Region Syddanmark
Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart
Psykolog på fuld tid søges til kombineret OPUS og F-ACT psykoseteam i Lokalpsykiatrien Middelfart pr. 1. januar 2026
Psykolog på fuld tid søges til kombineret OPUS og F-ACT psykoseteam i Lokalpsykiatrien Middelfart pr. 1. januar 2026 eller efter aftale.
I forbindelse med integrering af OPUS-tilbuddet i det eksisterende F-ACT psykoseteam i Lokalpsykiatrien Middelfart har vi valgt at opnormere personalegruppen med endnu en psykologstilling. Vi søger derfor en engageret psykolog med interesse for psykoseområdet og erfaring med udredning og diagnostik.
Nye forløbsbeskrivelser for udredning af voksne med psykoselidelser, har desuden medført et stigende behov for neuropsykologiske og socialkognitive vurderinger jf. de nationale retningslinjer for den danske skizofrenidatabase. Vi søger derfor en psykolog, som har kompetencer og viden ift. netop dette kliniske område.
Lokalpsykiatrien i Middelfart dækker Middelfart og Assens kommune og består af tre F-ACT teams som er opdelt sådan, at de dækker henholdsvis 1) psykoseområdet, 2) angst- og affektive lidelser, samt 3) personlighedsforstyrrelser, PTSD og ADHD.
Foruden Lokalpsykiatrien består Psykiatrisk afdeling Middelfart også af Retpsykiatrien og et alment psykiatrisk sengeafsnit.
Du vil blive tilknyttet F-ACT 1, som varetager den ambulante udredning og behandling for personer med psykoselidelser.
DINE ARBEJDSOPGAVER
Stillingen vil bestå af følgende opgaver:
- Psykologisk testning af kognitiv- og socialkognitiv funktionsevne sv.t. retningslinjer for den nationale skizofrenidatabase.
- Mere generelle psykopatologiske udredningsforløb med indvisiterede patienter, som udgangspunkt i eget F-ACT Team.
- Visiterende samtaler mhp. afklaring af, om patienten tilhører målgruppen og indledende diagnostiske overvejelser.
- Supervisionsopgaver. Psykologerne i psykiatrien Middelfart varetager både mono- og tværfaglige supervisionsopgaver i hele huset. Opgaverne kan variere mellem ambulante grupper og supervision på sengeafsnit.
Vi ønsker endvidere, at du bidrager til den faglige udvikling af udrednings- og behandlingstilbud i huset og bidrager med din vide og kompetencer ind i den fortsatte udvikling af husets arbejdsgange.
Der er aktuelt 7 psykologer i Lokalpsykiatrien, som indgår i Psykiatrien Middelfarts samlede psykologgruppe på snart 15 psykologer. Psykologgruppen afholder fælles psykologmøder og der er arrangeret forskellige supervisionsfora for gruppen både internt og eksternt, om alle psykologer kan deltage i.
VI TILBYDER
- Et velfungerende team præget af uformel tone, hvor humor, psykologisk tryghed og kollegial tillid er centrale værdier. Vi mener, at et godt grin kan gøre en travl dag lettere!
- En grundig indtroduktion til team, opgaven og LP Middelfart som helhed.
- Mentorordning i de første 3 måneder af ansættelsen.
- Et stærkt fagligt miljø med tæt sparring og samarbejde med læger, psykologer, socialrådgivere, samt ergo- og fysioterapeuter.
- Et velfungerende samarbejde med kommunale aktører, herunder IPS-indsatser.
- Supervision, temadage og undervisning.
- Fleksibel arbejdstid med flex-ordning og mulighed for hjemmearbejdsdage.
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du meget velkommen til at kontakte specialpsykolog Daniel Meng på mail daniel.meng@rsyd.dk eller tlf.: 23 80 68 05.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Afdelingen ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest. Vi sørger for at rekvirere en offentlig straffeattest (10 år tilbage) med indhentet samtykke fra dig.
Ansøgningsfristen er den 30. september 2025 og ansættelsessamtaler forventes afholdt den 10. / 17. oktober mellem 10.00 og 14.00.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart -
Kontaktperson
Christina Riis
christina.riis@rsyd.dk - Adresse
Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2026 - Regionens jobnr.
233458 - Quick-nr.
480798 - Indrykningsdato
03-09-2025 -
Ansøgningsfrist
30-09-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart - Adresse
Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart -
Kontaktperson
Christina Riis
christina.riis@rsyd.dk - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2026 - Regionens jobnr.
233458 - Quick-nr.
480798 - Indrykningsdato
03-09-2025 -
Ansøgningsfrist
30-09-2025