Region Midtjylland

BUA Klinik for Spiseforstyrrelser Gødstrup

Hospitalsparken 15, 7400 Herning

Psykolog ved Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser (PKS), Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Gødstrup

Fast stilling, 37 timer/uge, pr. 1. september eller snarest derefter

At arbejde med børn og unge med spiseforstyrrelser kan være både udfordrende, men også meningsfuldt og berigende. I vores afsnit møder du både nyansatte og meget erfarne kolleger, som værdsætter et tæt og humoristisk arbejdsfællesskab. Vi er et team, der sammen skaber udvikling, men samtidig også forstår værdien i at stoppe op og reflektere sammen. 

Hvis du vil være en del af dette, søger vi nu en engageret psykolog til fast fuldtidsstilling 37t/ugen i vores team i Gødstrup.


Om klinikken

Klinikken varetager sammen med Sengeafsnit for Spiseforstyrrelser den hospitalsbaserede psykiatriske behandling af børn og unge med moderate til svære spiseforstyrrelser. 

Vi er en klinik fordelt på to matrikler i Region Midtjylland med et stort team i Skejby (AUH) og et mindre i Gødstrup (RHG). Stillingen er fast tilknyttet Gødstrup, men der må påregnes dage med fremmøde i Skejby, idet vi arbejder tæt sammen i hverdagen og omkring fælles patientforløb, supervision, undervisning, personalemøder mv.

Klinikken er præget af høj faglighed, vedvarende udviklingsfokus og en lang tradition for specialiseret behandling af spiseforstyrrelser. 

Behandlingsmetoden er primært familiebaseret behandling (FBT), hvor familien ses som den vigtigste ressource; og behandlingen støtter familiens muligheder for at hjælpe barnet ud af spiseforstyrrelsen. Man skal indstille sig på at arbejde ambulant med alvorligt syge børn/unge og deres familier i et terapeutisk spændingsfelt, der kan være præget af høj emotionalitet men også altid udviklingsmuligheder.

Vi arbejder tværfagligt og har følgende faggrupper ansat: psykologer, læger, sygeplejersker, socialrådgivere, diætister og ergoterapeut. 

I den ambulante behandling er der et tæt samarbejde med vores sengeafsnit, pædiatrien, den øvrige børne- og ungdomspsykiatri, bosteder samt kommunale aktører.


Dine kliniske opgaver:

  • Selvstændigt varetage behandlingsforløb med familier, hvor barnet har en alvorlig spiseforstyrrelse
  • Udredning af spiseforstyrrelser, herunder psykopatologisk screening og vurdering af komorbiditet
  • Sikre og koordinere samarbejde med professionelle netværk omkring familien, herunder afholde netværksmøder
  • Bidrage til faglig udvikling og kompetenceudvikling i psykologgruppen og i afsnittet
  • På sigt varetage intern og ekstern supervision samt undervisnings- og rådgivningsopgaver afhængigt af dine kompetencer


Vi forventer, at du

  • Er uddannet cand.psych., gerne autoriseret og eventuelt specialistgodkendt
  • Har en vis erfaring med/interesse for udredning og behandling af særligt spiseforstyrrelser men også et bredt spektrum af emotionelle, kognitive, relationelle og adfærdsmæssige problemstillinger.
  • Kan arbejde struktureret og selvstændigt, samtidig med at du er åben og loyal i samarbejdet
  • Har gode kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt
  • Er fleksibel og samarbejdsorienteret i tværfaglige sammenhænge
  • Har interesse i komplekse problemstillinger


Vi tilbyder

  • Grundig introduktion og mentorordning
  • Kontinuerlig supervision og tæt kollegial sparring på dine arbejdsopgaver
  • Et arbejdsfællesskab med højt specialiseret behandling baseret på tværfagligt samarbejde
  • Et engageret, humoristisk og fagligt kvalificeret behandlerteam
  • Et afsnit og en kollegagruppe, der arbejder sammen om et godt arbejdsmiljø
  • Mulighed for deltagelse i undervisning og temadage


Ansøgning og kontakt

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos afsnitsledende specialpsykolog Anette Hollesen anette.hollesen@ps.rm.dk, tlf. 21337088 eller psykologfaglig koordinator Vickie Marie Schmidt vicsch@rm.dk, tlf. 20330787.


Ansøgningsfrist: 7. august 2025 kl. 12.00 

Ansættelsessamtaler forventes gennemført: 19. august 2025 i Gødstrup


Du kan læse mere om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på vores hjemmeside: www.bua.rm.dk

I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling vægter vi medarbejdernes sikkerhed højt. Alle medarbejdere kommer på kursus i deeskalering, som skal vedligeholdes efter gældende retningslinje. 

Alle medarbejdere skal kunne anvende deeskalerende metoder til påkrævede situationer og, afhængigt af ansættelsessted, skal alle medarbejdere også kunne varetage opgaven som alarmløber på et alarmhold. Dele af vores sikkerhedsmæssige foranstaltninger går på tværs af børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien, såsom tværgående alarmhold, og løses derfor i fællesskab med medarbejdere fra voksenpsykiatriske afdelinger.

 

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)

BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen. 

BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. 

Afdelingen modtog i 2024 4.917 eksterne henvisninger og havde kontakt med ca. 8.000 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2024 et nettobudget på 327 mio. kr. og pr. 1/1-2025 520 årsværk fordelt på 572 medarbejdere.

 

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. 
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Anette Hollesen
    anette.hollesen@ps.rm.dk
    21337088
  • Adresse
    Hospitalsparken 15, 7400 Herning
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    61399
  • Quick-nr.
    478733
  • Indrykningsdato
    03-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    07-08-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Adresse
    Hospitalsparken 15, 7400 Herning
  • Kontaktperson
    Anette Hollesen
    anette.hollesen@ps.rm.dk
    21337088
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    61399
  • Quick-nr.
    478733
  • Indrykningsdato
    03-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    07-08-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Specialpsykolog eller Specialist i Psykopatologi/Psykoterapi søges til udredning og behandling af patienter i Team forintegreret dobbeltdiagnosebehandling (TIB).

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
Psykolog

Opslået
17-06-2025

Ansøgningsfrist
03-08-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Fast stilling 37 t /uge som autoriseret psykolog søges til Enhed for OCD og Angst, AUH pr. 1. oktober 2025.

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
Psykolog

Opslået
26-06-2025

Ansøgningsfrist
04-08-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Team for Personlighedsforstyrrelse (Regionspsykiatrien Randers) søger psykolog, sygeplejerske eller ergoterapeut, som brænder for psykoterapi med en spændende og kompleks målgruppe

Regionspsykiatrien Randers  |  Dr. Boulevard 15, 8930 Randers NØ
Psykolog

Opslået
16-06-2025

Ansøgningsfrist
10-08-2025