Region Sjælland

Region Sjælland

Lykkebækvej 1, 4600 Køge

Udskrivelseskoordinator til geriatrisk og medicinsk sengeafsnit 3, Medicinsk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Køge

Brænder du for den gode og tværfagligt funderede udskrivelse? Har du gode tværsektorielle samarbejdsevner? Vil du arbejde hver 4. weekend?  Og har du lyst til at inddrage både patient og pårørende i planlægningen af udskrivelsen? Så er det dig, vi mangler.

Vi søger en udskrivelseskoordinator, der kan være den anden halvdel af vores udskrivelseskoordinatorteam. Vores patienter er ofte komplekse – både ift. sygdomsforløb og ift. hjemmesituation – og derfor har de brug for en koordinerende hånd, der kan sikre den gode og veltilrettelagte udskrivelse.

Din hverdag kommer til at bestå af koordinering af alle udskrivelser i samarbejde med kommunerne. Vi vægter samtaler og samarbejde med patienter og pårørende højt, da udskrivelserne tilrettelægges i samråd med dem.

Som udskrivelseskoordinator skal du have overblik over det daglige flow og er bl.a. mødeleder på det daglige tavlemøde. Som udgangspunkt er der altid to udskrivelseskoordinatorer på arbejde, der er opdelt i hvert sit team.

Det er vigtigt, du kan have mange bolde i luften, da udskrivelseskoordinatoren bl.a. varetager daglige udskrivelser, sender plejeforløbsplaner, oplærer plejepersonale i at udfylde funktionsevnetilstande og sende plejeforløbsplaner mm.

Vi afholder målsamtaler hvor vi inviterer pårørende ind og som udgangspunkt deltager der en udskrivelseskoordinator i disse ift. planlægning af udskrivelserne.

Derudover deltager udskrivelseskoordinatorerne også i det regionale brobyggernetværk for udskrivelseskoordinatorer, der forbinder og danner relation mellem udskrivende visitatorer og udskrivelsessygeplejersker. Desuden deltages der i forskellige udviklingsprojekter ift. videreudvikling af funktionen som udskrivelseskoordinator.

 

 

Hvem er vi?

Medicinsk Sengeafsnit 3 består af 24 enkeltstuer på 8. sal i det nye sygehusbyggeri i Køge. Vores patientgruppe består af geriatriske, endokrinologiske og intern medicinske patienter.
Dine nye kollegaer består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, en oversygeplejerske, to souschefer, en lægesekretær og vi har også løbende sygeplejestuderende, SSA-elever og ambulanceredder-elever med i plejen.
Vi har et dynamisk arbejdsmiljø og en uformel omgangstone. Vi ser muligheder frem for begrænsninger og vi samarbejder alle om, at vores arbejdsmiljø er godt, så alle har lyst til at gå på arbejde.

På Medicinsk Afdeling arbejder vi efter fire strategiske kurser:

  • Faglighed, Fællesskab, Flow, Forskning

Og fire ledelsesværdier:

  • Ordentlighed, Fællesskab, Følgeskab, Nytænkning

 

 

Vi leder efter dig, der:

  • Er uddannet sygeplejerske
  • Har erfaring fra både sygehus og primær sektor – gerne visitatorarbejde
  • Ser mening i at skabe sammenhængende patient- og udskrivelsesforløb
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Har erfaring med komplekse, medicinske patienter
  • Er problemknuser og trives i et til tider travlt og omskiftende miljø
  • Er god til at have mange bolde i luften
  • Hjælper med at bevare den gode trivsel og det gode fællesskab
  • Er god til at lære fra dig, så dine kollegaer også kan blive gode til at udskrive patienter ved behov

 

Vi tilbyder:

  • En fast stilling på 37 timer pr. uge med vagtarbejde hver 4. weekend
  • En fast makker, der udgør den anden halvdel af vores udskrivelseskoordinatorteam
  • Individuelt tilpasset introduktionsprogram
  • Et job, hvor du har mulighed for at gøre en kæmpe forskel for vores patienter
  • Mulighed for løbende kompetenceudvikling bl.a. i form af Skill Stations, ansvarshavende uddannelse mv.

Har vi fanget din interesse, så send os gerne en ansøgning. Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Catharina Winsløw eller udskrivelseskoordinator Rosanna Jensen (se kontaktinformation nederst på siden).

Vi afholder samtaler løbende.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Kontaktperson
    Rosanna Jensen
    rokj@regionsjaelland.dk
    47322455
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2025
  • Regionens jobnr.
    043240
  • Quick-nr.
    477500
  • Indrykningsdato
    28-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    11-06-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Kontaktperson
    Rosanna Jensen
    rokj@regionsjaelland.dk
    47322455
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2025
  • Regionens jobnr.
    043240
  • Quick-nr.
    477500
  • Indrykningsdato
    28-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    11-06-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sjældent udbudt stilling som miljøterapeut i børnepsykiatrisk døgnafsnit U3

Psykiatrien  |  Smedegade 16, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
19-05-2025

Ansøgningsfrist
23-06-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske med interesse for sår til Karkirurgisk ambulatorium i Roskilde

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Sygehusvej 6, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
28-05-2025

Ansøgningsfrist
18-06-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til Børne- og Ungdomspsykiatrien U1- intensiv

Psykiatrien  |  Smedegade 16, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
19-05-2025

Ansøgningsfrist
19-06-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske søges til at blive en del af et udviklende, fagligt og støttende fællesskab med tydelig karriere muligheder, Psykiatrien Syd, Vordingborg

Psykiatrien  |  Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
Sygeplejerske

Opslået
21-05-2025

Ansøgningsfrist
10-06-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til OPUS-team, Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, Ungdomspsykiatrisk Afsnit U1, Roskilde

Psykiatrien  |  Smedegade 16, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
26-05-2025

Ansøgningsfrist
06-06-2025