Region Syddanmark
Gl. Vardevej 101, 6715 Esbjerg
Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark, Esbjerg, søger en psykolog til en fast stilling i vores ambulatorium
Er du psykolog og interesseret i udredning og behandling af børn og unge med psykiatriske problemstillinger? Ønsker du et job, hvor du både arbejder tværfagligt og netværksorienteret og samtidig får mulighed for fagligt udvikling og efteruddannelse? Så har vi en stilling til dig med spændende arbejdsopgaver, kompetente kollegaer og et stærkt socialt og fagligt fællesskab.
Vi søger 1 psykolog til en fast stilling på 37 timer pr. 1/8 eller snarest derefter.
Om ambulatoriet i Esbjerg
Ambulatoriet har ca. 70 medarbejdere, som arbejder tværfagligt i diagnoseopdelte teams. I løbet af efterår 2025 overgår vi fra diagnoseopdelte teams til aldersopdelte teams, hvilket betyder, at du får mulighed for at arbejde mere bredt med udredning og behandling af børn eller unge. I ambulatoriet arbejder vi med udredning og behandling af børn og unge i alderen 4-17 år. Ligeledes har vi et dagafsnit, hvor der også udredes og behandles på tværs af diagnoser.
Som psykolog bliver du en del af et velfungerende tværfagligt miljø, hvor du arbejder tæt sammen med bl.a. sygeplejersker, læger, sekretærer, psykologer og specialpsykologer. Du vil både have selvstændigt ansvar for egne forløb og indgå i tæt tværfagligt samarbejde om diagnosticering, behandling og den samlede indsat for barnet eller den unge.
Vi lægger stor vægt på fagligt sparring, og der er regelmæssig mulighed for kollegial sparring og supervision. I perioder kan der være opgaver på andre matrikler, fx supervision eller anden specialiseret rådgivning.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Udredning af børn og unge gennem psykologiske undersøgelser, psykiatriske interviews og indhentning af anamnestiske oplysninger.
- Planlægning og gennemførsel af behandlingsforløb, herunder psykoedukation og psykoterapi – både individuelt og familieorienteret
- Fremlæggelse og drøftelse af sager på teamkonferencer.
- Journalisering i den elektroniske patientjournal (EPJsyd).
- Tværfagligt samarbejde og kommunikation med netværk og eksterne samarbejdspartnere (fx skole, PPR og kommune).
Vi søger en kollega der:
- Er uddannet cand.psych - gerne med relevant erfaring eller specialistuddannelse
- Har erfaring med - eller interesse for - at arbejde med børne- og ungdomspsykiatri, og ønsker at fordybe dig i udredning og behandling af målgruppen.
- Er engageret i arbejdet med børn, unge og deres netværk – og har blik for netværkets betydning.
- Trives med tværfagligt samarbejde, og ser det som en styrke i det daglige arbejde.
- Har gode formidlingsevner og kan kommunikere komplekse problemstillinger på en forståelig og empatisk måde - både mundtligt og skriftligt.
- Kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket i en hverdag der kan være både travl og foranderlig.
Vi tilbyder:
- En varieret hverdag med spændende og meningsfulde opgaver.
- En grundig introduktion og oplæring, tilpasset dit behov
- Et struktureret autorisationsforløb, samt mulighed for efteruddannelse.
- En uddannelseskoordinator, som støtter din faglige udvikling og hjælper dig med at planlægge efteruddannelse og specialisering.
- Tæt kollegial monofaglig og tværfaglig sparring, samt supervisionsmuligheder
- Høj indflydelse på arbejdstider inden for ambulatoriets åbningstider – med fokus på balance mellem arbejdsliv og privatliv.
- Et godt arbejdsmiljø, hvor vi arbejder tæt sammen og hjælper hinanden.
- Et kontinuerligt fokus på høj faglighed og faglig udvikling.
Om afdelingen:
Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark er fysisk placeret på fire matrikler. Ud over ambulatorier i Vejle, Esbjerg, Odense og Aabenraa rummer afdelingen døgnafsnit i Aabenraa og Odense samt dagafsnit i Esbjerg, Aabenraa og Odense.
Der er en funktionsledelse bestående af en funktionsleder og en ledende overlæge tilknyttet hvert afsnit. I samarbejde med de faglige ressourcepersoner varetager funktionsledelsen den daglige ledelse af afsnittene. Sammen understøtter de medarbejderne i løsningen af kerneopgaven.
Den overordnede ledelse for de fire matrikler varetages af afdelingsledelsen, bestående af en cheflæge og en chefsygeplejerske.
Du kan læse mere om Afdelingen på hjemmesiden om Psykiatrien i Syddanmark
Praktiske oplysninger:
Ansøgningsfrist den 25. juni 2025 kl.12.00
Ansættelsessamtaler forventes afholdes den 27. juni 2025
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Oversygeplejerske Sarah Starup Jensen, tlf. 40 38 40 04 sarah.starup.jensen@rsyd.dk
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst indgået mellem den faglige organisation og Danske Regioner.
Søg stillingen online via linket herunder – vi glæder os til, at høre fra dig
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Esbjerg -
Kontaktperson
Anja Riis Andersen
anja.riis.andersen@rsyd.dk - Adresse
Gl. Vardevej 101, 6715 Esbjerg - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2025 - Regionens jobnr.
232827 - Quick-nr.
477976 - Indrykningsdato
12-06-2025 -
Ansøgningsfrist
25-06-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Esbjerg - Adresse
Gl. Vardevej 101, 6715 Esbjerg -
Kontaktperson
Anja Riis Andersen
anja.riis.andersen@rsyd.dk - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2025 - Regionens jobnr.
232827 - Quick-nr.
477976 - Indrykningsdato
12-06-2025 -
Ansøgningsfrist
25-06-2025
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Psykolog til Kvindesygdomme og Fødsler/ Center for Voldtægtsofre
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus | Sygehusvej 24, 6000 Kolding
PsykologOpslået
10-06-2025Ansøgningsfrist
24-06-2025 -
Psykolog til Afdeling for Tværfaglig Traumebehandling i Middelfart
Psykiatrien i Region Syddanmark | Østre Hougvej 55, 5500 Middelfart
PsykologOpslået
15-05-2025Ansøgningsfrist
15-06-2025 -
Vil du gerne arbejde med patienter med personlighedsforstyrrelser og PTSD?
Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense | J. B. Winsløwsvej 18, 5000 Odense C
PsykologOpslået
10-06-2025Ansøgningsfrist
22-06-2025