Region Hovedstaden
Nannasgade 28, 2200 København N
Psykolog eller psykoterapeut til Psykoterapeutisk Klinik, Psykiatrisk Center København
Kunne du tænke dig at arbejde psykoterapeutisk med patienter med personlighedsforstyrrelser og samtidig blive en del af en stor psykoterapeutisk klinik tæt på forskning?
Stillingen er i Team for emotionelt ustabil (EUP) og ængstelig evasiv (ÆEP) personlighedsstruktur (Team 1), der varetager behandling for disse grupper og som ledes af psykolog Cathryn Hockridge.
Om os
Behandlingen er organiseret i pakkeforløb og patienterne tilbydes MBT eller DAT til EUP og MBT-MIT til ÆEP i kombinerede gruppe- og individuelle forløb. Teamet er tværfagligt (læger, psykologer, sygeplejersker, ergoterapeuter, socialrådgiver), der alle har terapeutiske forløb individuelt såvel som i gruppe (co-terapeuter i grupper 2 og 2). Alle terapeuter er veluddannede i MBT og/eller DAT.
Der er høj grad af faglighed, god stemning og stort sammenhold, fine supervisionsmuligheder og konferencer med plads til drøftelser. Du skal have lyst til at indgå i daglige fælles refleksioner, hvor tvivl, nysgerrighed og forskellig faglighed er i spil.
Team 1 er ét af 4 teams i Psykoterapeutisk Klinik, og der er løbende samarbejde mellem de forskellige teams samt fællesundervisning og månedlige fælles personalemøder. Klinikken omfatter i alt fire teams: Team 1 - emotionelt ustabil personlighedsstruktur; ængstelig evasiv personlighedsstruktur; Team 2 - depression; Team 3 - PTSD og Team 4 for OCD og angstlidelser.
Klinikken som helhed (ca. 60 læger, psykologer, psykoterapeuter og sekretærer) anvender evidensbaserede psykoterapeutiske metoder indenfor både den psykodynamiske og den kognitiv-adfærdsterapeutiske referenceramme.
Psykoterapeutisk Klinik er en dynamisk og udfordrende arbejdsplads med gode faglige udviklings- og uddannelsesmuligheder på et højt niveau, hvor centrets værdigrundlag respekt, faglighed, ansvar og engagement står i forgrunden. Psykologerne indgår i et tæt dagligt samarbejde med alle kolleger. Klinikkens samlede medarbejderstab varetager behandling af en bred vifte af patienter med ikke-psykotiske lidelser.
Om arbejdsopgaverne
Arbejdsopgaverne vil bl.a. omfatte:
- DAT individuelt og i gruppe med EUP, evt. MBT
- MBT-MIT med ÆEP
- Indledende vurderinger (forsamtale med diagnostik) af alle klinikkens patientkategorier, og evt. opfølgende vurderinger/assessments
- Behandlingsplanlægning og konferencedeltagelse
- Undervisning samt evt. udviklings- og forskningsopgaver
- Evt. muligheder for andre terapi forløb med andre typer ikke-psykotiske lidelser for eks. PTSD
Dertil kommer, i mindre omfang, deltagelse i opgaveløsning på Psykiatrisk Center København som helhed (f.eks. supervision, krisesamtaler eller testpsykologiske undersøgelser).
Ønskede kvalifikationer
- Autorisation som psykolog eller tæt på dette, eller en sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut eller socialrådgiver med psykiatrisk erfaring samt psykoterapeutisk videreuddannelse og erfaring
- Gerne uddannelse og meget gerne erfaring med DAT eller KAT i gruppe, evt. MBT
- Psykiatrisk erfaring samt kendskab til målgruppen
- Erfaring med at optage anamnese/ at lave en indledende vurdering
Yderligere oplysninger
Ønsker du at høre mere om stillingen, kan du kontakte:
- Klinikleder og ledende overlæge Robert Bering: robert.bering@regionh.dk
- Klinikleder og specialpsykolog Shamaiela Anwar: shamaiela.anwar@regionh.dk
Find flere informationer om Psykiatrisk Center København på vores hjemmeside www.psykiatri-kobenhavn.dk
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. juni 2025 eller efter aftale.
Du ansættes efter gældende overenskomst og dertilhørende arbejdstidsaftale.
Klinikken har åbent i dagtimerne mandag-fredag.
Hvis du er nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt introprogram, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.
Psykoterapeutisk Klinik er beliggende i Nannasgade 28, 2200 København N.
Ansøgningsprocedure
Ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse sendes online via linket her på siden senest den 3. april 2025
Ansættelsessamtaler planlægges afholdt den 10. april 2025.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København -
Kontaktperson
Robert Bering - Adresse
Nannasgade 28, 2200 København N - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2025 - Regionens jobnr.
261475 - Quick-nr.
474204 - Indrykningsdato
11-03-2025 -
Ansøgningsfrist
03-04-2025 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København - Adresse
Nannasgade 28, 2200 København N -
Kontaktperson
Robert Bering - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2025 - Regionens jobnr.
261475 - Quick-nr.
474204 - Indrykningsdato
11-03-2025 -
Ansøgningsfrist
03-04-2025 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Klinisk psykolog med flere års erfaring søges til Socialmedicinsk Klinik, Afdeling for Socialmedicin, Frederiksberg Hospital
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
PsykologOpslået
01-05-2025Ansøgningsfrist
30-05-2025 -
Neuropsykolog med erfaring eller interesse for børn- og ungeområdet søges til Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader, Bodil Eskesen Centret
Rigshospitalet, Glostrup | Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
PsykologOpslået
30-04-2025Ansøgningsfrist
28-05-2025 -
Kontaktperson – social eller sundhedsfaglig med erfaring med familiearbejde til Forskningsenheden ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Carl Nielsens Allé 9C, 2100 København Ø
PsykologOpslået
22-04-2025Ansøgningsfrist
25-05-2025 -
Regional IPS Trainer med erfaring til ny stilling i Region Hovedstadens Psykiatri
Region Hovedstadens Psykiatri | Kristineberg 3, 2100 København Ø
PsykologOpslået
02-05-2025Ansøgningsfrist
25-05-2025 -
Er høj trivsel og faglighed vigtigt for dig? Har du lyst til at dygtiggøre dig indenfor PTSD-behandling? Så er du måske vores nye psykologvikar!
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 13, 2750 Ballerup
PsykologOpslået
08-05-2025Ansøgningsfrist
21-05-2025