Region Hovedstaden
Nimbusparken 24, 2000 Frederiksberg
Vil du arbejde i et specialiseret team for patienter med bipolar affektiv sindslidelse? Så har vi stillingen til dig på Psykiatrisk Ambulatorium Frederiksberg-Vanløse.
Vi søger lige nu et 1-årigt vikariat til vores KAG Bipolar FACT-team, hvor du bliver en del af et center, der prioriterer faglig udvikling og arbejdsglæde. Vores hverdag er præget af godt sammenhold, tæt tværfaglig sparring og højt til loftet.
Hvad skal du lave?
Du bliver klinisk kontaktperson for patienter med bipolar affektiv sindslidelse. Behandlingsforløbene er af kortere eller længere varighed og involverer ambulante samtaler, hjemmebesøg, udebesøg og netværksmøder. Du får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde.
Desuden bliver nogle af dine arbejdsopgaver:
- Dokumentation og oplæg til behandlingsplaner
- Udekørende funktion som led i FACT
- Deltage i kvalitets- og forbedringsarbejde
- Undervisningsopgaver for patienter, pårørende og studerende, herunder psykoedukationshold
- Tværsektorielt samarbejde med bl.a. kommunen og misbrugscentre etc.
Om os
Teamet vokser og har derfor brug for nye kræfter.
Vi er et tværfagligt team på 12 ansatte bestående af psykiatere, socialrådgiver, ergoterapeuter og sygeplejersker med god aldersspredning og faglige kompetencer.
Vi nyder godt af et velsmurt arbejdsmiljø, hvor der er tid til både faglig sparring og socialt samspil i form af fælles frokost, fredagshygge og grin i hverdagen.
Vores team er specialiseret i behandling af patienter med bipolar affektiv sindslidelse og en del af den nye KAG struktur (klinisk akademisk gruppe), der har til formål, at binde forskning og klinik tættere sammen.
Hjørnestenene i vores behandling består af individuelle samtaler af støttende eller vejledende karakter, medicinsk behandling og manualiseret psykoedukation, som vi selv tilrettelægger og afholder i ambulatoriet.
Vi har et tæt samarbejde med Ambulatoriet for Affektive Lidelser og to gange årligt afholdes fælles temadage, hvor ny viden indenfor specialet introduceres.
Vi arbejder under F-ACT-modellen (Fleksible Assertiv Community Treatment), hvis metode tilbyder fleksibel psykiatrisk behandling til borgere med komplekse psykiatriske lidelser. Tilgangen bygger på høj faglighed, recovery, brugerdeltagelse, rehabilitering og tværfaglighed.
Du bliver en del af et stort ambulatorium med omkring 70 medarbejdere fordelt på fem teams.
Hvem er du?
Du er psykolog eller ergoterapeut, gerne med psykiatrisk erfaring – enten fra primær sektor eller hospitalsbaseret. Der vil blive tale om specifik kompetenceudvikling, i forhold til målgruppen.
Du trives både med selvstændigt arbejde samt at indgå i et team, hvor vi er fælles om patienterne.
Gode grunde til at søge stillingen hos os:
- Du bliver klædt godt på fra start med en mentor i teamet og et skræddersyet oplærings- og introduktionsprogram med fokus på kompetenceudvikling.
- Du bliver en del af et team hvor der er fokus på trivsel, tillid, humor og fleksibilitet.
- Du ønsker faste arbejdstider på hverdage i dagtimerne, i et velfungerende team.
- Der er mulighed for kurser og videreuddannelse
- Du ønsker specialisering
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
1-årigt vikariat på 37 timer ugentligt med arbejdstid i dagtimerne mandag til fredag.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, eller du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.
Har vi fanget din interesse?
Så send os din ansøgning via linket. Har du spørgsmål? Så tøv ikke med at ringe til afsnitsleder Anna Peltz på 3864 3920 eller teamkoordinator Kim Brøndmark på mobil 5180 0772.
Ansøgningsfrist den 4. juli 2025. Vi afholder samtaler løbende.
Psykiatrisk Center København
Er Danmarks største psykiatriske center, og er vidtspændende og forskningsstærkt.
Optageområdet for bipolar team dækker hele PCK. Centeret har sengeafsnit, akutmodtagelse, 4 psykiatriske ambulatorier med mange F-ACT-teams, 3 OPUS-teams, affektivt ambulatorium og 2 psykoterapeutiske klinikker. I alt 14 matrikler.
Find flere informationer om Psykiatrisk Center København på vores hjemmeside www.psykiatri-kobenhavn.dkOg om Region Hovedstadens Psykiatri på onboarding sitet
https://www.psykiatri-regionh.dk/onboarding/Sider/default.aspx
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København -
Kontaktperson
Anna Peltz Nissen
anna.peltz.nissen@regionh.dk - Adresse
Nimbusparken 24, 2000 Frederiksberg - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
263052 - Quick-nr.
478195 - Indrykningsdato
19-06-2025 -
Ansøgningsfrist
04-07-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København - Adresse
Nimbusparken 24, 2000 Frederiksberg -
Kontaktperson
Anna Peltz Nissen
anna.peltz.nissen@regionh.dk - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
263052 - Quick-nr.
478195 - Indrykningsdato
19-06-2025 -
Ansøgningsfrist
04-07-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Klinisk psykolog til Psykiatrisk Ambulatorium i Frederikssund, Psykiatrisk Center Nordsjælland
Psykiatrisk Center Nordsjælland | Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund
PsykologOpslået
13-06-2025Ansøgningsfrist
29-06-2025 -
Psykolog til Psykoterapeutisk Ambulatorium, Glostrup – Er du vores nye kollega?
Psykiatrisk Center Glostrup | Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
PsykologOpslået
19-06-2025Ansøgningsfrist
25-07-2025 -
Uddannelsesstilling til specialpsykolog i psykiatrien
Region Hovedstadens Psykiatri | Kristineberg 3, 2100 København Ø
PsykologOpslået
13-05-2025Ansøgningsfrist
10-08-2025