Region Sjælland
Vestermarksvej 5, 4000 Roskilde
Hæmatologisk Afdeling, Roskilde søger ny lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator
Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator til Hæmatologisk Afdeling (Afdeling for Blodsygdomme)
Arbejdssted: Sjællands Universitetshospital Roskilde
Afdeling: Hæmatologisk Ambulatorium
Ansættelsestype: Fuld tid (30-37 timer), alt efter ønske
Ansøgningsfrist: 20.10.2025
Om os:
Vi er en specialiseret afdeling, der diagnosticerer og behandler patienter med blodsygdomme.
Vores afdeling består af dygtige og dedikerede læger, sygeplejersker og sundhedsadministrative medarbejdere, som arbejder tæt sammen for at sikre den bedste pleje og behandling til vores patienter.
Gruppen af sundhedsadministrative medarbejdere i Hæmatologisk Afdeling består af 13 faste lægesekretærer/sundhedsadministrative koordinatorer, fordelt på sengeafdeling H60, Hæmatologisk Ambulatorium, Hæmatologisk Forskningsenhed og ledende lægesekretær.
Vi er en gruppe af blandede aldersgrupper og erfaringsgrundlag.
Vi er en social gruppe, og vil glæde os til at indlemme dig i denne – vi har årlige sommerudflugter, julefrokoster, middage og lignende, og kan generelt godt lide at bruge tid sammen, både i og udenfor arbejdstid. Det er dog altid frivilligt at deltage i arrangementer udenfor arbejdstid – det er kun når man har tid og lyst!
Jobbeskrivelse:
Vi søger en engageret og struktureret lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til vores ambulatorium, hvor én af vores skønne kolleger har søgt nye udfordringer tættere på bopælen.
Som lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator vil du spille en central rolle i at sikre en smidig og effektiv daglig drift. Dine primære opgaver vil inkludere:
- Du bliver fast sekretær for 2-3 kontaktlæger, hvor du følger lægens patienter og opgaver
- Opfølgning på ambulatorier, pasning af vores Callcenter, pasning af akuttelefon og indkomne henvendelser fra læger og sygeplejersker, pasning af reception. Alle disse opgaver fordeles og går på tur mellem ambulatoriets sekretærer.
- Koordinering af patientaftaler, herunder booking af konsultationer og behandlinger.
- Telefonisk og skriftlig kommunikation med patienter, pårørende og andre sundhedsprofessionelle.
- Ugentlige morgenmøder med referatskrivning, som går på tur.
- Diverse administrative opgaver for at støtte afdelingens læger og sygeplejersker.
- Vurdering af prøvesvar på nogle patientgrupper med efterfølgende indkaldelse til eventuel blodtransfusion eller blodtapning.
Kvalifikationer:
- Uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator (et ufravigeligt krav), gerne med erfaring inden for hospitalsvæsenet og med Sundhedsplatformen.
Hvis du har hæmatologisk erfaring eller erfaring med booking efter behandlingsplaner, er det en klar fordel, men skulle du ikke have erfaringen, så søg endelig alligevel - du vil modtage grundig oplæring. For os er kemien vigtigst, resten kan tillæres.
- Gode kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt.
- Evne til at arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver.
- Fleksibilitet og evne til at bevare overblikket i pressede situationer.
- En venlig og imødekommende personlighed med fokus på service.
Vi tilbyder:
- En spændende og udfordrende stilling i en dynamisk afdeling med stærkt fagligt og socialt sammenhold.
- Tværfagligt godt samarbejde, med respekt for hinandens faglige kompetencer
- En tilknyttet mentor de første tre måneder
- Mulighed for faglig udvikling og efteruddannelse.
- Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger.
- Åbenhed overfor initiativ, gode ideer og medindflydelse
- Mono- og tværfaglige møder
- Mulighed for 2 hjemmearbejdsdage pr. måned, efter endt oplæringsperiode – når du er klar til selvstændigt at varetage en dags arbejde.
- Vi ønsker at være med til at skabe en god balance mellem privat- og arbejdsliv. Arbejdstid tilrettelægges i samarbejde med dig i tidsrummet mellem 7.45 og 16. Vi deltager alle i 16-vagter, hvor vi har 1-2 pr. uge.
Afdelingen skal flytte til Køge den 4. oktober 2026.
Vi kender endnu ikke åbningstider, og dermed heller ikke arbejdstider herefter. Det er vigtigt for os, at du ser flytningen som en mulighed og ikke en begrænsning, og vi ønsker en kollega, som gerne vil med os til Køge.
Vi har i dag ikke weekend- eller aftenarbejde – men deltager alle i dækning af en dagvagt i julen og påskelørdag. Disse vagter går på tur mellem os, med mulighed for at ønske, hvornår det passer os bedst.
- Vil du kort møde os, kan du se denne video LINK
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst.
Vil du vide mere?
For yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Malene Catling på 4732 4804 eller souschef Unni Lund på 4732 4854.
Ansøgningsfrist:
Samtaler forventes afholdt: Hurtigt muligt efter ansøgningsfrist.
Ansættelse pr. 01.12.2025 eller snarest derefter.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde -
Kontaktperson
Malene Catling
macat@regionsjaelland.dk
47324804 - Adresse
Vestermarksvej 5, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2025 - Regionens jobnr.
046197 - Quick-nr.
481912 - Indrykningsdato
30-09-2025 -
Ansøgningsfrist
20-10-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Vestermarksvej 5, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Malene Catling
macat@regionsjaelland.dk
47324804 - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2025 - Regionens jobnr.
046197 - Quick-nr.
481912 - Indrykningsdato
30-09-2025 -
Ansøgningsfrist
20-10-2025
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Lægesekretær til tværfagligt team i Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik, Næstved
Psykiatrien | Rådmandsengen 1A, 4700 Næstved
LægesekretærOpslået
25-09-2025Ansøgningsfrist
19-10-2025 -
Lægesekretær eller SAK søges til Medicinsk Fælles Ambulatorium, Medicin 2, Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus | Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
LægesekretærOpslået
17-09-2025Ansøgningsfrist
05-10-2025 -
Vi søger en uddannet lægesekretær eller SAK til Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, Center for Spiseforstyrrelser, klinik, Roskilde.
Psykiatrien | Havnevej 5, st., 4000 Roskilde
LægesekretærOpslået
15-09-2025Ansøgningsfrist
06-10-2025 -
Genopslag - vi søger 2 Lægesekretærer/Sundhedsadministrative koordinatorer søges til ambulatoriet på Klinisk Onkologisk Afdeling,, SUH, Roskilde
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Vestermarksvej 9, 2. sal, 4000 Roskilde
LægesekretærOpslået
09-09-2025Ansøgningsfrist
16-10-2025 -
Lægesekretær / Sundhedsadministrativ Koordinator til Roskilde
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
LægesekretærOpslået
25-09-2025Ansøgningsfrist
15-10-2025