Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

Vil du lede i fællesskab - bliv en del af vores tvillingeledelse

Har du ledererfaring og tror du på, at de bedste beslutninger træffes i fællesskab? Vil du sammen med en anden oversygeplejerske være med til at præge og videreudvikle et afsnit med engagerede og kompetente medarbejdere?
Psykiatrisk Afdeling Aabenraa har i en periode forsøgt sig med tvillingeledelse og ønsker nu at ansætte to oversygeplejersker, der sammen skal lede sengeafsnit 52.

Stillingerne ønskes besat pr. 1. juli eller efter aftale.

Tvillingeledelse består af to oversygeplejersker, der sammen har det formelle og praktiske ledelsesansvar i afsnittet – det vil være et samarbejde på lige fod. Tvillingeledelse kræver et tæt samarbejde, høj grad af tillid, åbenhed og evne til at koordinere med din lederkollega. Vi oplever at tvillingeledelse styrker fagligheden og nærværet samt er med til at skabe retning, trivsel og udvikling.
 

Nuværende tvillingeleder fortæller:
"Det er fantastisk at have en sparringspartner helt tæt på – vi komplementerer hinanden og deler ansvaret, så jeg ikke skal tænke på afdelingen døgnet rundt."

 

Som oversygeplejerske refererer du til afdelingsledelsen og indgår i afdelingens ledergruppe. Du har personaleansvar i dit funktionsområde, herunder medarbejderudvikling/MUS, omsorgs- og ledelsessamtaler. Du har ansvar for planlægning herunder fremmøde-, afspadserings- og ferieplanlægning inden for de givne økonomiske og overenskomstmæssige rammer.

Du indgår i forpligtende ledelsessamarbejde/makkerskab med behandlingsansvarlige overlæge samt ledende overlæge. Sammen har I et fælles ansvar for at koordinere og tilrettelægge indsatsen over for patienterne under hensyntagen til patientsikkerhed, arbejdsmiljø og kvalitet. Herunder sammen sikre at ressourcerne anvendes optimalt og at gældende regler, bestemmelser og instrukser overholdes.
 

Vi søger oversygeplejersker, gerne med ledererfaring fra sundhedssektoren, der formår at:

  • skabe sammenhængskraft og sætte en tydelig ramme for det daglige arbejde
  • arbejde med sammenhæng mellem kompetencer, opgaver og ressourcer
  • skabe struktur og overblik, bedrive sikker drift, herunder sikre god vagtplanlægning
  • samarbejde med den behandlingsansvarlige overlæge samt koordinere og tilrettelægge en optimal indsats til patienterne
  • støtte, styrke og fastholde medarbejderne i arbejdet med forebyggelse af tvang
  • holde fokus på inddragelse af patienter og pårørende
  • medvirke til at skabe et godt arbejdsmiljø og øge den sociale kapital
  • understøtte, fastholde og udvikle faglige indsatser i et tværfagligt samarbejde, eksempelvis relationsbehandling, traumebevidst tilgang og Safewards

 

Derfor forventer vi, at du:

  • udviser lederskab
  • har en involverende tilgang og evner implementering af planlagte opgaver
  • har viden, og gerne erfaringer, med den psykiatriske kerneopgave, der er udredning, pleje og behandling af den psykiatriske patient
  • har gode samarbejds- og kommunikationsevner, og kan sikre en god kommunikation i afdelingen imellem de enkelte medarbejdere, på tværs af afsnit og med samarbejdspartnere
  • er kreativ og nytænkende ift. at få tværfaglige kompetencer i spil
  • har mod på udfordringen med en hverdag i konstant forandring
  • har eller er indstillet på at tage lederuddannelse, herunder er indstillet på at gennemføre Region Syddanmarks Lean for Leaders-uddannelse

 

Afsnit 52 er et ældrepsykiatrisk døgnafsnit med plads til 16 patienter. Der er integreret åben/lukket funktion. Kerneopgaven er udredning, pleje og behandling af mennesker med psykiske lidelser som fx. demens, depressioner og psykoser samt forskellige somatiske lidelser ved mennesker over 68 år. Opgaver løses i et tæt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.

 

I afsnit 52 er der både nyuddannede og medarbejdere med mange års erfaring. Plejegruppen består af ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Til afsnittet er tilknyttet en fast overlæge. Vi er optaget af et godt arbejdsmiljø, hvor kendetegnene bl.a. er sammenhold, sparring, humor og omsorg for hinanden. Der er gode muligheder for at præge og videreudvikle et afsnit med engagerede og kompetente medarbejdere, der vægter tværfagligt samarbejde og et godt arbejdsmiljø.

 

Om Psykiatrisk Afdeling Aabenraa:

Psykiatrisk Afdeling Aabenraa består af en fælles akut modtagelse (FAM = Psykiatrisk Skadestue), der modtager patienter på døgnbasis. Derudover er der 95 sengepladser fordelt på 4 psykiatriske sengeafsnit, ældrepsykiatriske sengeafsnit og psykoterapeutisk sengeafsnit med tilhørende ambulatorium.

 

I Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa ligger afdelingens ambulante enheder. Endvidere er der ældrepsykiatrisk ambulatorium, oligofreniteam, OPUS samt klinik for selvmordsforebyggelse.

Afdelingens pleje- og behandlingsgrundlag er relationsbehandling.

 

Afdelingen arbejder med afsæt i Psykiatrisygehusets udviklingsplan og den Syddanske forbedringsmodel, hvor tavlemøder og datadrevet ledelse indgår. Vi arbejder ihærdigt med at få skabt en fælles behandlingskultur, få et målrettet fagligt løft samt med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Relationsarbejdet med patienterne er en del af det fundament, som vi bygger på.

 

Læs mere om vores afdeling på www.psykiatrienisyddanmark.dk

 

Yderligere information:

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Lykke Bay Marcussen tlf. 99445401 eller mail Lykke.Bay.Marcussen@rsyd.dk

 

Praktiske oplysninger: 

Ansøgningsfristen er 9. juni

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 13. juni

 

Løn- og ansættelsesvilkår: 

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst indgået mellem den faglige organisation og Danske Regioner. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa
  • Kontaktperson
    Lykke Bay Marcussen
    Lykke.Bay.Marcussen@rsyd.dk
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2025
  • Regionens jobnr.
    232408
  • Quick-nr.
    476255
  • Indrykningsdato
    02-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    09-06-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Lykke Bay Marcussen
    Lykke.Bay.Marcussen@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2025
  • Regionens jobnr.
    232408
  • Quick-nr.
    476255
  • Indrykningsdato
    02-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    09-06-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Ambitiøs oversygeplejerske søges til unikt lederjob til neonatal intensivafsnit H5 på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital (HCA), OUH Odense Universitetshospital

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 60, 1. sal, 5000 Odense C
Ledende sygeplejerske

Opslået
23-04-2025

Ansøgningsfrist
17-06-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Oversygeplejerske til Medicinsk Hjerte-Lungeafsnit i Medicinsk Afdeling M/FAM, Svendborg Sygehus

OUH, Svendborg Sygehus  |  Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg
Ledende sygeplejerske

Opslået
01-05-2025

Ansøgningsfrist
23-05-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Funktionsledende projektsygeplejerske til den kliniske forskningsenhed for infektionssygdomme, Afdeling Q

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
Ledende sygeplejerske & Forskningssygeplejerske

Opslået
01-05-2025

Ansøgningsfrist
19-06-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Oversygeplejerske søges til Hospice Sønderjylland

Hospice Sønderjylland  |  Ribe Landevej 130, 6100 Haderslev
Ledende sygeplejerske

Opslået
23-04-2025

Ansøgningsfrist
18-05-2025