Region Sjælland
Fælledvej 2D, 4200 Slagelse
Hukommelsesklinikken på Slagelse Sygehus udvider
Sygeplejerske søges til stilling i Hukommelsesklinikken og Ambulatoriet for hjerne-, nerve- og ældresygdomme og i sengeafsnit indenfor enten neurologi eller geriatri, Slagelse Sygehus
Har du erfaring eller interesse indenfor demens?
Ønsker du at arbejde i en stilling, hvor du både arbejder i et ambulatorie, hvor dit primære område vil være i vores Hukommelsesklinik med udredning af demens, og i et sengeafsnit med enten neurologiske eller geriatriske patienter? Så er du måske vores kommende kollega i en nyoprettet delestilling.
Vi søger en sygeplejerske der:
- Finder det spændende at veksle mellem det ambulante forløb og vores forløb i sengeafsnittet.
- Har interesse for demens og/eller neurologi/geriatri.
- Formår at værdsætte og håndtere højt tværfagligt samarbejde omkring den enkelte patient.
- Er åben og imødekommende i dialogen med patienter, pårørende, samarbejdspartnere og kolleger.
- Vil være med til at bidrage til et fortsat godt arbejdsmiljø.
- Har fokus på de gode patientforløb og gode overgange tværsektorielt.
- Har lyst til at arbejde både med den grundlæggende og den komplekse sygepleje i sengeafsnit.
- Kan arbejde selvstændigt og planlægge egne opgaver.
Du vil opleve i stillingen:
- At din vurdering som sygeplejerske har stor vægt i den tværfaglige vurdering af den enkelte patient.
- Tæt samarbejde med kollegaer og rig mulighed for at udvikle dine sygeplejefaglige kompetencer hos en spændende somatisk kompliceret patient kategori.
- At faglighed, sammenhæng og kvalitet for patienterne vægtes højt.
- En synlig og åben ledelse med fokus på arbejdsmiljø og udvikling.
- Selvstændige funktioner i ambulatoriet.
- Grundig introduktion i både ambulatorie og sengeafsnit.
- Mulighed for samme leder i ambulatorie og sengeafsnit.
Lidt om Hukommelsesklinikken
Hukommelsesklinikken og Ambulatoriet for Hjerne-, Nerve- og ældresygdomme er en del af et fælles ambulatorie indenfor neurologi og geriatri og demensudredningsenhed, som alle hører under Medicin 3. I ambulatoriet ses patienter med forskellige neurologiske og geriatriske problemstillinger.
Hukommelsesklinikken har fokus på demensudredning med stor tværfaglighed.
Som sygeplejerske i Hukommelsesklinikken vil du komme til at arbejde tæt sammen med de øvrige tilknyttede geriatere, neurologer, psykiatere og demenskonsulenter, men du vil i høj grad komme til at arbejde med selvstændige sygeplejekonsultationer efter oplæring.
Opgaver er bl.a. diverse tests, anamnese, tværfaglig koordinering, opfølgning og dokumentation.
Om stillingen
Stillingen er en stilling med fremmøde både i Hukommelsesklinikken og i et af de tilknyttede sengeafsnit. Afsnit for hjerne- og nervesygdomme har samme leder i sengeafsnit og ambulatorie, men hvis ønskes kan stillingen også kombineres med en geriatrisk sengeafdeling. Der vil indgå vagtarbejde i sengeafdelingen. Stillingen ønskes besat 1.4.2025.
Vores introduktionsprogram vil blive tilrettet i forhold til dine individuelle behov afhængig af din tidligere erfaring og vil indebære både introduktion til sengeafsnittet og ambulatoriet.
Sengeafsnittene kan være
Afsnit for hjerne- og nervesygdomme med plads til 20 patienter. Primært patienter til opstart af Neurorehabilitering efter apopleksi og hovedtraumer.
Afsnit for Ældresygdomme 1 med plads til 24 patienter. Primært patienter med hoftenære frakturer samt den ældre medicinske patient.
Afsnit for Ældresygdomme 2 med plads til 21 patienter. Primært den ældre medicinske patient.
Alle sengeafsnit har moderne faciliteter med primært enestuer.
Alle sengeafsnit har stort fokus på individuelle kompetenceplaner.
Har du lyst til at høre mere?
Så venter vi spændt på, at du kontakter oversygeplejerske Suzette Madsen på telefon 93567594 eller mail smds@regionsjaelland.dk. Du er velkommen til at komme forbi for at se både sengeafsnittet og ambulatoriet. Vi byder gerne på en kop kaffe.
Ansøgningsfrist 26.02.2025
Samtaler afholdes løbende.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".
Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.
Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.
Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus -
Kontaktperson
Suzette Madsen - Adresse
Fælledvej 2D, 4200 Slagelse - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
040269 - Quick-nr.
472865 - Indrykningsdato
06-02-2025 -
Ansøgningsfrist
26-02-2025 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus - Adresse
Fælledvej 2D, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Suzette Madsen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
040269 - Quick-nr.
472865 - Indrykningsdato
06-02-2025 -
Ansøgningsfrist
26-02-2025 (udløbet)
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Erfaren eller nyuddannet Sygeplejerske til Kardiologisk afdeling B71, SUH Roskilde
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
22-04-2025Ansøgningsfrist
18-05-2025 -
Sygeplejerske søges til lille medicinsk afsnit med uddannelse i fokus
Holbæk Sygehus | Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
SygeplejerskeOpslået
03-05-2025Ansøgningsfrist
20-05-2025 -
Sundhedsfagligt personale til bloddonortapning
Slagelse Sygehus | Ingemannsvej 32, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
02-05-2025Ansøgningsfrist
18-05-2025 -
Flowkoordinator
Nykøbing F. Sygehus | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
SygeplejerskeOpslået
30-04-2025Ansøgningsfrist
19-05-2025 -
Sygeplejerske med funktion som uddannelsesansvarlig, Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri
Psykiatrien | Smedegade 16, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
07-05-2025Ansøgningsfrist
21-05-2025