Region Sjælland
Havnevej 5, st., 4000 Roskilde
Psykolog til Klinik for Spiseforstyrrelser
Vores voksenteam og BED-team søger ny kollega til en fast stilling og vi venter gerne på den rette. Kunne du tænke dig at dykke ned i specialet og arbejde med patienter, der lider af anoreksi, bulimi eller BED (tvangsoverspisning) så er stillingen her.
I denne stilling har du mulighed for udvikling af udredning samt behandling af anoreksi/bulimi og BED. Stillingen er en dele funktion mellem to teams. I voksenteamet arbejdes der med anoreksi og bulimi og i BED-teamet med tvangsoverspisning. Det er en stilling med arbejdstid fordelt med 50/50 % i begge teams.
En typisk arbejdsdag kan indeholde et godt kollegafællesskab og stor mulighed for at arbejde selvstændigt med opgaver som f.eks. individuelle patientforløb, psykoedukation, udredning og psykoterapeutiske grupper.
Lidt om Klinik for Spiseforstyrrelser
Center for Spiseforstyrrelser består af klinik, dagbehandling og døgnafsnit U2. Vi behandler børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser fra hele Region Sjælland.
Klinikken står for det ambulante arbejde rettet mod børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser og varetager behandling af psykoterapeutiske forløb; individuelt, gruppe eller familieterapi. Klinikken er specialiseret i behandling af anoreksi, bulimi og BED og er delt op i flere teams: Børn/unge-team, Voksenteam og BED-team. Denne stilling er knyttet til voksenteamet og BED teamet. Der arbejdes tværfagligt på tværs af faggrupper, herunder læger, psykologer, sygeplejersker, diætister, socialrådgiver og sekretærer.
I voksenteamet er behandlingstilgangen både individuel og gruppebaseret til patienter med anoreksi og bulimi. Der arbejdes ud fra et kognitivt- og mentaliseringsbaseret afsæt. Vi tilbyder psykoedukation i gruppe til patienter og pårørende.
I BED-teamet arbejdes der manualiseret ud fra dialektisk adfærdsterapi, i gruppe og individuelle rum. De individuelle rum er diætetisk og støttende ud fra den manualiserede tilgang. Forløbene har en behandlingsperiode på ca. 10 måneder. BED-teamet arbejder p.t. under projektrammer, som udløber i 2025, og med forventelig forlængelse eller indrulning i fastsat drift fra 2026.
Derudover også supervision og undervisning af samarbejdspartnere.
Arbejdsopgaver
- Varetage førstegangssamtaler, bidrage til udredning, behandlingsplaner og diagnostisk udredning
- Varetage klinisk psykopatologiske udrednings- og forløbsplaner.
- Udføre psykoterapeutisk arbejde, individuelt og i grupper
- Udredning af komorbiditet
- Supervisere egne- og andre faggrupper
- Bidrage til den faglige udvikling i klinikken, tage ansvar for udviklingsopgaver
Hvad kan vi tilbyde
- Grundig introduktion og mentor ordning.
- At indgå i engagerede og faglige højt kvalificeret behandlerteams
- Et fagligt udfordrende arbejdsmiljø med dygtige og sjove kolleger
- At indgå i et dygtigt tværfagligt samarbejde
- Stor indflydelse på planlægning og indhold af arbejdsopgaver og arbejdes tid.
- Stærkt lærings- og udviklingsorienteret miljø
- Vi tilbyder mulighed for autorisation
- Faglig tilknytning til psykologer og specialpsykologer i hele Region Sjællands Børne- og Ungdomspsykiatri
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen, foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest.
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af ni kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 300 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte afsnitsledelsen ved oversygeplejerske Ninna Lundsgaard tlf. 58 53 80 80 og ledende overlæge Dasirije Ljoki tlf. 20413327.
Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse samt dokumentation på certificeringer i Sundhedsplatformen skal medsendes ansøgningen.
Ansøgningsfrist: 24/6-25.
Ansættelsessamtaler: 26/6-25 kl. 9-11.
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest, Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien -
Kontaktperson
Dasirije Ljoki
dalj@regionsjaelland.dk - Adresse
Havnevej 5, st., 4000 Roskilde - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2025 - Regionens jobnr.
043456 - Quick-nr.
477863 - Indrykningsdato
10-06-2025 -
Ansøgningsfrist
24-06-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Havnevej 5, st., 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Dasirije Ljoki
dalj@regionsjaelland.dk - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2025 - Regionens jobnr.
043456 - Quick-nr.
477863 - Indrykningsdato
10-06-2025 -
Ansøgningsfrist
24-06-2025
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Oversygeplejerske eller ledende (special)-psykolog til Klinik for traumatiserede flygninge, Psykiatrien Vest
Psykiatrien | Fælledvej 6, 4200 Slagelse
PsykologOpslået
16-05-2025Ansøgningsfrist
15-06-2025 -
Specialpsykolog søges til Distriktspsykiatrien Slagelse
Psykiatrien | Fælledvej 1, 4200 Slagelse
Psykolog & Psykolog med specialfunktionOpslået
25-05-2025Ansøgningsfrist
15-06-2025 -
Psykolog til Klinik for Spiseforstyrrelser
Psykiatrien | Havnevej 5, st., 4000 Roskilde
PsykologOpslået
02-06-2025Ansøgningsfrist
17-06-2025 -
Autoriseret psykolog / psykolog på vej til autorisation, til Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik i Næstved
Psykiatrien | Rådmandsengen 1A, 4700 Næstved
PsykologOpslået
13-05-2025Ansøgningsfrist
11-06-2025