Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 17, stuen, 5000 Odense C

Vi søger en neuropsykolog til Neurologisk Afdeling, Odense Universitetshospital (OUH)

Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2026 eller snarest muligt.

Vores stilling 

Som neuropsykolog i Neurologisk Ambulatorium modtager du henvisninger fra vores neurologiske sengeafsnit og subspecialeklinikker til vurdering og udredning. De største patientgrupper omfatter stroke, multipel sklerose, neuroinfektioner og epilepsi. Patienterne er typisk selvhjulpne og har lette eller moderate kognitive problemer. Der er god kontakt til øvrige faggrupper.

Der er ansat tre neuropsykologer i Neurologisk Ambulatorium i Odense. Arbejdsopgaverne omfatter:

  • Visitation af henviste patienter
  • Udarbejdelse af individuelt tilrettelagte neuropsykologiske undersøgelser
  • Vurdering og rådgivning ved samtale
  • Skriftlig og mundtlig formidling af undersøgelsesresultater og anbefalinger til patienter, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere
  • Undervisning og supervision af egen og andre faggrupper
  • Deltagelse i mulige forskningsprojekter

Ambulatoriets neuropsykologer forventes også at skulle varetage afklarende samtaler og terapeutiske forløb med patienter med funktionelle lidelser, specifikt psykogene non-epileptiske anfald (PNES) i et tæt samarbejde med Epilepsiklinikken.


Vi tilbyder

  • Spændende og varierede arbejdsopgaver
  • Gode muligheder for kollegial sparring, samt mulighed for intern og ekstern supervision
  • Mulighed for videreuddannelse inden for specialet
  • Fleksible arbejdsforhold

 

Vores forventninger og dine kvalifikationer:

  • Du er autoriseret psykolog
  • Du er specialist inden for klinisk neuropsykologi eller tæt på gennemførelsen af denne uddannelse
  • Du har erfaring med neuropsykologiske undersøgelse
  • Du vægter uddannelse og kompetenceudvikling højt og har lyst til at dygtiggøre dig inden for den hospitalsbaserede neuropsykologi
  • Du har erfaring med og lyst til at arbejde tværfagligt
  • Du er samarbejdsorienteret, men også i stand til at arbejde selvstændigt
  • Du har gode formidlingsevner, mundtligt og skriftligt
  • Du har lyst til at være med til at præge det neuropsykologiske arbejde
  • Du bidrager til et godt arbejds- og uddannelsesmiljø og til trivsel i afsnittet
  • Du bidrager til at sikre en vedvarende kvalitetsudvikling af afdelingens ydelser
  • Du har en forståelse af Neurologisk Afdelings kerneopgave i tråd med Odense Universitetshospitals ambition om at være patientens universitetshospital og formår at tydeliggøre dette i hverdagen


Vores afdeling

Neurologisk Afdeling varetager udredning, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering af patienter fra Fyn og omkringliggende øer på hoved- og regionsfunktionsniveau samt af patienter fra hele Region Syddanmark på en lang række højt specialiserede områder. Samtlige subspecialer inden for neurologien er repræsenteret i afdelingen og organiseret i velfungerende teams. Vi er beliggende på to sygehusmatrikler, henholdsvis i Odense og i Svendborg.

Neurologisk Afdeling er en stor afdeling med ca. 350 medarbejdere, omfattende bl.a. læger, plejepersonale, fysio- og ergoterapeuter, audiologopæder, sekretærer, neuropsykologer og socialrådgiver.

Afdelingen har sengeafsnit på Odense-matriklen med 25 senge. I Svendborg har afdelingen et neurorehabiliteringsafsnit med 34 senge samt to semineurointensive senge. Vores ambulatorier består af tværfaglige teams inden for samtlige subspecialer.


Vores Neuropsykologiske Team

Neurologisk Afdeling har ansat i alt syv neuropsykologer, heraf tre ved Neurologisk Ambulatorium, to på Neurorehabiliteringen i Svendborg samt to i Demensklinikken.

Neuropsykologerne indgår i monofaglige teams og referer ledelsesmæssigt til den ledende overlæge i de respektive afsnit. Der sikres løbende kontakt mellem neuropsykologerne på tværs af afsnittene med gode muligheder for kollegial sparring og supervision. Der er desuden god kontakt til (neuro-)psykologer på andre hospitalsafsnit og neuropsykologer på andre arbejdspladser på Fyn, i Regionen og på landsplan via deltagelse i møder, konferencer og kurser.


Ansøgningsfrist: den 5. maj 2026
Samtaler forventes afholdt i uge 20 eller 21

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Amela Zubovic
    amela.zubovic@rsyd.dk
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 17, stuen, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    235684
  • Quick-nr.
    490640
  • Indrykningsdato
    22-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    05-05-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 17, stuen, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Amela Zubovic
    amela.zubovic@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    235684
  • Quick-nr.
    490640
  • Indrykningsdato
    22-04-2026
  • Ansøgningsfrist
    05-05-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Psykolog søges til F-ACT-team 3 i Lokalpsykiatri Middelfart (ambulant funktion)

Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart  |  Østre Hougvej 55, 5500 Middelfart
Psykolog

Opslået
10-04-2026

Ansøgningsfrist
11-05-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Psykolog søges til alsidig stilling i Lokalpsykiatri Fredericia

Psykiatrien i Region Syddanmark, Fredericia  |  Dronningensgade, 7000 Fredericia
Psykolog

Opslået
07-04-2026

Ansøgningsfrist
04-05-2026