Region Hovedstaden
Nordre fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Er du sygeplejerske, og søger du nye udfordringer? Her er stillingen med sammenhold, spændende patientforløb og et sundt arbejdsmiljø!
Hos os sætter du hele din sygeplejefaglighed i spil, når du arbejder med det hele menneske – både psykiatriske, somatiske og sociale problematikker.
3 virkelig gode grunde til at søge ind hos os!
- Plads til at være ny. De første par uger er du uden for normering, og der står en mentor klar til at tage imod dig. Er du nyuddannet eller ny i psykiatrien, vil du få et undervisningsforløb, der strækker sig over et år – Godt på vej i psykiatrien.
- Et sundt arbejdsmiljø. Vi lægger vægt på den enkelte medarbejders medindflydelse og medansvar og et godt arbejdsklima.
- Udvikling til den enkelte. Du får løbende mulighed for at udvikle dig fagligt bl.a. gennem kurser, herunder KAT-uddannelse.
Vi er også en godt sammensat gruppe af erfarne og nyere sygeplejersker og vi sørger derfor for en god oplæring, samt mentorordning.
Nyuddannede sygeplejersker opfordres derfor også til at søge stillingen – og hvis du kommer med bred erfaring, skal du selvfølgelig heller ikke tøve med at sende en ansøgning.
Din hverdag og dine arbejdsopgaver
Du skal være med til at opbygge en god og personlig relation til patienterne, så de føler tryghed. Vi er optaget af individuelt tilrettelagt sygepleje med fokus på den enkelte patients sygdomsbillede og livssituation. På den måde får du blik for det hele menneske, både de psykiatriske, somatiske og sociale problematikker.
Nogle af dine vigtigste opgaver er:
- At være sparringspartner for vores dygtige læger.
- Tværfaglig koordination med patienten i fokus og med blik for patientens behov – både psykiatrisk og somatisk.
- At arbejde ud fra en kognitiv miljøterapeutisk tilgang i hverdagen.
- Tæt samarbejde med patienter og pårørende.
- At være med til at uddanne og vejlede social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende i klinikken.
Vi står sammen og din trivsel er i fokus
Intensivt døgnafsnit C270Ø er et psykiatrisk afsnit med plads til 12 patienter. Vi modtager patienter over 18 år til 70 år med forskellige psykiatriske lidelser.
Vi har komplicerede patientforløb og en høj faglighed, og derfor tager vi også gerne faglige diskussioner i gruppen. Ingen sidder alene med ansvaret, fordi her på afsnittet løfter vi i flok. Sammen justerer vi sygeplejen, uden at gå på kompromis med fagligheden.
Vi har igennem flere år arbejdet målrettet med en recovery-orienteret tilgang, vi arbejder fokuseret dagligt mod mindre tvang og arbejder ud for mindste middelprincippet. Derudover har hele afsnittet været på uddannelse i kognitiv miljøterapi (KAT), og vi bruger den kognitive tilgang i hele patientforløbet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling i blandede vagter med start snarest muligt.
Der er vil være weekendvagt hver 2 eller 3 weekend. Vi har faste nattevagter ansat.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Afsnit C270Ø ligger på Nordre Fasanvej 57, og er en del af Psykiatrisk Center København. Afsnittet ligger tæt på bus, metro og der er gode parkeringsforhold.
Mere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, eller hvis du vil se afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Mette Kramer Jacobsen tlf. 28499498 eller afsnittet på 3864 3828.
Søg stillingen via linket på siden senest den 21. August 2025
Vi holder samtaler løbende.
Fremtidens Psykiatri på Bispebjerg
Psykiatrisk Center København står over for en kompleks og spændende forandring. I de kommende år samler vi centret fysisk og organisatorisk i et funktionelt, lyst og imødekommende nybyggeri på Bispebjerg, som er designet ud fra den nyeste viden om helende arkitektur- Ny Psykiatri Bispebjerg.
Indflytningen foregår i faser. I 2022 flyttede afsnit ind fra Bispebjerg og Rigshospitalet som betyder, at den psykiatriske akutmodtagelse, to akutte modtagerafsnit samt to intensive afsnit nu er samlet i Ny Psykiatri Bispebjerg. I 2026 flytter yderligere afsnit ind fra Gentofte-matriklen og Frederiksberg-matrikel.
Der vil i en årrække dermed fortsat være sengeafsnit, forskning og ambulatorier på Frederiksberg-matriklen.
I forbindelse med det nye byggeri på Bispebjerg, etableres en affektiv afdeling på Frederiksberg med nye afsnit, hvor vi forventes at flytte ind i 2. kvartal 2026. I forbindelse med flytningen på Frederiksberg vil du flytte med din leder til det nye affektive afsnit. Etableringen af den affektive afdeling er en spændende proces, som vi er meget optagede af, og vi vil rigtig gerne fortælle mere om dette til en eventuel jobsamtale.
Læs mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København -
Kontaktperson
Lene Eldrup Svendsen
lene.eldrup.svendsen@regionh.dk - Adresse
Nordre fasanvej 57, 2000 Frederiksberg - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
263695 - Quick-nr.
479814 - Indrykningsdato
07-08-2025 -
Ansøgningsfrist
21-08-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København - Adresse
Nordre fasanvej 57, 2000 Frederiksberg -
Kontaktperson
Lene Eldrup Svendsen
lene.eldrup.svendsen@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
263695 - Quick-nr.
479814 - Indrykningsdato
07-08-2025 -
Ansøgningsfrist
21-08-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Er du vores nye kollega? Sygeplejerske søges til afsnit 808, Psykiatrisk Center Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndbyvester
SygeplejerskeOpslået
09-07-2025Ansøgningsfrist
15-08-2025 -
Sygeplejerske søges til spændende stilling i Gastroenhedens kirurgiske ambulatorium 331 K
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
05-08-2025Ansøgningsfrist
21-08-2025 -
Sygeplejerske til dag og aftenvagt på Intensivt psykiatrisk afsnit i Gentofte
Psykiatrisk Center København | Gentofte Hospitalsvej 19, 2900 Hellerup
SygeplejerskeOpslået
22-07-2025Ansøgningsfrist
08-08-2025 -
Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til fast nattevagtstilling søges til Psykiatrisk Center København, affektivt sengeafsnit 6111
Psykiatrisk Center København | Skadestuevej 1, 2000 Frederiksberg
SygeplejerskeOpslået
07-07-2025Ansøgningsfrist
12-08-2025 -
Bliv faglig rollemodel med medansvar for den faglige ledelse på dobbeltdiagnoseafsnit – M22 søger assisterende afsnitsleder
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Boserupvej 2, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
28-07-2025Ansøgningsfrist
15-08-2025