Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV

Sygeplejerske med interesse for familie baseret terapi, søges til Ambulatorium for Spiseforstyrrelser, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg

Brænder du for at gøre en forskel for børn og unge med forskellige spiseforstyrrelser og deres familier, samt være terapeutisk behandler for denne patientgruppe, er her en enestående mulighed.

Du bliver en del af vores engagerede team i ambulatorium for spiseforstyrrelser, der er landets største behandlingssted for børn og unge med spiseforstyrrelser, og hvert år har omkring 240 familier i behandling.

Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Vi varetager udredning og behandling af børn og unge med spiseforstyrrelser i alderen 4 til 17 år. Mange af patienterne har komplekse sygdomsforløb og komorbiditet. Behandlingen er helt overvejende familiebaseret terapi med stor inddragelse af forældrene.

Afsnittet har et F-ACT Team, til de patientforløb der har behov for intensivering for en kortere periode.

Hvis der opstår behov for yderligere intensiv støtte og behandling, har vi et formaliseret og tæt samarbejde med hhv. dag- og døgnafsnittet for spiseforstyrrelser. Tilsammen udgør vi ”spisesøjlen” i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center.

Vi er 32 ansatte, foruden et godt sekretariat og 2 forskningsassistenter. Der er 22 tværfaglige behandlere tilknyttet afsnittet: læger, psykologer, socialrådgivere, diætist og 9 sygeplejersker. 

Vi arbejder tværfagligt og påbegynder alle patientforløb op, ved at være 2 behandlere i minimum de første 5 uger.

Dine opgaver
Dine primære arbejdsopgave er, i tæt samarbejde med medbehandler, terapeutisk behandling med henblik på, at den enkelte familie kan opnå tryghed og kompetence til:

  • At hjælpe deres barn/den unge ind i en positiv vægtudvikling og frem mod sund vægt.
  • At hjælpe forældrene til at få mere kontrol over den spiseforstyrrede adfærd, og dermed på sigt hjælpe barnet/den unge med at genvinde kontrollen over sit mentale og fysiske helbred.
  • At være Klinisk Kontaktperson (KKP) for et givet antal patienter, og medansvarlig sammen med socialrådgiver for varetagelsen af tværsektorielle samarbejde.
  • Løbende somatisk vurdering af barnet/ den unge.

Vores grundlæggende behandlings referenceramme er Familie Baseret Terapi (FBT), som grundlæggende går ud på i ugentlig terapi at støtte familien, her især forældrene, så de kan støtte barnet/den unge i første omgang til adfærdsændringer, og senere til en bedre trivsel.

I det sidste halve år har vi tilbudt forældrefokuseret behandling til patienter under 12 år, kaldet FFT.

Afsnittet udvikler og kvalitetssikre behandlingen løbende gennem den afsnitsforankret forskning; VIBUS.

Du bliver en del af ambulatoriet og refererer til afsnitsledelsen her. 

Vi tilbyder

  • Et grundigt oplæringsforløb i ’Familie baseret terapi’.
  • Ugentlig supervision enten tværfaglig eller monofaglig.
  • En dynamisk og udviklende arbejdsplads.
  • Engagerede kollegaer i et godt kollegialt arbejdsmiljø.
  • Ansættelse i et afsnit, der vægter faglig udvikling og som løbende har undervisning i behandling af spiseforstyrrelser.

Vi forventer

  • Autorisation som sygeplejerske
  • Gerne erfaring indenfor børne- og ungdomspsykiatrien
  • Gerne erfaring indenfor spiseforstyrrelser
  • Gerne erfaring inden for pædiatri
  • Familie terapeutisk interesse
  • Stor selvstændighed, godt overblik, flair for refleksion, struktur og prioritering

Ansættelsesforhold
Der er tale om en fast stilling på 37 timer.
Vi ønsker, at du starter den 01.12.25 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udarbejder dit ansættelsesbrev.

Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsledende overlæge Ulla Moslet på 38 64 10 75 eller oversygeplejerske Helle Roesbjerg på 24 65 90 87.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på job-i-psykiatrien.

Søg stillingen
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket på siden senest den 28.09.25
Ansættelsessamtaler afholdes den 03.10.25

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center 
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to større kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.

Herudover har centeret en række støttefunktioner samt en stor forskningsenhed. Samlet er vi omkring 1000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 16.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2024). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Kontaktperson
    Ulla Moslet
    ulla.moslet@regionh.dk
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    264134
  • Quick-nr.
    480934
  • Indrykningsdato
    05-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    28-09-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Ulla Moslet
    ulla.moslet@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    264134
  • Quick-nr.
    480934
  • Indrykningsdato
    05-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    28-09-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Barselsgangen

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Sygeplejerske

Opslået
02-09-2025

Ansøgningsfrist
17-09-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Har du lyst til at prøve dine kræfter af på regionens eneste surrogat afsnit på Psykiatrisk Center Glostrup?

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
Sygeplejerske

Opslået
21-08-2025

Ansøgningsfrist
14-09-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du opvågningssygeplejerske?

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske

Opslået
01-09-2025

Ansøgningsfrist
18-09-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Hvad er vigtigt for dig?

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
02-09-2025

Ansøgningsfrist
16-09-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Afsnit 174, Glostrup - Her får du god tid og rum til at arbejde med psykiatrisk sygepleje

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup
Sygeplejerske

Opslået
27-08-2025

Ansøgningsfrist
10-09-2025