Region Midtjylland

Regionspsykiatrien Gødstrup

Hospitalsparken 15, 7400 Herning

Dygtig overlæge søges til en delt stilling mellem Team for Integreret Dobbeltdiagnosebehandling og Sengeafsnit 6 – Regionspsykiatrien Gødstrup

Har du lyst til at arbejde ambulant og stationært – i et dynamisk arbejdsmiljø med høj faglighed og stærkt tværfagligt samarbejde? Og har du lyst til at blive en del af en spændende udvikling, hvor ligestilling og integration mellem somatik og psykiatri skal implementeres - så er det måske dig, vi søger!  

Om jobbet
Vi søger en engageret og dygtig overlæge til en fast fuldtidsstilling delt mellem Team for Integreret Dobbeltdiagnosebehandling (TIB) og De Rehabiliterende Pladser, Sengeafsnit 6. Stillingen ønskes besat den 1. oktober 2025 eller efter aftale med en fordeling 3 dage/uge i TIB og 2 dage/uge i Sengeafsnit 6.

Team for Integreret Dobbeltdiagnosebehandling er forankret i Klinik 1, som også rummer teams for psykotiske lidelser, retspsykiatri, udredning samt ADHD. Her arbejder vi tværfagligt med udredning, diagnostisk og behandling af patienter med dobbeltdiagnoser. Du bliver en del af et ambitiøst team med højt fagligt niveau og fokus på udvikling.

Sengeafsnit 6 modtager patienter med svære psykiatriske lidelser - ofte i kombination med misbrug, somatiske problemstillinger samt komplekse sociale forhold. Afsnittet er et lukket afsnit, hvor der arbejdes helhedsorienteret med fokus på at inddrage patienterne i deres egen behandling, der kan få dem til at tage større ejerskab, som resulterer i, at mange konflikter tages i opløbet. De Rehabiliterende Pladser er bindeled mellem behandlings- og socialpsykiatrien, og patienterne bliver visiteret gennem Psykiatrien til en rehabiliterende indlæggelse i 6 måneder, med mulighed for forlængelse. 

Du vil få mulighed for at sætte dit præg på området og sikre, at vores patienter modtager en faglig kvalificeret udredning og behandling i overensstemmelse med faglige standarder på området. Derudover er der gode muligheder for fagligt fællesskab og sparring med andre klinikker i Psykiatrien i Region Midtjylland.

Dine kvalifikationer
Vi søger en speciallæge i psykiatri, som

  • har en bred psykiatrisk viden, erfaring og interesse indenfor dobbeltdiagnoser og rehabilitering
  • har solid erfaring med psykopatologi, differentialdiagnostik og komorbiditet lidelse
  • ønsker at bidrage til videreudvikling af det ambulante tilbud samt sengeafsnittet
  • har forståelse for psykiatriens rammer samt udrednings- og behandlingsgaranti
  • har personlig integritet, fleksibilitet og gode samarbejdsevner
  • bidrager til et udviklende fagligt – og kollegialt fællesskab samt et godt arbejdsmiljø
  • har gode kommunikative evner og forstår værdien af et velfungerende tværfagligt samarbejde 
  • kan opfylde bedømmelseskriterierne for speciallæger fastsat af Region Midtjylland
  • kan indgå i bagvagtslaget efter nærmere aftale

Vi tilbyder 
Vi tilbyder et dynamisk og udfordrende arbejdsområde, hvor du får mulighed for at være med til at skabe rammerne for at finde de bedste løsninger, som giver værdi for patienten. Vi er en afdeling med både nye og erfarne medarbejdere, der har det tilfælles, at vi brænder for at hjælpe vores patienter. Vi er meget stolte af vores fag og faglighed, men vi lægger også stor vægt på, at vi har det godt med hinanden og trives med vores arbejde. 

Vi har en uformel omgangstone og et godt arbejdsmiljø med fokus på sikkerhed, trivsel og udvikling for den enkelte. Vi ønsker at kunne levere tilbud til vores patienter og pårørende af høj kvalitet og er derfor optaget af kontinuerligt at udvikle vores faglighed og behandlingsmetoder, så vi kan give de bedste udrednings- og behandlingstilbud. Samarbejdet med andre klinikker og faggrupper prioriteres højt.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Foreningen af Speciallæger og Danske Regioner. 

Ansøgeren bedømmes ud fra de 7 lægeroller. Du bedes fremsende ansøgning inkl. dokumentation for kompetencer inden for speciallægerollerne. 

Yderligere information
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Tine Nyegaard Hansen på tlf. 2033 1784 eller chefpsykolog Louise Schwartz på tlf. 2499 3302. 

Du kan også læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup som arbejdsplads ved at klikke her.

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 3. august 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afvikles løbende.

Lidt mere om os  
I Psykiatrien i Region Midtjylland er vi 3.200 medarbejdere fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge. Vi går særligt op i høj faglighed, tværfaglig sparring og forskningsbaseret faglig behandling, når vi årligt modtager mere end 338.000 ambulante besøg og behandler flere end 30.000 patienter.   

Vi arbejder ud fra Psykiatriens vision, der lyder "bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom – på patientens præmisser".   

Regionspsykiatrien i Gødstrup  
Regionspsykiatrien Gødstrup er en af de otte afdelinger i Region Midtjylland, og her står vi 350 medarbejdere og venter på nye kolleger. I vores nye, flotte rammer i Gødstrup behandler vi 3900 patienter om året. Vi udreder og behandler alle voksenpsykiatriske lidelser på vores sengeafsnit, hvor vi har 83 pladser, og i vores ambulante klinik. Vi er også tilknyttet NIDO – Center for Forskning og Uddannelse på Regionshospitalet Gødstrup.  

Vi giver en god introduktion og mange muligheder for efteruddannelse   
Vi sørger for at klæde dig godt på dit nye job – blandt andet via introduktionsforløb, kurser og uddannelse. På vores uddannelsesunivers Psykiatriakademiet kan du snuse alle de forskellige muligheder.    

Vi er nemme at komme frem til   
Det er nemt at komme til Gødstrup, der ligger lige vest for Herning. Motorvejen går lige forbi, og toget stopper lige foran døren.  

Kommer du fra Aarhus, kan du tage Psykiatribussen på arbejde og på den måde komme i gang med dagens opgaver allerede inden, du er fremme i Gødstrup. Du kan læse mere om Psykiatribussen her.   

Læs mere om os   
Du kan læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup her og Psykiatrien i Region Midtjylland her.   

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.  

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Gødstrup
  • Kontaktperson
    Tine Nyegaard Hansen
    tinehn@rm.dk
    2033 1784
  • Adresse
    Hospitalsparken 15, 7400 Herning
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    61497
  • Quick-nr.
    478989
  • Indrykningsdato
    08-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    03-08-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Gødstrup
  • Adresse
    Hospitalsparken 15, 7400 Herning
  • Kontaktperson
    Tine Nyegaard Hansen
    tinehn@rm.dk
    2033 1784
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    61497
  • Quick-nr.
    478989
  • Indrykningsdato
    08-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    03-08-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Overlæge søges til Klinik for Personlighedsforstyrrelser og Selvmordsforebyggelse, Aarhus UniversitetshospitalPsykiatrien

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
Overlæge  |  Psykiatri

Opslået
27-06-2025

Ansøgningsfrist
03-08-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Dygtig og engageret overlæge søges til vores psykiatrisk akutmodtagelse Sengeafsnit 5 - Regionspsykiatrien Gødstrup

Regionspsykiatrien Gødstrup  |  Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Overlæge  |  Psykiatri

Opslået
08-07-2025

Ansøgningsfrist
27-07-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Har du kompetencer og interesse i psykiatrisk udredning og psykopatologi? Så er det måske dig, vi søger som overlæge til vores velfungerende udredningsteam ved Regionspsykiatrien Gødstrup

Regionspsykiatrien Gødstrup  |  Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Overlæge  |  Psykiatri

Opslået
23-06-2025

Ansøgningsfrist
25-07-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Overlæge - Retspsykiatrisk Klinik

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Tyge Søndergaards Vej 26, Indgang L, 8200 Aarhus N
Overlæge  |  Psykiatri

Opslået
02-07-2025

Ansøgningsfrist
10-08-2025