Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Digevej 110, 2300 København

Sygeplejerske til Ældrepsykiatrisk Ambulatorium på Psykiatrisk Center Amager

Vi er blevet opnormeret, og derfor søger vi en sygeplejerske til fast ansættelse i det mest interessante og fagligt udfordrende speciale i psykiatrien.

Ældrepsykiatrisk Ambulatorium

Vores målgruppe er mennesker over 70 år indenfor alle diagnosegrupper, med en overvægt indenfor depression og angst. Der er også en del indenfor psykosespektret, samt en lille del med en demenslidelse med svære adfærdsforstyrrelser.

Vi besøger oftest patienterne i deres eget hjem. Du behøver ikke at have kørekort - som hovedregel cykler vi på el-cykel. Vi modtager også patienterne her til samtaler, eller i vores gruppetilbud.

Dine arbejdsopgaver

Du kommer til at arbejde som kontaktperson for en gruppe patienter, hvor din opgave bliver at vurdere patienternes behandlingsbehov og tilrettelægge behandlingen sammen med resten af teamet. Du planlægger og varetager selvstændigt den psykiatriske sygepleje til dine patienter, og har selvstændige samtaler med dem i deres hjem eller i ambulatoriet.

Du vurderer, hvornår patienten har brug for mere intensiv behandling, som så varetages af det samlede team.

Du varetager også samarbejde med pårørende og de øvrige samarbejdspartnere, f.eks. vores ældrepsykiatriske døgnafsnit og samarbejdspartnere i den primære sektor.

Hvem er vi?

Vores team består af fire sygeplejersker, en psykolog, en reservelæge og en overlæge og desuden er der tilknyttet en socialrådgiver. Vi er et team, hvor vi lægger vægt på et godt, humørfyldt og trygt arbejdsmiljø. Vi har alle været i teamet i flere år, og har opbygget en stor erfaring, som vi meget gerne vil dele med dig.

Hvad tilbyder vi?

  • Vi er i gang med at indføre FACT modellen, og dermed får du indflydelse på, hvordan vi skal tilpasse modellen til vores team. FACT betyder ”fleksibel udgående og opsøgende behandling i nærmiljøet”.
  • En god introduktion, som er tilpasset til dig, og hvor du hele tiden bliver hjulpet på vej af dine kolleger. I vores ambulatorie kan du arbejde ud fra en helhedsorienteret tilgang til patienterne, og du får brug for alt det, du har lært inden for det somatiske, det psykiatriske og det sociale område.
  • Du får et spændende job og en udfordrende hverdag med stor indflydelse på, hvordan du planlægger din arbejdstid og prioriterer dagens opgaver.

Hvem er du?

Du er uddannet sygeplejerske, gerne med nogle års erfaring. Måske kommer du med erfaring fra somatikken eller fra hjemmeplejen, måske har du psykiatrisk erfaring, måske kommer du med noget helt andet.

Det vigtigste er, at du brænder for det psykiatrisk speciale og kan lide at arbejde med ældre mennesker. Du vil sammen med os fastholde og udvikle det gode patientarbejde, vi er så stolte af.

Løn og vilkår
Stillingen er på 37 timer og vi ønsker du kan starte den 1. oktober 2025 eller efter aftale.  

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag.

Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt introprogram, vidensdeling og sparring med kollegaer. Og så sker det i form af løbende kompetenceudviklig med afsæt i dine erfaringer og behov. 

Vil du vide mere?
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, har du spørgsmål til vagtarbejdet, eller har lyst til at komme forbi til en rundvisning og en kop kaffe, er du velkommen til at kontakte Koordinerende sygeplejerske Nanna Herskind 51185036 eller oversygeplejerske Christina Tuxen på 27 11 00 62, Christina.tuxen.01@regionh.dk  

Vil du vide mere om Psykiatrisk Center Amager? Se med her.

Du kan også læse mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

Er du interesseret?
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via link senest den 2. september 2025.

Vi holder samtaler i uge 37. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Amager
  • Kontaktperson
    Christina Tuxen
    christina.tuxen.01@regionh.dk
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    263844
  • Quick-nr.
    480199
  • Indrykningsdato
    19-08-2025
  • Ansøgningsfrist
    02-09-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Amager
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København
  • Kontaktperson
    Christina Tuxen
    christina.tuxen.01@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    263844
  • Quick-nr.
    480199
  • Indrykningsdato
    19-08-2025
  • Ansøgningsfrist
    02-09-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn på Rigshospitalet

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Juliane Maries Vej 6, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
17-07-2025

Ansøgningsfrist
26-08-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske eller jordemoder til barselsafsnit fra 1. november 2025 eller efter aftale

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
15-08-2025

Ansøgningsfrist
04-09-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Stærke relationer og faglige udfordringer – Bliv sygeplejerske på akut intensivt afsnit D2, Psykiatrisk Center Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup  |  norstjernevej 27, 2600 Glostrup
Sygeplejerske

Opslået
13-08-2025

Ansøgningsfrist
31-08-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Social- og sundhedsassistenter til en stilling i blandede vagter på akut psykiatrisk modtageafsnit D3, Psykiatrisk Center Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup
Sygeplejerske

Opslået
15-08-2025

Ansøgningsfrist
04-09-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Kære sygeplejerske – afsnit C2 søger dig, som vil udvikle dine kompetencer i arbejdet med retspsykiatriske patienter

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde  |  Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
04-08-2025

Ansøgningsfrist
25-08-2025