Regionspsykiatrien Gødstrup Sengeafsnit 5 Akutmodtagelsen
Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Dygtig og engageret overlæge søges til vores psykiatrisk akutmodtagelse Sengeafsnit 5 - Regionspsykiatrien Gødstrup
Er du overlæge i psykiatri – og har du lyst til at gøre en forskel for akutsyge patienter med psykisk sygdom og samtidig være en del af en spændende udvikling, hvor integrationen mellem somatik og psykiatri skal gennemføres - så er det måske dig, vi søger!
Om jobbet
Vi står foran en større omorganisering i forbindelse med psykiatriens integration med somatikken. Arbejdet med at etablere en fælles akutmodtagelse står et skridt foran den samlede integration, da vi allerede har en implementeringsplan og har iværksat arbejdet med denne. Efter realiseringen af den fælles akutmodtagelse, vil Sengeafsnit 5 være et sengeafsnit for mennesker med psykoselidelser. I transformationsprocessen vil en del af de sub-akutte behov, vi i dag varetager i stationært regi, skulle forankres i en kommende ambulant klinik.
Vi søger en engageret overlæge til Sengeafsnit 5, der har lyst til at blive en del af denne spændende udvikling. Stillingen ønskes besat den 1. oktober 2025 eller snarest muligt og er en fast fuldtidsstilling.
Sengeafsnit 5
Afsnittet modtager i dag patienter til akutte indlæggelser. Vi arbejder tværfagligt på et højt fagligt niveau, hvor patienter modtages, vurderes, behandles, udskrives eller indlægges til øvrige sengeafsnit. Vi arbejder med diagnostiske vurderinger og akutte behandlingsbehov i et tværfagligt samarbejde, med udgangspunkt i relation med patienten.
Dine opgaver
- være ansvarlig for vurdering og udredning af patienter i afsnittet
- indgå i bagvagtslaget
- understøtte den aktuelle omorganisering til at være et psykoseafsnit
- have interesse for liaisonpsykiatri samt at sikre det gode samarbejde mellem somatik og psykiatri
- være vejleder i forbindelse med yngre lægers uddannelse
Du bliver en del af et engageret tværfagligt team bestående af funktionsledelse, læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere, terapeuter, social- og sundhedsassistenter og sekretærer. Vores arbejdsmiljø er præget af respekt, en uformel omgangstone og et fælles ansvar for at bidrage ligeligt i samarbejdet om at give vores patienter den allerbedste behandling.
Dine kvalifikationer
Vi søger en speciallæge i psykiatri, som har
- en bred psykiatrisk viden, erfaring og interesse inden for den akutte behandling
- erfaring med og interesse for liaisonpsykiatri og tværfagligt samarbejde
- indgående kendskab til psykiatriske lidelser og deres særlige fremtræden og behandlingsbehov
- gode kommunikative evner og have lyst til at undervise og vejlede
- evne og vilje til at indgå i et forpligtende tværfagligt fællesskab om patienterne
- personlig integritet, fleksibilitet og gode samarbejdsevner
- opfyldt bedømmelseskriterierne for speciallæger fastsat af Region Midtjylland
Vi tilbyder
- fleksibilitet ift. personlige og faglige ønsker
- en meningsfuld hverdag, hvor du bliver en del af en afdeling i udvikling
- økonomisk støtte til videreuddannelse inden for ledelse og/eller fagspecifikke områder (med nærmere aftale med afdelingsledelsen)
- nem transport - både med bil, tog og mulighed for at tage Psykiatribussen fra Aarhus
- et stærkt og engageret tværfagligt arbejdsmiljø med fokus på læring, samarbejde og udvikling
- tæt samarbejde med somatikken, hvor vi ønsker at udvikle liaisonpsykiatri
- ved interesse for ledelse, vil der på sigt være mulighed for at indgå i ledelsesrelaterede opgaver
- en grundig introduktion, kurser og løbende efteruddannelse – bl.a. via Psykiatriakademiet
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Foreningen af Speciallæger og Danske Regioner.
Ansøgeren bedømmes ud fra de 7 lægeroller. Du bedes fremsende ansøgning inkl. dokumentation for kompetencer inden for speciallægerollerne.
Yderligere information
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Tine Nyegaard Hansen på tlf. 2033 1784 eller chefpsykolog Louise Schwartz på tlf. 2499 3302.
Du kan også læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup og Sengeafsnit 5 som arbejdsplads ved at klikke her.
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 27. juli 2025.
Samtaler afvikles løbende-
Om os - Regionspsykiatrien Gødstrup
Regionspsykiatrien Gødstrup er en del af Psykiatrien i Region Midtjylland med i alt 3.200 medarbejdere fordelt på otte afdelinger for voksne, børn og unge. I Regionspsykiatrien Gødstrup er vi 350 engagerede kollegaer, som arbejder tæt sammen om at give den bedst mulige behandling til vores patienter. Vi modtager årligt 250.000 ambulante besøg og behandler over 30.000 patienter.
Vi har et stærkt fokus på høj faglighed og tværfaglig sparring og samarbejde. Vores arbejdsmiljø er præget af respekt, uformel omgangstone og et fælles ansvar for at bidrage ligeligt i samarbejdet om at give vores patienter den allerbedste behandling.
I vores nye, flotte rammer i Gødstrup udreder og behandler vi alle voksenpsykiatriske lidelser. Vi har 67 sengepladser og en stor ambulant klinik. Vi er også tilknyttet NIDO – Center for Forskning og Uddannelse på Regionshospitalet Gødstrup
Du kan læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup her og Psykiatrien i Region Midtjylland her. Du kan læse mere om Psykiatribussen her.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Regionspsykiatrien Gødstrup -
Kontaktperson
Tine Nyegaard Hansen
tinehn@rm.dk
2033 1784 - Adresse
Hospitalsparken 15, 7400 Herning - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Regionens jobnr.
61496 - Quick-nr.
478988 - Indrykningsdato
08-07-2025 -
Ansøgningsfrist
27-07-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionspsykiatrien Gødstrup - Adresse
Hospitalsparken 15, 7400 Herning -
Kontaktperson
Tine Nyegaard Hansen
tinehn@rm.dk
2033 1784 - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Regionens jobnr.
61496 - Quick-nr.
478988 - Indrykningsdato
08-07-2025 -
Ansøgningsfrist
27-07-2025
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Har du kompetencer og interesse i psykiatrisk udredning og psykopatologi? Så er det måske dig, vi søger som overlæge til vores velfungerende udredningsteam ved Regionspsykiatrien Gødstrup
Regionspsykiatrien Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Overlæge | PsykiatriOpslået
23-06-2025Ansøgningsfrist
25-07-2025 -
Dygtig overlæge søges til en delt stilling mellem Team for Integreret Dobbeltdiagnosebehandling og Sengeafsnit 6 – Regionspsykiatrien Gødstrup
Regionspsykiatrien Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Overlæge | PsykiatriOpslået
08-07-2025Ansøgningsfrist
03-08-2025 -
Overlæge - Retspsykiatrisk Klinik
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Tyge Søndergaards Vej 26, Indgang L, 8200 Aarhus N
Overlæge | PsykiatriOpslået
02-07-2025Ansøgningsfrist
10-08-2025 -
Overlæge søges til Klinik for Personlighedsforstyrrelser og Selvmordsforebyggelse, Aarhus UniversitetshospitalPsykiatrien
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
Overlæge | PsykiatriOpslået
27-06-2025Ansøgningsfrist
03-08-2025