MDC Lægesekretær
Falkevej, 1A, 8600 Silkeborg
Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator til Klinik for Mave- og Infektionssygdomme
Har du lyst til at være en del af et stærkt fagligt fællesskab med fokus på gode patientforløb? Vil du gerne arbejde i en innovativ klinik med høj faglighed og en uformel tone?
Så er stillingen som lægesekretær i vores Klinik for Mave- og Infektionssygdomme måske noget for dig.
Om Klinik for Mave- og Infektionssygdomme
Klinik for Mave- og Infektionssygdomme (KMI) er en del af Medicinsk Diagnostisk Center (MDC) på Hospitalsenhed Midt. Vi dækker over specialerne mave- og tarmsygdomme inkl. udredning for kræftsygdom, infektionssygdomme samt ernæringsbetingede sygdomme. Som lægesekretær hos os bliver du en vigtig del af en innovativ klinik, hvor vi kontinuerligt arbejder på at skabe de bedste rammer for patienterne.
Arbejdsopgaver og ansvar
Du bliver en del af et sekretærteam på 6 lægesekretærer, der arbejder i rul og varetager alle funktioner i klinikken på skift. Dine opgaver vil omfatte:
- Telefonbetjening og koordinering af patientforløb
- Journalskrivning og dokumentation
- Booking af undersøgelser og kontroller
- Reception og patientmodtagelse
- Administrative opgaver i forbindelse med patientbehandling
Vi har fokus på, at alle kan varetage alle funktioner, så vi sammen står stærkest. Det betyder, at du skal være fleksibel og klar til at påtage dig forskellige opgaver alt efter behov.
Kvalifikationer og kompetencer
Vi leder efter en kollega, der:
- Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator (ufravigeligt krav)
- Har en solid faglighed og bidrager med engagement og effektivitet
- Har erfaring med Midt-EPJ – og gerne BookPlan, eller stor lyst til at lære det
- Er fleksibel og tager nye opgaver med godt humør
- Er stabil i fremmøde og trives med at tage ansvar
- Er god til at samarbejde på tværs af faggrupper
- Værdsætter dine kolleger og bidrager til et positivt arbejdsmiljø
Du skal være indstillet på, at du arbejder i en stor afdeling, hvor du kan blive bedt om at skifte subspeciale (klinik/afsnit), hvis der er behov for at sikre afdelingens drift. Din ansættelse er derfor i Medicinsk Diagnostisk Center (MDC) og ikke udelukkende i den enkelte klinik.
Vi tilbyder dig:
- At være en del af et team med høj faglighed og god energi
- En alsidig hverdag i et travlt center med fokus på udvikling af patientforløb
- Mulighed for at udvikle dine egne ansvarsområder
- Stor indflydelse på din arbejdstilrettelæggelse gennem selvstyrende teams
- Fokus på trivsel, arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø
- Grundig introduktion og oplæring tilpasset dig
- Mulighed for hjemmearbejde efter oplæring, svarende til maksimalt 1 dag om ugen
- Sociale arrangementer flere gange om året
Arbejdstid og vagtordning
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Vi arbejder i selvstyrende teams, hvilket betyder, at vi selv planlægger arbejdstid, ferie og fravær. Vagtordningen omfatter sen-, aften-, weekend- samt helligdagsvagter. Der forekommer ikke nattevagter. Som sekretær i Medicinsk Diagnostisk Center indgår du i et vagtrul – p.t. må der påregnes 6-8 vagter årligt – fordelt på fredage, lørdage, søndage samt helligdage.
Når du er oplært, er der mulighed for hjemmearbejdsdage og for at tage visse vagter fra hjemmearbejdspladsen.
Om Medicinsk Diagnostisk Center
Medicinsk Diagnostisk Center (MDC) er en fusion af Diagnostisk Center Silkeborg og Medicinsk Afdeling Viborg/Skive. Vi startede vores nye tilværelse sammen pr. 1. september 2024 og har udvidet vores faglige kompetencer på tværs af de tre matrikler. Dine lægesekretærkolleger arbejder i selvstyrende teams, og du skal have lyst til at bidrage til vores fælles målsætninger i afdelingen, da vi alle hjælper hinanden på tværs af subspecialerne.
Vi har sekretærer i alle aldersgrupper og en meget høj faglighed, hvilket vi ser som en styrke. Vi sørger for at give dig en grundig introduktion til specialet. Vi har mulighed for løbende at rokere i vores store afdeling, og dette har medvirket til, at vi sjældent har ledige stillinger, da ambitionerne kan opfyldes internt i afdelingen.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, primært tjenestested i Klinik for Mave- og Infektionssygdomme.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sundhedsadministrativ leder, Mette Lindegaard Bak på tlf. +4578417824
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 24. september 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 26. spetember 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Silkeborg -
Kontaktperson
Mette Lindegaard Bak
mette.bak@midt.rm.dk
+4578417824 - Adresse
Falkevej, 1A, 8600 Silkeborg - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Regionens jobnr.
62032 - Quick-nr.
480854 - Indrykningsdato
04-09-2025 -
Ansøgningsfrist
24-09-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Silkeborg - Adresse
Falkevej, 1A, 8600 Silkeborg -
Kontaktperson
Mette Lindegaard Bak
mette.bak@midt.rm.dk
+4578417824 - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Regionens jobnr.
62032 - Quick-nr.
480854 - Indrykningsdato
04-09-2025 -
Ansøgningsfrist
24-09-2025
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Lægesekretær/SAK søges til Dagkirurgisk Afsnit 2, Urinvejskirurgi, AUH
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
LægesekretærOpslået
27-08-2025Ansøgningsfrist
14-09-2025 -
Lægesekretærer, Sundhedsadministrative koordinatorer eller assistenter med kontoruddannelse søges til Donoradministrationen ved Blodbank og Immunologi, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
LægesekretærOpslået
03-09-2025Ansøgningsfrist
28-09-2025 -
Lægesekretær / Sundhedsadministrativ koordinator søges til Medicinsk Afdeling Regionshospitalet Gødstrup
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
LægesekretærOpslået
20-08-2025Ansøgningsfrist
14-09-2025 -
Vi leder efter en ny kollega på Klinik for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme i Randers – og vi håber, at det er dig!
Regionshospitalet Randers | Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
LægesekretærOpslået
18-08-2025Ansøgningsfrist
18-09-2025 -
Erfaren lægesekretær søges til visitationen – Blodsygdomme, AUH
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
LægesekretærOpslået
03-09-2025Ansøgningsfrist
22-09-2025