Region Midtjylland

Regionspsykiatrien Randers Psykatrisk Klinik 2 Randers

Dr. Boulevard 15, 8930 Randers NØ

Team for Personlighedsforstyrrelse (Regionspsykiatrien Randers) søger psykolog, sygeplejerske eller ergoterapeut, som brænder for psykoterapi med en spændende og kompleks målgruppe

Du kan være psykolog, sygeplejerske eller ergoterapeut. Det vigtigste for denne stilling er, at du har erfaring med psykoterapeutisk behandling af patientgruppen. Stillingen er en fast fuldtidsstilling pr. 1/10 2025 

Som behandler i Team for personlighedsforstyrrelse bliver du en del af et velfungerende team på ca. 6 medarbejdere, hvor vi har fokus på at skabe gode behandlingsforløb vha. samarbejde og høj faglighed både i udrednings- og behandlingsopgaven. Vi arbejder indenfor en psykodynamisk forståelsesramme med særlig vægt på den mentaliseringbaserede tilgang. Der er tilknyttet læge og socialrådgiver til teamet, og i det daglige har vi kontakt til relevante samarbejdspartnere som pårørende, sengeafsnit og kommunale medarbejdere med tilknytning til patienterne. Som medarbejder refererer du til funktionsledelsen i klinik 2, og i det daglige kommer du til at indgå i et større fællesskab i klinikken, hvor andre specialiserede psykiatriske teams også hører til. 

Kerneopgaver 

  • Indledende samtaler med patienter mhp. vurdering af relevant behandlingstilbud. 
  • Alt efter faglighed: Psykopatologisk udredning, herunder at udføre psykologiske tests ved behov. 
  • Psykoterapeutisk behandling indenfor en psykodynamisk ramme. Individuelt og i gruppe. 
  • Behandlingsansvar for patientforløb med fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.  
  • Varetagelse af psykoedukation i gruppe og pårørendeundervisning. 
  • Alt efter faglighed: Mulighed for supervisionsopgaver tværfagligt eller af psykologkolleger på et lavere kompetenceniveau. 
  • Vi vil forsøge at tilpasse dine opgaver til den faglighed du kommer med. Der er mange muligheder, som vi vil kunne tale sammen om før og efter at du starter hos os! 

Kvalifikationer der vil blive prioriteret 

  • Erfaring og/eller interesse indenfor behandling af personlighedsforstyrrelse.  
  • Erfaring med og interesse for psykoterapi (individuel og gruppe) indenfor en psykodynamisk ramme, gerne specifikt kendskab og erfaring med MBT. 
  • Kompetencer indenfor andre terapeutiske metoder, der er velegnede til målgruppen (f.eks. DAT, KAT) 
  • Hvis du er psykolog: Gerne autorisation 
  • Psykiatrisk erfaring med kendskab til differentialdiagnostik, comorbiditet og biopsykosociale behandlingsmetoder. 
  • Hvis du er psykolog: Specifik erfaring med de udredningsværktøjer, vi anvender mest: SCID-V, PSE, WAIS-IV, DIVA, MMPI-II. 
  • Lyst og evne til teamsamarbejde. 
  • Gode kommunikations- og formidlingsevner 
  • Nysgerrighed og åbenhed.  
  • Interesse for komplekse og sværere psykologiske problemstillinger. 

Arbejdspladsen tilbyder 

  • Et fagligt meningsfuldt og udfordrende arbejde på et højt specialiseret niveau. 
  • Supervision af godkendte og specialiserede supervisorer.  
  • Et godt psykologfagligt og tværfagligt miljø med engagerede og kompetente kolleger.  
  • Gode muligheder for løbende sparring og konferering af arbejdsopgaver. 
  • Introduktionsprogram, mentorordning og hjælpsomme kolleger i dagligdagen. 
  • Mulighed for relevant kompetenceudvikling. 

Lidt om os 

Psykiatrisk Klinik 2 er en klinik med flere specialer. Team for personlighedsforstyrrelse varetager behandling af patienter med personlighedsforstyrrelse. Patientforløbene består af indledende vurdering og evt. udredning. Størstedelen af forløbende består af psykoedukation og psykoterapi i gruppe til dem, der vurderes at kunne profitere af det. Enkelte får individuelle forløb. Der kan også være forløb, hvor der primært er fokus på at etablere relevant støtte i hverdagen med tæt samarbejde med samarbejdspartnere i kommunalt regi eller sengeafsnit.  

Klinikken er delt i 4 teams efter specialer med samarbejde på tværs. Udover ovennævnte team, udgøres klinik 2 af Team for psykose (herunder OPUS-tilbud), Retspsykiatrisk team samt Team for integreret dobbeltdiagnosebehandling. Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat, hvoraf flere har års erfaring med psykiatrisk behandling og med særlig uddannelse indenfor aktuelle arbejdsområde. 

Vi er aktuelt i alt ca. 32 engagerede og fagligt kompetente kolleger, herunder læger, sygeplejersker, pædagog, ergoterapeut, socialrådgiver, social- og sundhedsassistenter, sekretærer og psykologer. 

Læs mere om Klinik 2 og Regionspsykiatrien Randers: Regionspsykiatrien Randers 

Vi prioriterer at fastholde et højt fagligt niveau hos medarbejderne, hvorfor der er mulighed for forskellige former for kompetenceudvikling, både i forhold til undervisning, temadage og kursus, som er relevante i forhold til specialerne. 

Læs mere om efteruddannelsesmuligheder på: Psykiatriakademiet 

Da vi er en del af Regionspsykiatrien Randers, er der også et tæt samarbejde med de 3 sengeafsnit og de 2 øvrige ambulante klinikker i Randers/Rønde. 

Vil du høre mere om stillingen, Klinik 2 og PF-Teamet kan du ringe til Teamkoordinator Marianne Lyngby eller funktionsledende specialpsykolog Sigrid Larsen på 7847 5450. 

Samtaler forventes afholdt 14. august  

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. 
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Randers
  • Kontaktperson
    Marianne Lyngby
    marlyy@rm.dk
    +4578475450
  • Adresse
    Dr. Boulevard 15, 8930 Randers NØ
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    61205
  • Quick-nr.
    478085
  • Indrykningsdato
    16-06-2025
  • Ansøgningsfrist
    10-08-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Randers
  • Adresse
    Dr. Boulevard 15, 8930 Randers NØ
  • Kontaktperson
    Marianne Lyngby
    marlyy@rm.dk
    +4578475450
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    61205
  • Quick-nr.
    478085
  • Indrykningsdato
    16-06-2025
  • Ansøgningsfrist
    10-08-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Specialist i psykoterapi søges til ambulant ungdomspsykiatrisk afsnit i BUA, Skejby

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Palle Juul-Jensens Boulevard, 15, 8200 Aarhus
Psykolog

Opslået
06-06-2025

Ansøgningsfrist
16-06-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Klinik for PTSD og Angst, Enhed for PTSD søger 2 psykologer pr. 1. september 2025.

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
Psykolog

Opslået
19-05-2025

Ansøgningsfrist
22-06-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Autoriseret psykolog til Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
Psykolog

Opslået
04-06-2025

Ansøgningsfrist
20-06-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

AUTORISERET PSYKOLOG/SPECIALPSYKOLOG søges til nyetableret team for integreret behandling af patienter med dobbeltdiagnose i Regionspsykiatrien Horsens

Regionspsykiatrien Horsens, Skanderborg, Hedensted, Odder  |  Sundvej 30, 8700 Horsens
Psykolog

Opslået
28-05-2025

Ansøgningsfrist
17-06-2025