Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Klinisk sygeplejespecialist søges til Ortopædkirurgisk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Motiveres du af at forene dine akademiske og sygeplejefaglige kompetencer til gavn for patienter, pårørende og kolleger? Og kan du lede udviklingsprocesser i tæt samarbejde med vores sygeplejersker og sygeplejefaglige ledelse? Så har du muligvis fundet, hvad du søger.
Om stillingen
Du vil som klinisk sygeplejespecialist indtage en central rolle i forhold til at understøtte afdelingens og hospitalets strategiske indsatser. Stillingen byder således på både tværgående udviklingsopgaver på hospitalsniveau i samarbejde med andre faggrupper og kliniske sygeplejespecialister fra andre afdelinger samt de helt kliniknært forankrede opgaver i afdelingen i samarbejde med dygtige kolleger.
Du vil fungere som faglig leder for udviklingen af sygeplejen, og en primær opgave vil være, at understøtte og styrke sygeplejersker med klinisk specialfunktion i deres funktion. Du vil i den egenskab få en central rolle i forhold til at sikre videndeling, overblik over nye tiltag og implementering af disse i afsnittene.
Din synlige tilstedeværelse i det kliniske felt understøtter det gode samarbejde omkring kvalitet og sammenhæng i patientforløbene
Stillingen giver dig således rig mulighed for at være med til at præge udviklingen i afdelingen og i specialet i samarbejde med erfarne og ambitiøse ledere og sygeplejersker med klinisk specialfunktion.
Om dig
Du har en solid teoretisk viden i form af relevant kandidat- eller masteruddannelse og klinisk erfaring, gerne inden for det ortopædkirurgiske område.
Du har et stærkt personligt og fagligt engagement og bidrager med kreativitet og innovative ideer til at udvikle sygeplejen.
Du har erfaring med udviklingsarbejde, kan arbejde selvstændigt med flere samtidige projekter og bevare overblikket. Du sætter pris på, at opgaverne er varierede og er en blanding mellem givne opgaver og opgaver du selv tager initiativ til.
Du har lyst til at gå forrest og skabe følgeskab fra både ledere og medarbejdere omkring dig.
Du har en struktureret og analytisk tilgang til sygepleje og er en stærk formidler af klinisk lederskab.
Du sætter desuden pris på at have kontakt til patienter og pårørende og være i praksisfeltet.
Om afdelingen
Ortopædkirurgisk afdeling M består af to akutte og et elektivt sengeafsnit, et dagkirurgisk afsnit samt to ambulatorier og en operationsgang.
Ortopædkirurgisk afdeling diagnosticerer, behandler, plejer og genoptræner patienter med sygdomme og skader i knogler og led samt patienter med ortopædkirurgiske infektioner.
Ortopædkirurgisk afdeling har en stor behandlingsportefølje af planlagte operationer, herunder højt specialiserede idrætskirurgiske operationer, fodkirurgi og alloplastikkirurgi.
Der indlægges årligt 6.400 patienter, fordelt på både akutte og planlagte indlæggelser. Desuden har vi en stor ambulant aktivitet med ca. 23.000 besøg årligt.
Vi er ca. 300 medarbejdere fordelt primært på læger, sekretærer, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.
Der er ansat sygeplejersker med specialfunktion i hvert afsnit, som både indgår i den daglige normering og har udviklings- og specialistdage.
Plejepersonalet er bredt repræsenteret i relation til alder, erfaring og kompetencer som giver et dynamisk og udviklende samspil i personalegruppen. Vi har et stærkt sammenhold, omsorgsfuldt og anerkendende arbejdsfællesskab og arbejder for at yde sygepleje af høj faglig kvalitet til patienter og pårørende tilknyttet afdelingen. Sygeplejen tilrettelægges med principperne for Fundamental of Care (FoC) samt principperne for det accelererede operationsforløb
Du er som klinisk sygeplejespecialist placeret i en stabsfunktion til afdelingsledelsen med faglig reference til chefsygeplejersken. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.
Stillingen er på 37 timer om ugen. Du vil som udgangspunkt indgå i klinisk arbejde/vagtarbejde svarende til i gennemsnit 1 dag om ugen fordelt på skift i afsnittene, da det er væsentligt for os, at du på sigt kender sygeplejen i både det akutte, planlagte og ambulante område af afdelingen. Du har mulighed for at få indflydelse på, hvornår du ønsker dine vagter, da det er vigtigt for os, at der er balance mellem dit privat- og arbejdsliv.
Spørgsmål
Du er velkommen til at høre mere om afdelingen ved at kontakte chefsygeplejerske Jane Refer på tlf. 2154 3743 eller på mail jane.refer@regionh.dk
Stillingen forventes besat d. 1. januar 2026 eller snarest herefter. Ansøgningsfristen er d. 3. november 2025.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 46.
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Jane Refer
Jane.refer@regionh.dk - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialuddannelse - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2026 - Regionens jobnr.
264665 - Quick-nr.
482119 - Indrykningsdato
03-10-2025 -
Ansøgningsfrist
03-11-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København -
Kontaktperson
Jane Refer
Jane.refer@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialuddannelse - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2026 - Regionens jobnr.
264665 - Quick-nr.
482119 - Indrykningsdato
03-10-2025 -
Ansøgningsfrist
03-11-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Klinisk Sygeplejespecialist til Psykiatrisk akutmodtagelse i Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | Nordstjernevej 29, 2600 Glostrup
Sygeplejerske med specialfunktion & Sygeplejerske med specialuddannelseOpslået
22-09-2025Ansøgningsfrist
12-10-2025 -
Bliv tilsynsgående sygeplejerske på Psykiatrisk Center Glostrup - Vær med til brobygning mellem psykiatri og somatik
Psykiatrisk Center Glostrup | Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndbyvester
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion & Sygeplejerske med specialuddannelseOpslået
25-09-2025Ansøgningsfrist
15-10-2025 -
Danmarks største dagkirurgiske enhed søger klinisk sygeplejespecialist til anæstesiafsnittet
Gentofte Hospital | Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup
Sygeplejerske med specialuddannelseOpslået
19-09-2025Ansøgningsfrist
27-10-2025 -
Træd ind i en meningsfuld lederrolle – Bliv assisterende afsnitsleder på åbent afsnit B206 i Børne- og ungdomspsykiatrien, Glostrup
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Nordstjernevej 12, 2600 Glostrup
Sygeplejerske & Ledende sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion & Sygeplejerske med specialuddannelseOpslået
26-09-2025Ansøgningsfrist
10-10-2025 -
Klinisk Sygeplejespecialist søges til sengeafsnit for levertransplantation, 2124
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske med specialuddannelseOpslået
26-09-2025Ansøgningsfrist
20-10-2025