Region Hovedstaden
Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde
Sygeplejerske til retspsykiatrisk afsnit B1 – vi har tid, faglighed og fællesskab
Vil du arbejde et sted i psykiatrien, hvor du har tid til dine patienter – og plads til at udvikle dig fagligt?
Måske er du nyuddannet og klar til at bringe din faglighed i spil. Måske er du et sted i dit arbejdsliv, hvor det er tid til at bruge dine kompetencer på nye måder.
Uanset hvor du er i din karriere, er retspsykiatrien på Psykiatrisk Center Sct. Hans et sted, hvor du kan være med til at gøre en reel forskel – med tid, faglighed og fællesskab som grundsten.
Hvem er du?
Vi søger dig, der kan navigere i det komplekse, rumme det sårbare – og stadig finde tid til et grin i hverdagen.
Du er autoriseret sygeplejerske og har lyst til at gøre en forskel – uanset om du er ny i faget eller har lidt flere kilometer i benene.
Derudover forestiller vi os, at du:
- har lyst til at være en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden.
- møder både patienter og kolleger med respekt og nysgerrighed.
- kan bevare overblikket og roen – også i pressede situationer.
- har mod på at lære nyt – og lyst til at dele din viden.
- siger ”vi” mere end ”jeg”.
Et afsnit med tid og tillid
På retspsykiatrisk afsnit B1 arbejder vi med længerevarende patientforløb. Vi har 16 sengepladser og mulighed for at arbejde tæt og kontinuerligt med patienterne.
Her har vi tid til at lære patienterne at kende, opbygge tillid og skabe individuelle behandlingsforløb, der giver mening. Du bliver en del af et miljø, hvor din faglighed gør en forskel – og hvor du ikke skal nå alt på én gang. Vi hjælper mennesker med at finde vejen ud af kriminalitet gennem sundhedsfaglig støtte, stærke relationer og respektfuldt samarbejde.
Din rolle som plejeforløbsansvarlig sygeplejerske
Du bliver en del af en tværfaglig gruppe med sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, plejere og ergoterapeuter, der arbejder tæt sammen med afsnittets psykolog, socialrådgiver og overlæge.
Som plejeforløbsansvarlig sygeplejerske har du det koordinerende ansvar for 3-4 patientforløb – og du har hele teamet af kollegaer i ryggen. Behandlingsplanerne er et fælles ansvar i teamet, og én gang i kvartalet er der afsat en hel dag, hvor teamet går samlet fra for at forberede de kommende behandlingsplansmøder.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Kontaktpersonsarbejde og deltagelse i pleje og samtaler.
- Psykoedukation, motiverende samtaler og relationsarbejde.
- Ledsagelse til fx læge, tandlæge eller frisør.
- Deltagelse i fælles aktiviteter – fx wellness, træning, Tivoli eller en tur på gokartbanen.
Vi har samling to gange dagligt, hvor du også har mulighed for at sparre med kollegaer. Her deler vi observationer og overvejelser i et trygt og fagligt miljø. Det er komplekst og meningsfuldt – og det er aldrig kedeligt.
Vi tilbyder dig
- En grundig introduktion med faglige kursusdage og konflikthåndtering.
- Mulighed for videreuddannelse – fx i retspsykiatri, KAT eller som specialsygeplejerske.
- Supervision og et team, der bakker dig op i hverdagen.
- Høj normering, lavt fravær og højt til loftet – både fagligt og menneskeligt.
- Fleksibel vagtplan – fx 12-timers vagter i weekender og mere frihed i hverdagene.
- Mulighed for at vejlede sygeplejestuderende – hvis du har lyst.
- En hverdag i et prisbelønnet byggeri midt i naturen ved Roskilde Fjord.
Tryg opstart og stærkt fællesskab
Uanset om du er nyuddannet eller har mange års erfaring, har vi gode erfaringer med at tage imod sygeplejersker, der starter i retspsykiatrien. Hos os får du en tryg opstart med et struktureret introduktionsprogram, mentorordning og løbende sparring med kollegaer.
Vores seneste trivselsmåling viser høj arbejdsglæde og stærkt sammenhold med plads til faglig udvikling. Det opleves i hverdagen – medarbejderne føler sig som en del af et team, og det smitter af på både patienter og personale. Det er vi stolte af – og det forpligter.
Sikkerhed og tryghed er samtidig en integreret del af vores kultur. Vi arbejder både forebyggende og refleksivt med konflikthåndtering, supervision og kollegialt beredskab – og bruger værktøjer som BVC, START og HCR-20 aktivt i det daglige.
Det praktiske
- Stillingen er i blandede vagter, primært dag/aften, med vagt hver anden weekend (på sigt arbejdes der med mulighed for weekendvagt hver tredje weekend).
- Tiltrædelse: Aftaler vi sammen.
- Ansøgningsfrist: 22. september 2025.
- Samtaler: Afholdes løbende.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, eller vil du blot høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte konstitueret oversygeplejerske Martin Corlin Christensen på 38642336.
Om Region Hovedstadens Psykiatri
I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, hvor medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. Vi tilbyder røgfri arbejdsplads, vedligeholdelsestræning og attraktive karriereveje.
Læs mere om det at arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri på Job i Psykiatrien.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde -
Kontaktperson
Martin Christensen
martin.corlin.christensen@regionh.dk - Adresse
Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
264085 - Quick-nr.
480805 - Indrykningsdato
03-09-2025 -
Ansøgningsfrist
22-09-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde - Adresse
Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Martin Christensen
martin.corlin.christensen@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
264085 - Quick-nr.
480805 - Indrykningsdato
03-09-2025 -
Ansøgningsfrist
22-09-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Kontaktperson søges til intensivt døgnafsnit B2 – som har subspeciale i psykoselidelser for patienter over 35 år på Psykiatrisk Center Amager
Psykiatrisk Center Amager | Digevej 110, 2300 København S
SygeplejerskeOpslået
01-09-2025Ansøgningsfrist
21-09-2025 -
Engageret sygeplejerske til lukket psykiatrisk akutmodtagelse – afsnit 2121 på Psykiatrisk Center Nordsjælland
Psykiatrisk Center Nordsjælland | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
15-08-2025Ansøgningsfrist
07-09-2025 -
Sygeplejerske søges til døgnafsnittet på Psykiatrisk Center Bornholm
Region Hovedstadens Psykiatri | Helsevej 3, 3700 Rønne
SygeplejerskeOpslået
20-08-2025Ansøgningsfrist
14-09-2025 -
Sygeplejerske til Psykiatrisk Ambulatorium på Lygten, KBH NV
Region Hovedstadens Psykiatri | Lygten 37, 2400 København nv
SygeplejerskeOpslået
26-08-2025Ansøgningsfrist
16-09-2025 -
Har du lyst til at prøve dine kræfter af på regionens eneste surrogat afsnit på Psykiatrisk Center Glostrup?
Psykiatrisk Center Glostrup | Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
SygeplejerskeOpslået
21-08-2025Ansøgningsfrist
14-09-2025