Region Midtjylland

Hjertesygdomme

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Hjertesygdomme Laboratorium 1, Aarhus Universitetshospital, søger sygeplejerske

Ønsker du at være sygeplejerske i et afsnit med mulighed for fordybelse og personlig kompetenceudvikling? Drømmer du om at yde sygepleje til både akutte og elektive hjertepatienter i en spændende og varieret hverdag? Kan du lide et højt patientflow og dynamikken i et operationsmiljø? Så har du nu muligheden, da vi søger to sygeplejersker til arytmigruppen, Kardiologisk Laboratorium 1. 

Da vi forventer en stigning i antallet af babyer ved personalet, tilbyder vi pr. 1. september 2025 en fast stilling i et højt specialiseret afsnit med avanceret teknologi og komplekse behandlinger.  

Et par af vores nyere kollegaer siger: 

"Hvis man har lysten til at lære og nørde i hjertet, er Kard. Lab. 1 det helt rigtige sted at komme hen! Man får nærmest et helt nyt ordforråd med alle de forskellige instrumenter og udtryk, vi bruger her. Heldigvis er der altid søde kollegaer omkring én, som er villige til at undervise og forklare, så man bliver lidt klogere hver dag.  

Teamet i afsnittet er noget for sig selv. Her er du aldrig alene, og vi går meget op i hinanden både på og udenfor arbejdet." 

Kardiologisk Laboratorium 1 er en del af Hjertesygdomme, AUH. Der bemandes fire invasive (operations-)stuer, to klinikker for Pacemaker og ICD samt en hjemmemonitoreringsenhed. Arbejdet på de invasive stuer foregår i et operationsmiljø, hvor vi assisterer til undersøgelser og behandlinger inden for sygdomme i hjertets elektriske ledningssystem enten ved hjælp af ablation eller pacemaker/ICD-behandling. 
I tætte tværfaglige samarbejdsrelationer med høj faglighed og kvalitet, udøver vi korttidssygepleje med fokus på at skabe tryghed, sikkerhed og omsorg for den enkelte patient.  

Din udvikling af kompetencer er vigtig for os, så derfor vil du som nyansat få 

  • en grundig introduktion og et velstruktureret oplæringsprogram, der tager udgangspunkt i dine nuværende kompetencer og tilpasses din udvikling undervejs 
  • et læringsmiljø præget af tillid og tryghed 
  • planlægnings- og evalueringssamtaler med introduktions- og oplæringsansvarlig sygeplejerske 
  • dagvagter, indtil du er klædt på til at indgå i døgnvagter. 

Hos os får du 30 skønne engagerede kolleger, der spænder bredt i alder og kompetencer, og som vægter vidensdeling, faglig sparring, humor og god stemning højt. 

Hvem er du? 
Du har minimum to års erfaring som sygeplejerske, og gerne med erfaring fra kardiologi, intensiv eller operationsspecialet. Det er vigtigt, at du har engagement, empati, nysgerrighed, humor og lysten til at indgå i et miljø med et højt fagligt niveau, samt at du trives med og har interesse for teknologisk prægede opgaver. 

Hvad med vagter? 
Vi tilbyder en attraktiv vagtstruktur med en daglig mødetid fra kl 8.00-15.30. Enkelte dage med mødetid kl 7.30, og ca. en gang ugentligt en lukkevagt til kl. 16.00. 
Efter endt oplæring er der endvidere rådighedsvagt ca hvert 10. døgn, heraf ca hver 4-5 weekend. Rådighedsvagten foregår fra hjemmet,. Rådighedsvagt i hverdagene er fra kl 16-08 og i weekender fra kl 8.00-8.00.  

Der er mulighed for indflydelse på egen arbejdsplan, da vi arbejder efter ønskeplan. 

Vi deler både fysiske rammer og vagtberedskab med sygeplejersker fra Kardiologisk Laboratorium 2. 

Du er velkommen til at ringe til os, få en uforpligtende snak over en kop kaffe eller en rundvisning i afsnittet. Du kan ringe til koordinatoren på 4012 3672 eller oversygeplejerske Iben Troilsgaard på 4024 0181. 

Vi ser frem til at høre fra dig!  

Ansøgningsfristen er den 20. juni 2025. 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 26. juni 2025. 

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation og en tilfredsstillende børneattest. 

 

  

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Iben Troilsgaard Toxvig
    ibentroi@rm.dk
    +4540240181
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    61084
  • Quick-nr.
    477695
  • Indrykningsdato
    04-06-2025
  • Ansøgningsfrist
    20-06-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Iben Troilsgaard Toxvig
    ibentroi@rm.dk
    +4540240181
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    61084
  • Quick-nr.
    477695
  • Indrykningsdato
    04-06-2025
  • Ansøgningsfrist
    20-06-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Kirurgisk sygeplejersker, Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universiteshospital

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
28-05-2025

Ansøgningsfrist
06-06-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske til Klinik for Ældresygdomme

Regionshospitalet Horsens  |  Sundvej 30, 8700 Horsens
Sygeplejerske

Opslået
04-06-2025

Ansøgningsfrist
20-06-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Vil du blive dygtig til akut kirurgisk sygepleje og være en del af en arbejdsplads med et stærkt socialt fællesskab ved Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital?

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
22-05-2025

Ansøgningsfrist
23-06-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Souschef med sygeplejerskebaggrund søges til Sengeafsnit S10

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
19-05-2025

Ansøgningsfrist
09-06-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske på Afsnit for Syge Nyfødte og Tidligt Fødte søges til Regionshospitalet Gødstrup

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Sygeplejerske

Opslået
27-05-2025

Ansøgningsfrist
22-06-2025