Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

Socialsygeplejerske til Sygehus Sønderjylland

Socialsygeplejerske til Sygehus Sønderjylland

Sygehus Sønderjylland (SHS) opruster på socialsygeplejeområdet og søger en socialsygeplejerske med viden og erfaring inden for både somatik som psykiatri. Stillingen er en delestilling mellem somatikken, SHS og psykiatrisk afdeling, hvilket gør, at der vil være opgaver i såvel psykiatrisk afsnit som i somatikken, SHS.

Stillingen er på 37 timer ugentligt og er forankret i Fælles Akut Modtagelsen (FAM), med opgaver for udvalgte patienter på alle Sygehus Sønderjyllands matrikler, herunder psykiatrisk afdeling.
 

Om stillingen

Socialsygeplejersken spiller en central rolle i at fremme lighed i sundhed ved at støtte socialt udsatte patienter med komplekse somatiske, psykiatriske og sociale problemstillinger. Under indlæggelsen bidrager du til, at behandlingen gennemføres, blandt andet ved at sikre sufficient smerte- og abstinensbehandling samt skabe tryghed og overblik for patienten.

Du styrker dialogen mellem patient og personale og vejleder i forhold til psykisk sygdom, udsathed og afhængighed. Mange patienter har udfordringer som hjemløshed, misbrug og psykiatriske diagnoser, og derfor er samarbejdet med kommunale instanser og frivillige organisationer en vigtig del af opgave med fokus på god udskrivelse og forebyggelse af genindlæggelser.

Vi forventer ikke, at du kan varetage alle opgaver fra start, men at du er nysgerrig, løsningsorienteret og har mod på både personlig og faglig udvikling. Du skal have lyst til at bidrage med din faglighed til løsning af fælles opgaver. Du bliver en del af et positivt arbejdsmiljø med fokus på trivsel, tværfagligt samarbejde og faglig udvikling.

Socialsygeplejersken er ansat i delestilling på SHS henholdsvis i FAM på Aabenraa-matriklen samt psykiatrisk afdeling, men har opgaver på alle matrikler i Sygehus Sønderjylland. Stillingen er en stabsfunktion med reference til chefsygeplejersken i FAM, Aabenraa Sygehus.


Om FAM, psykiatri og SHS

På Sygehus Sønderjylland er FAM indgangen for akutte patienter fra alle specialer, herunder også akutte psykiatriske patienter. Patienter med indlæggelser op til 48 timer kan færdigbehandles og udskrives direkte fra FAM eller psykiatrisk afdeling. Ved længerevarende indlæggelser overflyttes patienten til stamafdelingerne i Sønderborg eller Aabenraa.
 

Ansøgerprofil

Vi søger en fagligt dygtig og engageret sygeplejerske med interesse for socialsygepleje og lyst til at støtte udsatte patienter. Du har erfaring med klinisk sygepleje inden for både det somatiske samt det psykiatriske område – fx fra almen praksis, kommune, psykiatri eller rusmiddel- og udsatte området – og gerne viden om rusmidler, abstinenser, hjemløshed og marginalisering.

Du arbejder selvstændigt og projektorienteret, og du har forståelse for sundhedsvæsenets organisering og rammer. Du har gode kommunikative evner og formår at indgå i en ligeværdig dialog med patienter, pårørende, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af sektorer.

Du møder udsatte patienter med respekt og understøtter deres værdighed, livskvalitet og mestring i eget liv. Du er empatisk, fleksibel og diplomatisk, og du trives med faglige udfordringer. En god portion humoristisk sans er også en fordel.
 

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har viden og erfaring med sygepleje til socialt udsatte
  • Har erfaring fra både primær og sekundær sundhedstjeneste
  • Har psykiatrisk erfaring og/eller relevant efter-/videreuddannelse
  • Anvender anerkendende dialog og kan formidle viden til kolleger og samarbejdspartnere
  • Har kendskab til SamBo-aftalen og andre tværsektorielle samarbejdsaftaler
  • Tænker kreativt og finder pragmatiske løsninger i samarbejdet omkring patientforløb
  • Kan identificere og formidle patienters behov og sundhedskompetencer til øvrigt personale
  • Bidrager aktivt til udviklingen af socialsygeplejerskeopgaven

Vi tilbyder:

  • Samarbejde og faglig sparring med Sygehus Sønderjyllands anden socialsygeplejerske, socialsygeplejersken i psykiatrien samt med socialsygeplejersker i Region Syddanmark
  • Tværfagligt samarbejde omkring patientforløb med fokus på helhedsorienteret indsats
  • Individuel introduktion og oplæring i såvel somatisk som psykiatrisk regi tilpasset dine behov og erfaring
  • En FAM med tæt samarbejde med Psykiatrien og fælles indgang for akutte patienter
  • Fleksibel arbejdstid på hverdage
  • Arbejde på tværs af matrikler og kommuner.
     

Yderligere information

Ved spørgsmål til stillingen kontakt:
Chefsygeplejerske Helle Overgaard
Telefon: 20 59 88 59 eller mail: Helle.Overgaard@rsyd.dk

Socialsygeplejerske Lone Meier, telefon: 23 34 54 06

Socialsygeplejerske Britt Aarhus Enghave, telefon: 21 77 76 40

Ansøgninsfristen er den 22. oktober 
Samtaler afholdes mandag den 27. oktober fra kl. 8.00

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem DSR og Sygehus Sønderjylland. Der gøres opmærksom på, at der ved ansættelse indhentes børneattest og referencer.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
  • Kontaktperson
    Helle Overgaard
    helle.overgaard@rsyd.dk
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    233721
  • Quick-nr.
    481957
  • Indrykningsdato
    01-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    22-10-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Helle Overgaard
    helle.overgaard@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    233721
  • Quick-nr.
    481957
  • Indrykningsdato
    01-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    22-10-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Mulighed for at stå i spidsen for den sygeplejefaglige udvikling i Lungemedicinsk Sengeafsnit J1, indflydelse og et unikt mono- og tværfagligt samarbejde – lyder det som noget for dig?

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
15-09-2025

Ansøgningsfrist
22-10-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Tværsektoriel og daglig koordinator søges til Hjerteafdelingen, sengeafsnit E2 – Esbjerg Sygehus

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg  |  Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
29-09-2025

Ansøgningsfrist
20-10-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Klinisk vejleder søges til Lunge- og infektionsmedicinsk Afdeling B, Kolding Sygehus

Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus  |  Sygehusvej 24, 6000 Kolding
Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
16-09-2025

Ansøgningsfrist
22-10-2025