Region Syddanmark

Region Syddanmark

Toldbodhusevej 4, 5000 Odense C

Ambulantsygeplejerske til Mobilteam, Lokalpsykiatri Odense - Psykiatrisk Afdeling Odense-Svendborg

1-års vikariat - 37 timer/ugen er ledigt til besættelse snarest muligt.
Har du lyst til et spændende og udfordrende job med mulighed for at arbejde selvstændigt med kortere patientforløb, der er individuelt planlagt i samarbejde med patienten?

Da vi har kunnet give en af vores dygtige kolleger mulighed for at være med til at opbygge et nyt team i huset, har vi et 1-års vikariat ledigt. 

Teamet: 
Mobilteamet skal sikre, at psykiatriske patienter kan få hurtig og intensiv behandling og dermed medvirke til at forebygge indlæggelse. Teamet medvirker også til, at patienter med personlighedsforstyrrelse, angst, OCD og depression hurtigere kan udskrives til eget hjem. 
Mobilteamet tilbyder ambulante samtaler, hjemmebesøg og tæt opfølgning.
Målgruppen er voksne patienter 18-70 år med moderat til svær depression, svær angst, personlighedsforstyrrelse og tilpasningsreaktion. 
Mobilteamet har et tæt samarbejde med Psykiatrisk Akutmodtagelse, Affektivt Team og Affektivt Afsnit samt Team for Personlighedsforstyrrelse og traumer. 
Patienterne kan som udgangspunkt være tilknyttet teamet i 4 måneder, men forløbet er fleksibelt og tilrettelagt efter patientens behov.
Ambulantsygeplejerskerne vil sammen med teamet få ansvaret for udredning og behandling af de patienter, der er tilknyttet teamet - under lægefaglig supervision. 
I Lokalpsykiatrien, herunder Mobilteamet, har vi aktuelt blandt andet fokus på udvikling af og implementering af ”Fælles Beslutningstagning”, digitale konsultationer, IPS-samarbejdet med kommunerne og integration af rusmiddelbehandling i psykiatrien. 
Du vil, udover at være en del af et stort hus, blive en del af det daglige sociale samvær med andre teams i huset. Du vil dele kontor med kolleger fra teamet og blive en del af et godt kollegafællesskab. 
Vi prioriterer en rar omgangstone og respekt for hinandens fagområder.

Vi søger en sygeplejerske der: 
•    gerne har flere års erfaring inde for det psykiatriske område
•    evner at tage ansvar, arbejde selvstændigt og samtidig indgå i en tværfaglig arbejdsrelation
•    er struktureret, kan planlægge og prioritere 
•    har gode samarbejdsevner og evner god kommunikation og formidling
•    har relevant efteruddannelse, gerne psykiatrisk specialuddannelse
•    har kendskab til, gerne erfaring med anerkendte psykoterapeutiske metoder gerne kognitive-/mentaliseringsbaserede
•    gode IT-evner og flair for brug af teknologier som arbejdsredskaber 
•    bidrager til at skabe og vedligeholde et positivt og godt arbejdsmiljø  
•    har gyldigt kørekort

Vi tilbyder:
•    tilpasset introduktion og mentorordning
•    selvstændighed i dit daglige arbejde  
•    fastlagt supervision og relevant undervisning 
•    et dynamisk arbejdsmiljø præget af faglighed og engagement
•    et team med engagerede og erfarne kolleger hvor høj faglighed er i fokus
•    arbejdstid i hverdagene, fri i weekender og på helligdage

Psykiatrisk Afdeling Odense: 
Mobilteamet er beliggende i Lokalpsykiatri Odense, på Odense Havn. Lokalpsykiatrien omfatter alle ambulante teams på Psykiatrisk Afdeling i Odense. Psykiatrisk Afdeling har foruden de ambulante teams 96 senge, fordelt på 6 afsnit. Derudover er der Psykiatrisk Akutmodtagelse, som er døgnåbnet og som har et tæt samarbejde med Team for Selvmordsforebyggelse. Psykiatrisk Afdeling Odense er en del af Psykiatrisygehuset i Region Syddanmark, som i disse år blandet andet har fokus på nedbringelse af tvang og står over for integrering af misbrugsbehandling.

Bliver du i tvivl om, hvad psykiatrisk sygepleje er?
Det skal du ikke være bekymret for! - Der er nemlig i 2024 udarbejdet en sygeplejefaglig referenceramme, der skal tydeliggøre, hvordan der arbejdes med psykiatrisk sygepleje, når man er ansat som sygeplejerske eller social og sundhedsassistent  i Psykiatrisygehuset.
Den sygeplejefaglige referenceramme er udarbejdet med henblik på at tydeliggøre, hvad psykiatrisk sygepleje består af. Formålet er at inspirere medarbejderne i deres arbejde med den konkrete patient, skabe fælles sprog og faglig dialog mellem kolleger og studerende.
Læs mere her https://psykiatrienisyddanmark.dk/job-og-karriere/sygeplejefaglig-referenceramme-en-ramme-for-psykiatrisk-sygepleje

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til overenskomst mellem den faglige organisation og Danske Regioner, ydes der et årligt tillæg som ambulantsygeplejerske. Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på 3 måneder.
I afdelingen er der fri kaffe/te og frugtordning. Der er mulighed for en hjemmearbejdsdag hver 14. dag, hvis opgaverne er til det.
Stillingen er på 37 timer ugentligt.  Der arbejdes i hverdagene typisk imellem kl. 8-16 med en senvagt til kl.18 hver anden uge. 
Afdelingen har en rygepolitik, og rygning er ikke tilladt i arbejdstiden.


Ansøgningsfristen er onsdag den 23.04.2025 
 
Der afholdes ansættelsessamtaler tirsdag den 29.04.2025.
 
Vil du vide mere: 
Du er velkommen til at kontakte funktionsleder og oversygeplejerske Anne Kamuk på telefon 29 10 57 50. 

Vi glæder os til at høre fra dig

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense
  • Kontaktperson
    Louise Heydari Petersen
  • Adresse
    Toldbodhusevej 4, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    232170
  • Quick-nr.
    475240
  • Indrykningsdato
    04-04-2025
  • Ansøgningsfrist
    23-04-2025 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense
  • Adresse
    Toldbodhusevej 4, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Louise Heydari Petersen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    232170
  • Quick-nr.
    475240
  • Indrykningsdato
    04-04-2025
  • Ansøgningsfrist
    23-04-2025 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Lokalpsykiatri Odense søger sygeplejerske til Ældrepsykiatrisk Team

Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense  |  Toldbodhusevej 4, 5000 Odense C
Sygeplejerske

Opslået
16-07-2025

Ansøgningsfrist
17-08-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske til Øre-Næse-Hals afdeling på Esbjerg Sygehus.

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg  |  Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Sygeplejerske

Opslået
15-07-2025

Ansøgningsfrist
20-08-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Vi Barsler! - Fast stilling og barselsvikariat med vagt hver 4. weekend

OUH, Svendborg Sygehus  |  Baagøes Allé 15, 5700 Svendborg
Sygeplejerske

Opslået
18-07-2025

Ansøgningsfrist
14-08-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Klinisk Sygeplejespecialist til Hjertesygdomme Ambulatorium Kolding, Sygehus Lillebælt

Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus  |  Sygehusvej 24, 6000 Kolding
Sygeplejerske

Opslået
20-06-2025

Ansøgningsfrist
10-08-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske til spændende speciale - Geriatrisk afdeling, OUH Svendborg Sygehus

OUH, Svendborg Sygehus  |  Baagøes Allé 15, Indgang 90, 5. sal, 5700 Svendborg
Sygeplejerske

Opslået
08-05-2025

Ansøgningsfrist
29-08-2025