Region Syddanmark

Region Syddanmark

Baagøes Allé 15, 5700 Svendborg

Vi Barsler! - Fast stilling og barselsvikariat med vagt hver 4. weekend

Vi i Forberedelse og Opvågning har kolleger, der skal på barsel – og vi har brug for dig! Er du sygeplejerske med interesse for opvågning og kirurgiske specialer? Drømmer du om et job, hvor du bliver fagligt udfordret, men samtidig klædt trygt på til opgaven? Så læs videre.

Vi søger sygeplejersker med start pr. 1. oktober 2025 eller før hvis du kan.

Forberedelse og Opvågning:

Forberedelse og Opvågning (FOPA) består af tre fysiske enheder på Svendborg Sygehus. Vi observerer, plejer og behandler børn og voksne. Hos os møder de elektive operationspatienter ind til forberedelse forud for operation og kommer til observation efter endt operation og hjemsendes. De patienter, der skal indlægges efter komplekse operationsforløb observeres i den del af FOPA, der har døgnåbent. Her har de akutte patienter også deres opvågningsforløb. Vi har et tæt samarbejde med de kirurgiske specialer, og sygeplejersker fra specialerne har også dagligt fremmøde i afsnittet. FOPA er forankret i Anæstesiologisk Intensiv Afd. V., Svendborg, som har en koordinerende rolle i forhold til de fælles patientforløb.

Arbejdstid og vagtplan:

  • Weekendvagt hver 4. uge
  • Gennemsnitligt ca. 6-7 aften-/nattevagter på 4 uger
  • Få helligdagsvagter
  • Fleksible dagvagttyper fx 7-15, 8-16, 9-17, 10-18 og 12-20
  • Ønskeplan – du har stor indflydelse på din vagtplan

Fælles for alle opvågningsforløb er, at her er brug for specialiseret viden og færdigheder inden for akutbehandling, smerteterapi, kvalmeprofylakse og psykisk omsorg, samt viden og kendskab til de kirurgiske specialer.

Hvis du bliver vores kollega, bliver du rigtig god til, at:

  • danne dig et sygeplejefagligt overblik over din patients behov for pleje og behandling
  • mestre ABCDE - den systematiske tilgang i vurdering af patientens tilstand - og handle ud fra denne
  • bevare overblikket i kritiske situationer og handle ud fra den givne situation
  • arbejde selvstændigt efter afdeling V’s retningslinjer
  • udvise den ro, omsorg og empati en opvågningspatient og pårørende har brug for
  • få patienten til at føle sig tryg, unik og imødekommet
  • på kort tid skabe tætte relationer til patient og pårørende i en afdeling med højt aktivitetsniveau og patientflow

Vi sørger for, at du bliver klædt rigtig godt på

Med individuelt tilrettelagte introduktions-og oplæringsforløb og mentorer sørger vi for, at du i trygge rammer bliver klar til at udøve selvstændig postoperativ sygepleje.

Som ny opvågningssygeplejerske får du både teoretisk og bed-side oplæring. Introduktions- og oplæringsperioden varer typisk 8 uger, hvor du er uden for normering. Du bliver tilknyttet en til to sygeplejerske-mentorer. De sørger for din praktiske oplæring, og for at du falder godt til i afdelingen. I Forberedelse og Opvågning fortsætter du din læring med ugentlig undervisning, simulationstræning, temadage mm. Vil du dygtiggøre dig inden for opvågningsspecialet, får du også mulighed for at deltage i UFO, som er et målrettet uddannelsesforløb for opvågningssygeplejersker i Region Syddanmark.

Vi forestiller os, at du:

  • Har lyst, evner og klinisk kompetence til at yde sygepleje af høj kvalitet.
  • Har et højt fagligt engagement og er interesseret i kontinuerlig faglig og personlig udvikling.
  • Er samarbejdsorienteret, serviceminded og medvirker til, at patienterne og deres pårørende oplever sig set, hørt og respekteret.
  • Trives i et miljø med flow og mange interessenter.
  • Har energi og godt humør, og tager ansvar for det gode arbejdsmiljø.
  • Kirurgisk erfaring eller erfaring fra en opvågning er en fordel

Vilkår:

Løn – og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst mellem DSR og Danske Regioner og er omfattet af lokal løndannelse, hvorfor det er vigtigt at medsende en fuldstændig oversigt over uddannelse og erhvervserfaring.

Region Syddanmark anvender 3 måneders prøvetid og der vil blive indhentet børneattest.

Ansøgningsfrist: 14. august 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes i ugerne 34 og 35.

Du er meget velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Camilla Bloch Jespersen, mail: camilla.bloch.jespersen@rsyd.dk og tlf. 20480803, for yderligere oplysninger eller hvis du har lyst til at komme forbi og se og høre mere om Forberedelse og Opvågning.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Kontaktperson
    Anne-Mette Grøn
    anne.mette.groen@rsyd.dk
    2961 6446
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, 5700 Svendborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    233149
  • Quick-nr.
    479362
  • Indrykningsdato
    18-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    14-08-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, 5700 Svendborg
  • Kontaktperson
    Anne-Mette Grøn
    anne.mette.groen@rsyd.dk
    2961 6446
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    233149
  • Quick-nr.
    479362
  • Indrykningsdato
    18-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    14-08-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske med stedfortræderfunktion søges til Afsnit P60

Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense  |  J. B. Winsløwsvej 18, 5000 Odense C
Sygeplejerske

Opslået
09-07-2025

Ansøgningsfrist
21-08-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Er du en videbegærlig, omsorgsfuld og pragtfuld sygeplejerske, så mangler vi dig.

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B.Winsløws Vej 4, Indgang 85, stuen, 5000 Odense C
Sygeplejerske

Opslået
16-07-2025

Ansøgningsfrist
14-08-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske til Rehabilitering for Hjerne- og Nervesygdomme på Grindsted Sygehus

Sydvestjysk Sygehus Grindsted  |  Engparken 1, 7200 Grindsted
Sygeplejerske

Opslået
23-06-2025

Ansøgningsfrist
14-08-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Er du sygeplejerske? Så kom og bliv en del af vores team!

Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense  |  J. B. Winsløwsvej 18, 5000 Odense C
Sygeplejerske

Opslået
08-07-2025

Ansøgningsfrist
18-08-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Grib en sjælden mulighed og bliv en del af holdet på H2, H. C. Andersen Børne og Ungehospital

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 60, 1. sal, 5000 Odense C
Sygeplejerske

Opslået
10-07-2025

Ansøgningsfrist
25-08-2025