Region Hovedstaden
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi – Herlev og Gentofte Hospital
Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi – Herlev og Gentofte Hospital
Vil du være med dér, hvor kræftdiagnosen stilles, hvor præcisionen afgør behandlingsvalget, og hvor ny viden om sygdomme oversættes direkte til klinisk praksis?
Så er en introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi på Herlev-Gentofte Hospital måske det næste skridt i din karriere.
Hvorfor vælge patologi?
-
Du får indblik i hele bredden: fra makroskopi og mikroskopi til immunhistokemi og molekylærpatologi.
-
Du bliver en central del af beslutningsgrundlaget for kirurgi, onkologisk behandling og kræftscreening og de andre patientforløb vi er involveret i.
-
Du oplever et speciale i rivende udvikling med stigende digitalisering, personlig medicin og forskning.
Hvad tilbyder vi dig?
Som introduktionslæge får du et år, hvor du:
-
Får hands-on erfaring med udskæring, frysesnit, mikroskopi og beskrivelse af almindeligt forekommende sygdomsforandringer.
-
Deltager i MDT-konferencer og lærer, hvordan patologien bruges i kliniske beslutninger.
-
Arbejder tæt sammen med erfarne speciallæger, bioanalytikere og molekylærbiologer i et supervisionsrigt miljø.
-
Udvikler dig bredt inden for de syv lægeroller med fokus på faglighed, samarbejde og kommunikation.
-
Deltager i undervisning og får mulighed for at bidrage til forskning og kvalitetsprojekter.
Der indgår et obligatorisk kursus i klinisk vejledning, og du får en individuel uddannelsesplan, der sikrer, at alle mål i introduktionsuddannelsen opnås.
Hvem er du?
Vi søger en kollega, der:
-
Har gennemført klinisk basisuddannelse (krav).
-
Er nysgerrig på specialet og motiveret for at lære både det praktiske og teoretiske fundament.
-
Trives i et tæt (multidisciplinært) samarbejdende og tværfagligt, ofte travlt, miljø.
-
Har gode kommunikations- og formidlingsfærdigheder
Om afdelingen
Afdelingen for Patologi på Herlev-Gentofte Hospital er en af landets største og varetager et bredt spektrum af diagnostiske opgaver. Vi spiller en central rolle i Region Hovedstadens kræftudredning og deltager i talrige MDT-konferencer. Afdelingen er fordelt på to matrikler og råder over moderne laboratoriefaciliteter med klassisk histologi, immunhistokemi og avanceret molekylærpatologi, herunder NGS. Vi har et aktivt forskningsmiljø, og undervisning er en integreret del af vores dagligdag.
Der er ca. 140 ansatte, heraf 46 læger: 29 overlæger inkl. cheflæge, 6 afdelingslæger og 11 uddannelsessøgende læger. Desuden på AC-siden 5 ½ molekylærbiolog.
Det lægelige arbejde er organiseret i seks teams: dermato-, gastroentero-, gynæko-, mamma-, plastik-/ortopædkirurgisk og uropatologi. Desuden varetages nefropatologi, hæmatopatologi og lungepatologi. Som introduktionslæge vil man typisk få erfaring inden for 3 teams.
Ansættelsesvilkår
-
Der er tale om 1–2 klassificerede introduktionsstillinger i patologisk anatomi og cytologi.
-
Ansættelse pr. 1. november 2025 eller efter aftale.
-
Stillingerne er 12-måneders forløb uden vagtforpligtelse, med forventning om funktion på både Herlev og Gentofte matriklerne.
-
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Yngre Læger.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte patologiafdelingens uddannelsesansvarlig overlæge: Gregers Rasmussen, mail: gras0061@regionh.dk / tlf:3868 1793 eller vores uddannelseskoordinerende yngre læge, mail: hristina.dimitrova.urdzhanova@regionh.dk/ tlf: 3868 8976.
Ansøgning
Send din ansøgning med CV og relevante bilag via Sundhedsjobs.dk senest d. 10. september 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 38/39.
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital -
Kontaktperson
Gregers Rasmussen
gregers.bruennich.damgaard.rasmussen.01@regionh.dk - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev - Stillingstype
Introduktionsstilling - Speciale
Patologisk anatomi & Cytologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
03-11-2025 - Regionens jobnr.
263881 - Quick-nr.
480311 - Indrykningsdato
21-08-2025 -
Ansøgningsfrist
10-09-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Gregers Rasmussen
gregers.bruennich.damgaard.rasmussen.01@regionh.dk - Stillingstype
Introduktionsstilling - Speciale
Patologisk anatomi & Cytologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
03-11-2025 - Regionens jobnr.
263881 - Quick-nr.
480311 - Indrykningsdato
21-08-2025 -
Ansøgningsfrist
10-09-2025