Region Hovedstaden
Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
Psykolog til Psykoterapeutisk Ambulatorium, Glostrup – Er du vores nye kollega?
Har du særlig interesse for behandling af mennesker med PTSD? Så har vi brug for dig!
Velkommen inden for hos Psykoterapeutisk Ambulatorium
Du bliver en del af et ambulatorium, hvor vi er stolte af vores behandling og er optaget af at skabe gode patient-forløb. Vi kærer os om vores fælles arbejdsmiljø, hvor alle bidrager til et konstruktivt samarbejde, og er sammen om ansvar og opgaver.
Hos os udreder og/eller behandler vi patienter fra Den Centrale Visitation til de psykiatriske pakkeforløb indenfor diagnoserne PTSD, angst, depression, emotionelt ustabil personlighedsstruktur, ængstelig (evasiv) personlighedsstruktur, ADHD og autisme. Du får mulighed for at dygtiggøre dig indenfor flere områder, som også skaber variation i dine arbejdsopgaver. Ambulatoriet er delt i 3 teams med teamledere, teamkoordinatorer og en fælles ledende overlæge.
Hvordan vil din hverdag se ud?
Som psykolog skal du primært varetage psykoterapeutisk behandling af PTSD samt indledende vurderinger / diagnostisk udredning. Du vil få stor indflydelse på sammensætningen af stillingen, idet vi ser på dine kompetencer og profil og har en løbende opmærksomhed på at imødekomme den enkelte medarbejders opgaver efter ønsker og behov.
Du får en varierende hverdag, som bl.a. indeholder følgende opgaver:
- Psykoterapeutisk behandling af PTSD med enten Prolonged Exposure (PE) eller traumefokuseret, kognitiv adfærdsterapi (KAT).
- Indledende vurderinger og diagnostisk afklaring af nyhenviste patienter.
- Psykoterapeutisk gruppebehandling af angst og depression, hvor vi tilbyder KAT og metakognitiv terapi.
- Samarbejde om patientforløbene i et tværfagligt team
Som en del af dit arbejde, indgår du også aktivt i behandlingskonference, supervision, teammøder, fællesmøder og undervisning.
Hos os får du…
- En dynamisk arbejdsplads i udvikling med vekslende arbejdsopgaver i tæt samarbejde med ambulatoriets øvrige medarbejdere.
- Et tværfagligt kollegaskab med fagligt stærke og engagerede kolleger, der består af sekretærer, overlæger, sygeplejersker, ergoterapeut, socialrådgivere, specialpsykologer, psykologer, yngre læger og specialpsykologstuderende.
- Introduktions- og oplæringsplan med afsæt i dine kompetencer og erfaring, samt supervision.
Hvem er du?
Vores forventninger til dig er, at du har et stort engagement i både behandlingen af vores patienter og i samarbejdet med dine kolleger. Viden om psykopatologi og erfaring med psykoterapi vægtes højt.
Derudover forventer vi, at du:
- er god til både at skabe og vedligeholde kontakten til patienterne
- vil påtage dig ansvar i forbindelse med at udføre, formidle og udvikle behandlingen
- har kendskab til og gerne erfaring med PE og/eller kognitiv behandling
- bidrager anerkendende overfor samarbejdspartnere og patienter
- samarbejder bredt med patienter, pårørende og kolleger for at skabe gode og sammenhængende patientforløb.
Løn og vilkår
Der er tale om et 12-måneders vikariat med tiltrædelse 01.09 2025 eller snarest derefter.
Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.
Ambulatoriet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Vil du vide mere?
Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Marianne Vestentoft på marianne.birgit.vestentoft@regionh.dk eller ved at kontakte sekretariatet på 38 64 55 30 og bede om at blive ringet op.
Søg stillingen
Synes du at ovenstående lyder interessant, så glæder vi os til at høre fra dig.
Send os din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket på siden senest d. 25.07. 2025
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Glostrup -
Kontaktperson
Marianne Vestentoft
marianne.birgit.vestentoft@regionh.dk - Adresse
Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
263050 - Quick-nr.
478192 - Indrykningsdato
19-06-2025 -
Ansøgningsfrist
25-07-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Glostrup - Adresse
Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby -
Kontaktperson
Marianne Vestentoft
marianne.birgit.vestentoft@regionh.dk - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
263050 - Quick-nr.
478192 - Indrykningsdato
19-06-2025 -
Ansøgningsfrist
25-07-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Uddannelsesstilling til specialpsykolog i psykiatrien
Region Hovedstadens Psykiatri | Kristineberg 3, 2100 København Ø
PsykologOpslået
13-05-2025Ansøgningsfrist
10-08-2025 -
Vil du arbejde i et specialiseret team for patienter med bipolar affektiv sindslidelse? Så har vi stillingen til dig på Psykiatrisk Ambulatorium Frederiksberg-Vanløse.
Psykiatrisk Center København | Nimbusparken 24, 2000 Frederiksberg
PsykologOpslået
19-06-2025Ansøgningsfrist
04-07-2025 -
Klinisk psykolog til Psykiatrisk Ambulatorium i Frederikssund, Psykiatrisk Center Nordsjælland
Psykiatrisk Center Nordsjælland | Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund
PsykologOpslået
13-06-2025Ansøgningsfrist
29-06-2025