningsfrist
06-05-2026 -
Sygeplejersker til Ambulatoriet for Børn og Unge – Herlev Hospital
Herlev og Gentofte hospital | Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
29-04-2026Ansøgningsfrist
27-05-2026 -
Sygeplejerske til elektivt 5 døgns afsnit 213
Hvidovre Hospital | Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
30-04-2026Ansøgningsfrist
17-05-2026 -
Drømmer Du om at blive ortopædkirurgisk sygeplejerske, så er det dig vi leder efter til os på sengeafsnit 2, afdeling for led og knoglekirurgi
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
21-04-2026Ansøgningsfrist
20-05-2026