Region Hovedstaden
Bispebjerg 30, 2400 København NV
Specialpsykolog søges til Ambulatorium for Spiseforstyrrelser, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg
Vil du lave meningsfyldt arbejde med børn og unge? Vil du arbejde terapeutisk med familier?
Så har vi en sjælden specialpsykolog stilling i et veldrevet ambulatorie.
Specialambulatoriet for spiseforstyrrelser B132
Vi varetager behandling af børn og unge med spiseforstyrrelser i aldersgruppen 4-17 bosiddende i Hovedstadsområdet og på Bornholm.
Ambulatoriet har højt specialiseret funktion for børn og unge med spiseforstyrrelser - en funktion, som omfatter ambulatorium, dagafsnit, og døgnafsnit - i daglig tale kaldet ”Spisesøjlen”.
I alle enheder er familien direkte og aktivt involveret i behandlingen.
I den ambulante behandling er den primære arbejdsopgave at indgå i at udrede og behandle børn og unge med spiseforstyrrelser. Behandlingen tager udgangspunkt i en familieterapeutisk tilgang, Familie Baseret Terapi (FBT), og der arbejdes i tværfaglige teams bestående af to behandlere og en læge. Ambulatoriet består af 32 behandlere, læger, psykologer og sygeplejersker samt socialrådgivere, diætist og sekretærer.
Ambulatoriet er et forskningsbaseret afsnit, hvor der løbende monitoreres for behandlingens virkning over tid, samt udvikles og afprøves nye interventioner. Der er ansat to psykologer med forskningskvalifikationer til bl.a. at drive forskningsprojektet VIBUS i samarbejde med Børne- og Ungdomspsykiatriske Centers Forskningsenhed og være med til at sikre kvaliteten af behandlingen og udvikling af den samlede faglighed i afsnittet.
Som led i afsnittes fokus på kvalitetssikring af behandlingen, er der stort fokus på supervision både for at dygtiggøre os samt for at støtte hinanden i arbejdet med familierne. Derudover har ambulatoriet egen kursusvirksomhed hvor der jævnligt afholdes kurser og workshops med danske og udenlandske eksperter på spiseforstyrrelsesområdet.
Du bliver tilknyttet ambulatoriet og refererer til afsnitsledelsen i ambulatoriet. Der er fokus på at udvikle og udvide samarbejdet på tværs af Spisesøjlen, så der skabes sammenhæng i patientforløbene.
Til de somatiske problemstillinger er der et veletableret samarbejde med socialpædiatrisk afdeling på Herlev Hospital.
Ambulatoriet er fysisk placeret på centrets matrikel på Bispebjerg. Ambulatoriet ledes af afsnitsledende overlæge og oversygeplejerske i fællesskab.
Vi tilbyder
- Mulighed for at arbejde med udredning og behandling af spiseforstyrrelser og tilhørende komorbiditet på et højt specialiseret niveau
- Fokus på faglig udvikling i form af regelmæssig undervisnings- og kursusaktivitet og regelmæssig supervision
- Tværfagligt samarbejde med varierende arbejdsopgaver
- Grundig oplæring i FBT (Familie Baseret Terapi)
- Mulighed for individuelle psykoterapeutisk behandlingsforløb for komorbide tilstande ( KAT, DAT, systemisk narrativ terapi)
- Mulighed for at deltage i udvikling af nye behandlingstiltag som f.eks. emotionsfokuseret færdighedstræning til forældre, eller gruppeterapi til ældre unge
- Engagerede – og sjove - kollegaer i et godt kollegialt arbejdsmiljø, med tæt tvær- og monofaglig sparring og fællesskab
- Ansættelse i et velstruktureret afsnit, der vægter faglig udvikling og forskning
Dine opgaver
- Specialpsykologens opgaver vil være fordelt mellem udredningsarbejde og behandlingsarbejde
- Udredning og behandling af spiseforstyrrelse og komorbide lidelser
- Supervision af udredning og behandling
- Ledelse af konferencer
- Deltage i planlægning og udførsel af udvikling af behandling og undervisning
Vi forventer
- Du er specialpsykolog i Børne- og ungdomspsykiatri, eventuelt psykolog med erfaring inden for spiseforstyrrelsesområdet
- Du er en psykolog, der er engageret og ønsker at gøre en forskel for de unge
- Du kan lide at have varierende arbejdsopgaver og at samarbejde på tværs af faggrupperne i ambulatoriet
- Du har interesse for og erfaring med psykoterapi – gerne enten familieterapi eller kognitiv adfærdsterapi
- Du har gerne både erfaring med undervisning og kvalitetsudvikling
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling og vi ønsker, at du starter 1. september 2025 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.
I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøgere, der indstilles til ansættelse.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til afsnitsledende overlæge Ulla Moslet på ulla.moslet@regionh.dk eller 24483147, eller oversygeplejerske Helle Herlev Roesbjerg 24659087.
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på job-i-psykiatrien.
Søg stillingen
Send din ansøgning, cv via linket senest den 14. juli 2025. Der vil blive indkaldt og holdt ansættelsessamtaler løbende, og senest den 17. juli 2025
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige børne- og ungdomspsykiatriske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.
Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 900 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 13.000 og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden -
Kontaktperson
Ulla Moslet
ulla.moslet@regionh.dk - Adresse
Bispebjerg 30, 2400 København NV - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
263126 - Quick-nr.
478428 - Indrykningsdato
25-06-2025 -
Ansøgningsfrist
14-07-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden - Adresse
Bispebjerg 30, 2400 København NV -
Kontaktperson
Ulla Moslet
ulla.moslet@regionh.dk - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
263126 - Quick-nr.
478428 - Indrykningsdato
25-06-2025 -
Ansøgningsfrist
14-07-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Psykolog til Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium B195, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, afdeling Bispebjerg
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
PsykologOpslået
05-06-2025Ansøgningsfrist
30-06-2025 -
Psykolog eller psykoterapeut til Psykoterapeutisk Klinik, Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København | Nannasgade 28, 2200 København N
PsykologOpslået
04-06-2025Ansøgningsfrist
25-06-2025 -
Psykolog eller psykoterapeut til Psykoterapeutisk Klinik, Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København | Nannasgade 28, 2200 København n
PsykologOpslået
04-06-2025Ansøgningsfrist
25-06-2025 -
Psykolog søges til fast stilling i Ambulatorium for Psykoterapi på Psykiatrisk Center Amager
Psykiatrisk Center Amager | Digevej 110, 2300 København
PsykologOpslået
23-06-2025Ansøgningsfrist
07-07-2025 -
Psykolog til Kompetencecenteret for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 21, 2750 Ballerup
PsykologOpslået
10-06-2025Ansøgningsfrist
01-07-2025