Region Syddanmark

Region Syddanmark

Limosegyden 6, 5580 Nr. Aaby

Sygeplejerske til specialiseret botilbud Pomonahuset.

Pomonahuset er et tilbud til voksne (18 til 40 år) og unge (14 til 18 år), mennesker som alle lider af komplekse spiseforstyrrelser. Borgerne arbejder alle på at komme til at få et liv, uden de restriktioner, som sygdommen giver.

Vi har nu en fast stilling som sygeplejerske ledig, 37 timer pr. uge til Pomonahuset voksne. Stillingen indeholder skiftende vagter og weekend arbejde.

Pomonahuset arbejder ud fra en rehabiliteringsstrategi, som omhandler; 1. Sikre overlevelse, 2. Skabe motivation til livet og 3. Skabe varige forandringer. Det gør vi ved at sætte borgeren for bordenden af egen behandling. Din primære opgave bliver, i samarbejde med det øvrige personale, at sikre understøttelse behandlingsstrategien på vores borgere. Som sygeplejerske er du også en vigtig brik ind i vores samarbejde med sygehusene hvor det at kunne netværke og skabe sammenhænge mellem det social tilbud, somatiske behandling og de psykiatriske tilbud har stor betydning.

Indenfor de første 6 måneder skal du gennemgå vores interne uddannelse i arbejdet med spiseforstyrrelsen i et socialpsykiatrisk perspektiv samt uddannelse i spiseforstyrrelsespsykologi. Derudover uddannes du i LA2.

Pomonahuset har et tæt samarbejde med OUH, Endokrinologisk Afdeling, B&U psykiatrien, P50 voksenpsykiatrien m.fl.  og som sygeplejerske får du ansvaret for at koordinere sundhedsindsatsen i disse samarbejder, i samarbejde med borgerne.  

Vi er et lille sted, men med store tanker for fremtiden. Hos os er det at stræbe efter ”noget”, en naturlig del af arbejdet og fagnørder er nogen vi hylder. Vi er altid løbende med i udviklingsprojekter, satspulje projekter m.m. så vi ser hele tiden på hvordan vi udvikler vores praksis, til glæde for borgerne.  Feedbackprocesser er derfor en naturlig del af vores arbejdsmetode, lige som det at have øje for det gode kollegaskab vægter højt.

En kollega i liggende job i huset beskriver sin hverdag sådan:

I Pomonahuset er jeg sundhedsansvarlig, hvilket vil sige jeg holder overblikket for den somatiske/ sundhedsfaglige del i vores unge- og voksen tilbud.

En typisk hverdag for mig, ser sådan ud at jeg medvirker i dagligdagen og den pædagogiske del omkring måltider, samvær osv. Primært i ungehuset.

Derudover har jeg medicinhåndteringen af borgernes medicin, kontakt med læger og andre relevante faggrupper på tværs af borgernes behandling.

Jeg har somatiske vurderinger, samtaler med borgerne omkring medicin, altid i tæt sammenarbejde med vores diætist. kroppens reaktioner på det belastninger de udsætter deres kroppe for dagligt, behandlinger efter selvskade eller andre uheld der kan forekomme.

Jeg er også med til at etablere samarbejde imellem vores kollegaer udenfor Pomonahuset, for at sikrer vores borger modtager en sikker og tryg behandling i deres forløb. Implementere og etablere sundhedsfaglige tiltag som sikrer vores rehabiliterende arbejde.

Så på en almindelig dag vil jeg være at finde over det hele.

Hos dig vægter vi at:

  • Du har erfaring inden for spiseforstyrrelser, og at du har erhvervserfaring inden for socialpsykiatri eller behandlingspsykiatri
  • Du, med din monofaglighed, er optaget af din faglige indsats samt at du kan argumentere og byde ind i enhver faglig sammenhæng
  • Du kan dokumentere din indsats i mål og delmål, så andre kan støtte op om din indsats
  • Du kan differentiere indsatsen i forhold tit den enkelte borgers personlige udviklingsmål
  • Du er parat til at se på egen andel i samarbejdet, både det interne samarbejde i huset og det eksterne samarbejde
  • Du kan arbejde teambaseret og kan indgå i et tværfagligt samarbejde, i en hverdag der er præget af stor beslutnings- og handlekraft
  • Du er fleksibel i dine tænkemåde og parat til at engagere dig i mangeartede opgaver i huset
  • Du er åben og anerkendende i både kommunikation og adfærd
  • Du er mødestabil og bidrager i det daglige til et godt arbejdsklima
  • Du skal have kørekort til personbil.

Vi vægter respekten for den enkeltes integritet højt, og yder den rehabiliterende indsats med udgangspunkt i en systemisk og kognitiv referenceramme. Hos os er supervision obligatorisk, og der er krav om at være aktivt deltagende.

Ønsker du at sætte et stort aftryk i behandling af de unge mennesker, særlig komplekse spiseforstyrrelse, så søg en spændende stilling i Pomonahuset.

Læs mere om Pomonahuset her: Pomonahuset

Hvis du vil have yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Henrik Jürs på 99442225 eller mail henrik.jurs@rsyd.dk

Stillingen er på 37 timer pr. uge. I Region Syddanmark skal alle stillinger slås op som fuldtidsstillinger. Dog skal det nævnes, at hvis du vælger at søge stillingen, og du ønsker en deltidsstilling, skal du angive dette i din ansøgning.

Din ansøgning skal indeholde dokumentation for uddannelse, fyldestgørende CV og relevante bilag.

Ansøgningsfrist: Den 12. oktober 2025.
Ansættelsessamtaler: Den 14. oktober 2025. 
Tiltrædelse: Den 1. december 2025 eller efter aftale.

Der indhentes referencer samt børne- og straffeattest. Det er en betingelse for ansættelse, at attesterne vurderes tilfredsstillende.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sociale- og Socialpsykiatriske tilbud
  • Kontaktperson
    Henrik Jürs
    Henrik.Jurs@rsyd.dk
  • Adresse
    Limosegyden 6, 5580 Nr. Aaby
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    233695
  • Quick-nr.
    481806
  • Indrykningsdato
    29-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    12-10-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sociale- og Socialpsykiatriske tilbud
  • Adresse
    Limosegyden 6, 5580 Nr. Aaby
  • Kontaktperson
    Henrik Jürs
    Henrik.Jurs@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    233695
  • Quick-nr.
    481806
  • Indrykningsdato
    29-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    12-10-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Uddannelsesansvarlig Anæstesisygeplejerske, OPSYD, Svendborg

OUH, Svendborg Sygehus  |  Baagøes Allé 15, 5700 Svendborg
Sygeplejerske

Opslået
26-09-2025

Ansøgningsfrist
24-10-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Vil du arbejde med patienter i det akutte kirurgiske forløb?

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse, 5000 Odense C
Sygeplejerske

Opslået
22-08-2025

Ansøgningsfrist
01-01-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske til sengeafsnit og ambulatorier for Mave, Gigt, Blod og Lindrende behandling

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg  |  Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Sygeplejerske

Opslået
29-08-2025

Ansøgningsfrist
15-10-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske søges til nyoprettet fast stilling i Specialteam/Oligofreniteam, Psykiatrisk Afdeling Aabenraa

Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa  |  Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Sygeplejerske

Opslået
23-09-2025

Ansøgningsfrist
20-10-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske søges til Retspsykiatrisk Afsnit P6 i Middelfart pr. 1. december 2025

Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart  |  Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart
Sygeplejerske

Opslået
03-09-2025

Ansøgningsfrist
12-10-2025